Tanker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2018
  • Opdateret: 17 maj 2018
  • Status: Igang
Måske nogle digte, måske bare rodede tanker jeg har forsøgt at sætte nogenlunde pænt op.

1Likes
3Kommentarer
278Visninger
AA

2. selvstændighed

endnu en forsamling for at hylde et nyt liv 

så nøgent og uvidende, som et menneske nogensinde vil være

så smukt og sårbart på samme tid

 

men tiden går og hun vil blive ramt af den samme følelse som alle andre har

en malplaceret viden og en usikker, nervøs uvidenhed

som kun vil blive større i takt med bevidstheden

 

bevidstheden om at vi er lige her

blandt andre

men alligevel er vi her ikke

 

vi lader som om

vi møder op, vi smiler, vi siger de rigtige ting

vi gør det igen i morgen

 

hvor vi synes at leve livet

men det dræbes

dræbes af alle de ting vi ikke kan lade vær med at forholde os til

 

men hun håber på dagen, hvor det hele giver mere mening

en dag hvor der måske er én der får det til at give mening

hun vil ikke give op

 

hun vil mærke de idylliske morgener med stilhed

hvor solen lige er stået op og kaffen dufter

og hun er tilstede

 

for en gangs skyld

langt langt væk fra hverdagens tomme maske

tæt på sig selv

 

hvor det eneste der fylder rummet er tonerne fra klaveret

også selvom det ikke stemmer

men det er hun vant til

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...