Better left unsaid

One Direction knuste tusindvis af teenagepigers hjerter, da de tilbage i Januar 2016 annoncerede at de ville holde pause på ubestemt tid.
Hele 4 år er gået siden, og årstallet har ramt 2020. One Direction fansene findes stadig, og går stadig og håber på den såkaldte 1D reunion.

Alle drengene har godt gang i deres sole karrierer, og den blomstrer som aldrig før. Med flere albums og verdens turnerer krydset af listen som solo artist, er drengene godt i gang. Liam og Louis er blevet far for første gang.
Men hvad sker der den dag One Direction drengene annoncerer at de kommer tilbage, som et band og ville blive sammen. Lykkedes det alle drengene at komme med, selv Zayn der droppede ud i 2015?
Og hvad sker der når de møder en gammel bekendt til årets store fest?

12Likes
0Kommentarer
1444Visninger
AA

4. Chapter 3

 

Chapter 3 

Home to Cheshire 

 

 

Everly's point of view

Jeg vågnede op ved solens stråler lyste mig i ansigtet, jeg kiggede rundt i værelset. Så kom jeg i tanke om, jeg jo overnattede hos Harry. Jeg rejste mig fra sengen og gik ud i gangen, jeg prøvede at finde min vej til køkkenet eller stuen. Jeg fandt køkkenet og så Harry lavede morgenmad. Han havde lavet æg og bacon, lækkert. "Godmorgen" sagde jeg og satte mig ned på en stol, Harry vendte sig om. "Godmorgen" sagde han og smilte, for så at vende tilbage til baconen på panden. "Av for satan" mumlede han lavt, da baconen sprøjtede meget. 

Jeg dækkede bordet og Harry stilte alle tingene hen. "Er du spændt på i dag?" spurgte han om, "ja meget" svarede jeg. Jeg er sindssyg nervøs, jeg skal tilbage til Cheshire efter 3 år og møde Anne, jeg glæder mig, men det er også en smule nervepirrende. "Jeg tænker vi kører om 20 minutter hjem til dig og så mod Cheshire efter?" sagde Harry, "god ide" sagde jeg og spiste min morgenmad færdig. 

Harry havde gjort sig klar, og vi var kommet ned i bilen. Det var en smuk dag i dag, solen skinnede og det var ret varmt. Der var allerede mange mennesker ude på gaden. Vi susede forbi dem alle sammen, og på 11 minutter var vi allerede ved min lejlighed. Harry parkerede og bilen og vi gik op. Vi tog elevatoren til 15. etage og jeg låste op. 

"Du har en flot lejlighed" sagde Harry, imens han kiggede sig omkring. "Tak" sagde jeg og smilte. Jeg gik ind på mit værelse for at finde noget tøj, det blev til et par shorts og en t-shirt. Jeg lagde en flot makeup og ordnede mit hår og på 30 minutter havde jeg gjort mig klar, det må nok være en ny rekord. 

^^

Efter en køretur på 3 og en halv time, var vi endelig kommet til Cheshire. Jeg kunne sagtens kende vejen. Det var ikke Harry's barndomshjem Anne boede i, for jeg husker tydeligt hun flyttede til et nyt hus i 2014. Men der havde jeg også utrolig mange minder fra. Harry parkerede i indkørslen og jeg fik en klump i halsen. Det blev pludselig meget virkeligt. Vi gik op til hoveddøren, Harry åbnede døren og råbte vi var her nu. Jeg kunne høre fodtrin og der så jeg hende, Anne, min moster jeg ikke havde set i 3 år. 

"Everly" sagde Anne og krammede mig, jeg holdte godt fast i hende i krammet. Hun begyndte at græde, hvilket også fik mig til at græde. "Jeg troede jeg havde mistet dig forevigt" sagde hun, "det har du ikke" sagde jeg. Hun var som jeg huskede, sød, venlig og omsorgsfuld. Hun så stadig ud som for 3 år siden, ikke meget havde forandret sig. 

Vi gik ind i stuen. "Her er præcis som jeg husker" sagde jeg og smilte. Jeg kiggede mig omkring, og fik øje på en masse billeder. Jeg kiggede på dem, her var billeder af Harry, Anne, Robin, min mor, min far og jeg selv. Jeg smilte ved tanken, at se tilbage på billeder er noget af det hyggeligste, fordi det vækker så mange minder. 

"Fortæl hvad du har lavet i de her 3 år" sagde Anne og kiggede nysgerrigt på mig, jeg satte mig ned i sofaen. "Jeg studerer på British & Irish Modern Music Institute, hvor jeg bliver færdig næste år og så arbejder jeg" svarede jeg og smilte til hende. "Skriver du stadig sange?" spurgte hun om, "ja, jeg valgte det som mit hovedfag" sagde jeg. Siden Harry startede med at deltage i x-factor havde jeg prøvet at skrive sange, jeg fandt en masse inspiration, men kune aldrig komme videre med at komponerer en hel tekst. "Jeg kan huske du prøvede at komme med i Harry's band" sagde Anne, "ja og jeg fik afslag hver gang" sagde jeg og kiggede fornærmet på Harry, han rakte tunge inden han sagde. "Vi synes alle sammen du var for god, faktisk for god, så derfor gav vi dig afslag". "Så jeg var for god" sagde jeg og lagde tryk på det, "ja" sagde Harry og smilte. 

"Jeg kan stadig ikke forstå hvordan din far og Louisa kunne gøre sådan noget" sagde Anne, hendes øjne strålede af had, hvilket jeg godt kunne forstå, for jeg havde det på samme måde. "Heller ikke mig, hun er god til at manipulerer" sagde jeg. 

^^

Harry og jeg havde sagt farvel til Anne. Det havde været enormt dejligt at se Anne igen, for jeg havde virkelig savnet hende. Det var helt underligt at komme tilbage til Holmes Chapel, alt virkede som en tidslomme der. Livet gik så hurtigt, hver eneste dag fløj afsted, men at vende hjem til Holmes Chapel var som en tidslomme. Alle ting var på den samme møde som for 3 år siden, intet havde ændret sig, og det var en rar følelse. Vi havde kørt forbi kirkegården, inden vi smuttede tilbage til London. 

"Er du klar?" spurgte Harry om, jeg nikkede og åbnede lågen til kirkegården. Vi gik ned af den lange grus sti. Vi kom hen til gravstedet, både min mor og Robin lå samme sted. De havde deres egen sten, men lå lige ved siden af hinanden. Min mors gravsten var formet som et hjerte, der stod "Elsket og savnet, altid i vore hjerter". Og nedenunder stod der "Amelia Smith Selley. 24/07.1968 til 20/12-2017". 

Jeg kiggede til venstre og så Robins gravsten. Der stod "Du vil altid være elsket og savnet". Og nedenunder stod der "Robin Twist. 27/06-1959 til 20/06-2017".  Jeg lagde blomster til både Robin og min mor, Harry lagde også nogen blomster. 

Efter kirkegården satte vi os ind i bilen, og satte kursen mod London. Jeg gik ind på Twitter og så Harry havde skrevet et tweet. Billedet var et billede af mig der sad med ryggen til, og var i gang med at ligge blomster til mor og Robin. Han havde skrevet. 

@Harry_Styles 

Visited Robin and my Aunt Amelia's graves today with my cousin @Everly_Styles

Miss my Angels. 

Jeg smilte, og lagde telefonen væk. "Jeg er glad for du er tilbage i mit liv" sagde Harry, "I lige måde" sagde jeg og smilte. Vi kørte den lange tur hjem igen. Jeg var glad for denne dag havde været rigtig god. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...