Persongalleri

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2018
  • Opdateret: 16 maj 2018
  • Status: Igang
Digte til de mennesker, der krydser min vej og får mig til at tænke. Alle de ting, som jeg ville ønske, jeg turde sige til dem.

2Likes
4Kommentarer
166Visninger
AA

1. Skæv på skrå

Tænk, at jeg engang misundte dig dit liv

Tænk, at jeg engang kunne være så blind

Du ved jo, at jeg altid har været forbandet naiv

Men din skæbne burde ikke have narret mit sind

 

Hvordan kunne jeg ikke se, at nok var din moder smuk

At nok købte hun dig masser af tøj, lod dig være sent ude

Men jeg så ikke, at hun ikke forstod et suk

Og at spejl havde tildækket hendes forrude

 

Jeg så kun, hvor udviklet, udadvendt og smuk du var

Ikke snittene under ærmerne, dine uhørte skrig

Ikke dine ensomme aftener, dit tunge ansvar

Ikke hvordan du langsomt kom til at ligne et lig

 

Jeg hørte nysgerrigt og med en kende jalousi

På de barske ting, du havde oplevet

Dit liv virkede så spændende, en uforudsigelig sti

Jeg så ikke, hvor ødelagt du var blevet

 

Og nu bor du alene i alt for ung en alder

Din kæreste er drugdealer, og du er kronisk skæv

Du hører ikke længere, når englene de kalder

Nu græder de, for hvem ser, at du er fisk, han er ræv

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...