Baggården

Det er mandag morgen, jeg går ud af døren. De mørke trapper gør ikke at jeg får mere lyst til at komme i skole. Jeg tænder lyset, de støvede lamper giver ikke meget lys. Men det er da bedre ind ingenting....

1Likes
1Kommentarer
66Visninger
AA

1. Den ven man ikke glemmer

Det er mandag morgen, jeg går ud af døren. De mørke trapper gør ikke at jeg får mere lyst til at komme i skole. Jeg tænder lyset, de støvede lamper giver ikke meget lys. Men det er da bedre ind ingenting. Trappetrinene knirker, da jeg går ned, og døren ud til baggården mangler i hvert fald olie. Jeg går ud af bagdøren, og kulden kommer mig i møde. Jeg går to skridt ud i baggården, jeg ser på de gamle slidte gynger.

 

Jeg kan huske alle de gode minder, jeg har haft her i baggården. Her var jeg altid sammen med min bedste ven, vi kunne lege i en evighed. Men lige pludselig var der et til salg skilt ved deres lejlighed. Efter et par uger bliv den solgt, til en meget gammel dame. Og hende kunne jeg ikke lege med. 

 

Jeg går lidt videre, og prøver at tænke på noget andet. Men jeg stopper op, og kigger op på det vindue, der hørte til den lejlighed min bedste ven boede i. Jeg kan se, at den gamle dame er oppe, de lyserøde blomstrende gardiner er trukket fra, og der er lys derinde. Jeg går over til sandkassen, hvor der stadigvæk ligger en masse skovle og spande. Der ligger også jord nogle steder, vi har sikkert lavet mudderkage. 

 

Jeg kigger ned på min telefon, jeg har fåre en masse beskeder. Men jeg gider egentlig ikke se på dem lige nu, jeg kigger på klokken. Jeg har ikke travlt, jeg går langsomt hen til cykelstativet. Der stå kun to cykler, den ene er min. Jeg ved faktisk ikke hvor den anden kommer fra, den har bare altid stået der. Jeg tager min cykel, og hopper stille op på den. Jeg kigger ned i cykelkurven, der ligger en blomsterkrans. Den er ikke så pæn mere, men jeg ville alligevel altid have den. Min ven og jeg lavede den lige før de skulle flytte.

 

Dagen var lang, og jeg havde aldrig troet den dag ville komme. Min ven havde lige givet mig en buket blomster, og krammede mig. Men det var ikke nok, så vi satte os og lavede blomstrerkransen. Så når jeg så på den, skulle jeg altid blivet mindet om min bedste ven.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...