Harry Potter, fangen fra Azkaban og de to genopståede

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2018
  • Opdateret: 25 maj 2018
  • Status: Igang
Harry er i gang med sit tredje år på Hogwarts, da hans forældre dukker op.

1Likes
0Kommentarer
96Visninger

Author's note

Hej alle, det her er min første movellas, håber i kan lide den.
Jeg har længe gået med tanken om, hvad der ville ske, hvis Lily og James genopstod, jeg er stadig ikke helt sikker på, hvordan det kommer til at lade sig gøre, men det kommer til at ske. Såda jeg læste en fanfiction på fanfiction.net kaldet The tree patronuses, hvor Lily og James returnere, tænkte jeg at det kunne jeg også, så her er den. Min version adskiller sig meget fra den anden, men den har stadig været en inspiration, så synes den skal nævnes.
God læselyst☺️
AA

5. Den kedelige hverdag

Dagene gik, og en uge efter de var ankommet til slottet, havde de glemt alt om Sirius Black og dementorererne. Profet Tidende havde stort set også glemt om det, for de sidste ugers forsider havde hovedsagligt været dagens heks og troldmand eller nye bøger af Glitterik Smørhår. Ron mente, at Black snart ville slå til igen, men Hermione var uenig.

 

“Han gør det for opmærksomheden, det siger Snape selv, hvis han ikke snart gør noget vil ingen huske ham” Harry tænkte i sig selv at de alligevel ikke plejede at lytte til Snape, men Ron havde i følge ham selv, fundet et så stærkt bevismateriale at der ikke kunne være nogen tvivl, så han smilede selvtilfreds, mens han ventede på sin diskussionspartners modsvar, han behøvede dog ikke vente længe.

 

“I følge din teori burde han have slået til for dage siden” Ron’s selvtilfredse smil falmede, men han holdt ved sin teori, hvorfor skulle hun altid være bedrevidende, og vende hans ord mod ham? 

 

“Han gør det når vi mindst venter det” Ron var tilfreds med sit modsvar, men hans modstander fandt det ikke tilstrækkeligt.

 

“Nu modsiger du dig selv”

 

“Vel gør jeg ej”

 

“Du forventer, at han angriber om lidt, for der forventer vi ikke, at han angriber”

 

“Du behøver ikke altid at modsige mig, at du ved det, og jeg har forresten ret”

 

“I at han angriber om lidt, eller at vi ikke forudser han angriber”

 

“Hold mund”  

 

Diskussionen var blevet mere og mere højlydt, Madam Pince havde været ovre flere gange, men lige lidt havde det hjulpet, Harry’s to venner havde brugt biblioteket som deres boksering til en intens ordkamp. 

 

Med det, var Ron og Hermione uvenner for anden gang i løbet af få uger, Harry kunne ikke forstå, hvordan de kunne holde det ud, deres venskab, er jo som en rutsjebane med alt for mange loops, til gengæld, var der også meget fart på rutsjebanen, og de fleste loops var overstået i løbet af et par dage. 

 

Under skænderiet, havde Harry skrevet på sit fem fod essay til eliksir, han vidste at han ikke ville få en god karakter, så på en måde var det ligegyldigt, men han ville nødigt miste for mange points fra Gryffindor. Essayet omhandlede fordelene ved brug af slangål i kærligheds eliksirer, hvilke der ikke var mange af, faktisk var der kun tre, at eliksiren ville holde længere hvis personen havde en stærk mavesyrer, at personens hjerneceller ikke tog lige så langvarige skader som ellers og til sidst gjorde det smagen en smule bedre, så alt i alt spild af fem fod pergament. Men hvad man ikke gjorde for sit hus? Især nu hvor Quidditch startede om under en uge, holdet var ikke lige så godt som sidste år, men første kamp er kun i mod Ravenclaw, og de er kendte for ikke at være de bedste til sporten, for mange bøger og får lidt praksis. Hvordan blev han dog vildledt så let?

 

Han kiggede rundt i biblioteket, hvor var Ron og Hermione? Han kunne ikke huske hvad deres skænderi var endt med, han havde været for travlt optaget af at få sine tanker tilbage på rette spor, men det kunne dog nemt have endt med at de forlod hinanden frustrerede. Så var spørgsmålet bare hvem han skulle snakke til først, Ron var det oplagte valg, men Hermione, plejede ikke at ville tale med ham, hvis han havde snakket med Ron først, og han ville alligevel se Ron i sovesalen... Harry fokuser, eliksir essay!!! Bare glem det, hvor kunne Hermione gemme sig, nu hvor biblioteket var udelukket?

 

Han besluttede sig for at gå ned af en øde korridor, det var tæt på udgangsforbud, og de fleste vej på vej tilbage til opholdsstuerne, men siden Harry fik sin usynlighedskappe i første år, havde han ikke tænkt mere over forbudet, end om hvad der var til aftensmad, og det fortalte noget. På den korridor han havde valgt var der tomme klasseværelser på begge sidder, han kiggede ind i dem alle uden lykke, det var først ved den næst sidste dør han kunne hørere hulk fra den anden side, han gik straks ind for at trøste Hermione, men det var ikke hendes mørke øjne der mødte hans, øjnene var lysere, og håret rødt. Han lagde en arm over Ginny, og langsomt stilnede hulken af, og de begyndte at snakke, de snakkede om alt mellem himmel og jord, både Quidditch, lektier og Black, dog var det lidt svært at sige om Black var mellem himmel og jord, han var jo trods alt sporløst forsvundet.

 

Ginny var glad igen, og smilende gik de ind i opholdsstuen, Ron sad i en af sofaerne, og han måbede kort da han så dem, hånd i hånd, han stormede op af trappen, og Harry forlod Ginny for at følge efter ham, Ginny’s smil falmede, men hendes humør var stadig højere end da han fandt hende for en halv time siden. Nu manglede han bare at finde Hermione og snakke fornuft ind i Ron, begge ting lettere sagt end gjort.

 

Ugerne gik, oktober kom, afleveringerne hobede sig op og der var stadig intet nyt om det sorte hul. Tiden Ron, Hermione og Harry brugte sammen, blev mindre for hver dag der gik, eventyrene virkede udtømte, og hele skolen virkede som om eleverne var robotter, hvilket fik Harry til at tænke over Arthur Weasley’s ord før skolen startede, han havde sagt noget om at Harry ikke skule opsøge Black, og på Harry havde det virket helt logisk ikke at opsøge ham, for hvorfor skulle man opsøge en der ville dræbe en? Men selvom det ville være helt ulogisk at gøre, havde Harry brug for spændingen, for hvad skade kunne en sindsyg morder gøre? Han havde virkelig lyst til eventyr, men Ron og Hermione fik ham talt fra det, argumentet de havde var noget med, “Du gør præcis som han vil have dig til” og “Det er for farligt”, det sidste argument var nonsens, var ideen med eventyr ikke netop spændingen? Det første argument derimod, fik ham til at stoppe, tanken om at det måske netop var hvad Black ønskede han skulle gøre, fik ham til at ændre planerne, og gå tilbage til sit kedelige efterår.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...