Harry Potter, fangen fra Azkaban og de to genopståede

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2018
  • Opdateret: 25 maj 2018
  • Status: Igang
Harry er i gang med sit tredje år på Hogwarts, da hans forældre dukker op.

1Likes
0Kommentarer
97Visninger

Author's note

Hej alle, det her er min første movellas, håber i kan lide den.
Jeg har længe gået med tanken om, hvad der ville ske, hvis Lily og James genopstod, jeg er stadig ikke helt sikker på, hvordan det kommer til at lade sig gøre, men det kommer til at ske. Såda jeg læste en fanfiction på fanfiction.net kaldet The tree patronuses, hvor Lily og James returnere, tænkte jeg at det kunne jeg også, så her er den. Min version adskiller sig meget fra den anden, men den har stadig været en inspiration, så synes den skal nævnes.
God læselyst☺️
AA

3. Dementorere

“Harry, Ron og Hermione, hvis i ikke snart kommer ned når i ikke toget.”  Molly’s stemme gjaldede gennem den utætte kedel, Harry sprang op ved lyden af hendes stemme, men Ron blev bare liggende.

 

“Fem minutter mere” Normalt ville Harry havde lagt mere energi i at få ham vækket, men i dag skulle de til Hogwarts, så han ville ikke irritere Ron mere end højest nødvendigt. Og lige da Harry skulle til at fodre Hedwig, kom Hermione brasende ind.

 

“Har i set Skævbens halsbånd” Harry smilede af hende, hun plejede aldrig at glemme noget. Hun snurrede rundt og så Ron ”Ron Weasley, op NU” Ron missede med øjnene, før han svarede.

 

“Hvad laver du herinde, ud NU” Måske skulle Harry bare have vækket Ron i første omgang, det ville nok have været kønnere end det her.

 

“Jeg leder efter Skævbens halsbånd” Og med en sur mine snurrede hun rundt, og forlod værelset. Det skulle nok blive en lang togtur, tænkte Harry, mens han fodrede sin elskede Ugle.

 

“Sure..” Ron skulle til at fornærme Hermione, da hendes hæse stemme gjaldede ude fra gangen.

 

“Det kunne jeg godt høre, din rottefænger.”

 

“Snak for dig selv kattedame” Man kunne hører hulk ude fra gangen, og Harry skulle lige til at løbe ud efter hende, da Ron sendte ham dræberblikket. Han konkluderede, at han i det mindste kunne være på talefod med Ron. Hvorfor vækkede han ikke bare Ron???

 

Molly, Fred, George og Ginny ventede allerede på dem da Harry og Ron fik bakset deres kufferter ned af trappen. Ginny smilte sødt til ham, da deres øjne mødtes, de havde stort set ikke snakket hele sommeren, hvilket var en skam, for på Harry virkede Ginny til at have et meget mere tilregneligt temperament end både Ron og Hermione.

 

De to drenge sluttede sig til den ventende gruppe, Molly spurgte om de havde alt, og de tjekkede hurtigt huskelisten af, nu manglede de bare Hermione, det sidste blad i trekløveren. De ventede på hende fem minutter mere, før Harry besluttede at gå op til hende. 

 

Han bankede stille og roligt på døren, og da hun ikke åbnede den, gik han ind alligevel. Hun sad med røde øjne på sengen, han lagde en arm over hende.

 

“Jeg mangler stadig at finde vejen til dit gode humør, Ron kan man give et stykke chokolade, og så har han nærmest glemt alt dårligt i verden” Den kommentar fik Hermione til at grine let, hvis hun kunne grine af Ron’s madvaner, var håbet om en god tur måske ikke helt ude af syne...

 

Harry bar hendes kuffert ned, mens hun tog Skævben. De de sluttede sig til de andre i baren, var tiden knap, toget kørte om en halv time, og selv om de spektakel transfereredes sig til toget, var de pressede. 

 

Arthur dukkede op ud af det blå, og kom hen til de andre. Harry havde hørt Hermione fortælle om denne form for transport, men havde aldrig drømt om selv at skulle det.

 

“Hvis du tager pigerne, tager jeg Fred og George, så kommer vi tilbage efter Harry og Ron og bagagen.” Som sagt som gjort var de seks troldmænd og hekse foran dem væk, tilbage var kun bagagen. De ventede ti minutter, før hr og fru Weasley kom tilbage.

 

“Har du prøvet det før Harry?” Han rystede let på hovedet, mens Arthur sukkede, “Jamen en gang må jo være den første” og med den bemærkning, tog han drengene i armen, og med et blev alt sort.

 

Alting snurrede, han så noget orange foran ham, det måtte være en Weasley’s hår, en hånd greb fat i hans arm, og i et stift greb blev han trukket op. Han kiggede ind i hans brune øjne, og før hans øjne kunne vende sig til lyset, blev han trukket op over Ron’s skulder, og Ron begyndte at gå. Harry havde det som om han kunne kaste op ethvert øjeblik, men Ron blev ved med at gå. De nåede lige akkurat op i toget, før dørene lukkede, og toget satte i gang. Farten fra toget var det sidste der skulle til, og ved den pludselige bevægelse besvimede Harry.

 

Han åbnede øjnende, og kiggede på Hermione og Ron, de så bekymrede ud, han kiggede rundt, og så en mand ved vinduet. Mandens ansigt var skjult, og hans tunge åndedræt fortalte Harry at han sov.

 

“Vi var jo sent på den, så det her var den eneste vogn” Harry kiggede forstående på hende, han kunne se på hendes ansigts kulør, at hun heller ikke havde haft en god tur til stationen. Alligevel var det hende der spurgte “Er du okay?”

 

“Jeg har det fint, men hvorfor behøvede vi absolut den værste form for transport?” Det fik Ron til at grine, “Du vender dig til det, bare rolig.” Og nu grinede de alle.

 

De snakkede om alt mellem himmel og jord, indtil en ekstrem kulde bredte sig gennem Harry’s fingre, og et skrig lød, et kvinde skrig.

 

Han åbnede øjnene igen, han lå på gulvet, den kolde følelse var der stadig, den sad i hans fingre, hans håndled, arme,  bryst og hjerte, som en isnende kniv var blevet trukket over ham. Da han kiggede op, så han manden i det skjulte, han havde varme øjne, men et flænget ansigt, han blev trukket op.

 

“Vil du have et stykke chokolade?” manden havde allerede brækket et stykke af, og harry havde intet andet valg end at spise. Manden gik ud af kupeen mens han mumlede noget op forbandede demendor eller noget.

 

“Hvad skete der?” Harry var forvildet, og det hjalp ikke at kigge på de to andre, deres ansigter var som frosne.

 

“Alt frøs til is, og så kom de” Hun rystede ved tanken, tanken om dementorene, og tanken om Harry’s skrig.

 

“Hvem er de?” Han var ikke sikker på han ville vide det, men han spurgte alligevel.

 

“Dementorer, de er vogtere i Azkaban, de leder efter Black” denne gang var det Ron der brød ind, mens Harry tænkte, man kan ikke fange et sort hul

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...