Eksamen

Novelle

0Likes
1Kommentarer
64Visninger
AA

1. Aftenen før

Ordene danser for mine øjne, vil ikke samle sig og give mening. En hund gør udenfor, det har den gjort den sidste time. Jeg er stadig på den første side. ”Ej, har du ikke støvsuget gulvet endnu?” Hendes hoved kommer til syne i døren. ”Hører du ikke hvad jeg siger til dig? STØVSUG. NU. Jeg gider ikke vågne op til det her rod i morgen tidlig!” Jeg har ikke tid til at støvsuge, eksamen starter om 8 timer og tanken om Kamillas smil og den konstante gøen udenfor gør det umuligt at studere. Hun smækker med døren, jeg kan høre hende sparke til den vakkelvorne bunke med sko i entreen. Det lyder som om de vælter. ”FORHELVEDE DA OGSÅ! DET VAR NU JANNE OG IKKE I MORGEN!” Der bliver stille, hunden er holdt op med at gø udenfor. Jeg læser sætningen én gang til. ”Mennesket er fordømt til at være frit.” Jeg forstår det ikke. Kan man ligefrem være fordømt til frihed? ”JANNE!” Hun skriger denne gang. Jeg ved at Lise der bor under os, i morgen vil sende mig et advarende blik. Hun har lovet ikke at klage hvis det ikke sker igen. Der kommer en høj klirrende lyd fra køkkenet. Jeg rejser mig fra stolen, ved at jeg ikke vil få læst mere i aften. Jeg smækker bogen i, hvad betyder det egentlig også om jeg består. ”Hvad laver du?” Hun lægger på alle fire på køkkengulvet. ”Hvad ligner det? Leder efter resten af den lorte skål.” Det er først nu at jeg ser resterne af den lerskål jeg lavede i 3 klasse. Det ser ikke ud til, at selv jeg kunne redde den med en omgang hobbylim. ”Sig mig støvsugede du eller skal du bare stå der og glo?” Hendes ru hænder stryger over det ujævne linoleum. Skabet ude i gangen har altid været mørkt og uhyggeligt. En enkelt edderkop kravler langsomt over den flækkede lampeskærm. Støvsugeren står inde bagerst. Selvom skabet ikke er meget større end et køleskab, kan jeg ikke nå den uden at skulle gå ind i skabet. Da jeg endelig får støvsugeren fri har hun forladt køkkenet. Døren ind til hendes værelse er lukket. Støvsugeren starter med et brøl. Lise vil helt sikkert klage. Klokken er ved at være halv et. Jeg kan ikke høre mobilen for støvsugerens larm, men jeg kan føle den vibrere i min lomme. Jeg slukker for larmen. -Er du oppe? Det er Kamilla. Jeg kan føle et panikanfald komme, jeg bliver nødt til at sætte mig ned, er bange for at falde. Mobilen brummer igen. -Kan jeg ikke komme over? Eksamenen starter om syv timer og tredive minutter. Jeg vil gerne se hende. -Nej kan jeg ikke komme over til dig i stedet? Man kan knap nok se forskellen på den plettede linoleum. Lejligheden ligner dagen efter en endt festival. -Mød mig om 10 ved banen. Det er besværligt at få støvsugeren på plads igen uden at lave for meget larm. Jeg kan ikke høre noget inde fra hendes soveværelse. Jeg lukker forsigtigt skabsdøren i og lister tilbage på værelset. Filosofi bogen ligger stadig på bordet hvor jeg efterlod den. På notesblokken ved siden af, har jeg kun skrevet én sætning. ”Vi er fordømt til frihed da det kun er os selv der har ansvaret for alle de valg vi tager, og ikke tager.” Jeg kan ikke huske hvem af filosofferne der sagde det. Mobilen brummer igen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...