Edmund

Freja flytter sammen med sin mor til en lille regnby Damilla, hun har boet der i mange år, men pludselig, ud af det blå kommer en flot dreng kørende i en Toyota Ingo, det er Edmund. De får et særligt forhold til hinanden, men senere finder Freja ud af nogle hemmeligheder som Edmund og hans familie skjuler, om drab i denne lille by, og ikke mindst fremmede slags dyr som ikke er velkommne. Og midt i alt rodet er der pludselig 2 fyrer der kæmper om Frejas kærlighed. Edmund prøver at beskytte Freja for alt hvad der er på vej, som onde væsner, men da hun selv bliver bidt af et, er der ingen vej tilbage. Nu er hun en del af Edmund og hans families kamp om at skabe et fredligt liv for Damilla, og risikere sit eget liv.

0Likes
0Kommentarer
128Visninger
AA

1. Sidevej nr. 3

Jeg kan hører fuglenes sang, alt er lykkeligt træernes duften af ny produceret harpiks og græssets voksen op af jorden, Solens lys udover verden og skyggerne over huset. Alle mine sanser er oppe at vende engang. Hej jeg hedder Freja. Jeg bor i Chicago. Jeg eller rettere sagt jeg er lige flyttet fra Chicago. Jeg bor nu hos min mor i en lille by ved navn Damilla. Den er meget stille og har kun en hovedvej og 5 sideveje. Jeg bor på sidevej 2 som hedder RosalindeSVej. Alle mine venner bor på sidevej 4 det er kun 2 minutter væk. Min have er rimelig lille men vi har plads til en fin stor terrasse. Der er en åbning ud til skoven. Min mor er der aldrig men det er det bedste sted fordi at det er mit stillerum. Jeg har lavet en fin lille terrasse derude og stillet nogle af vores ekstra stole derud. Det er lige blevet forår igen og jeg skal til at male derude igen. Det er Søndag og det er byens varmeste temperatur. Næsten hele byen er ude i dag. Da jeg går ud for at hente mere maling kommer en ukendt person kørende forbi i sin Toyota Ingo. Han kigger på mig med et meget spørgende udtryk i ansigtet. Så standser han og går ud. 

Hej 

Øhh.... Hej , 

jeg begynder at ryste af skræk og jeg begynder at få en mærkelig fornemmelse. 

Hvad ville du. 

Når ja. Han begynder at trække et papir op af lommen, og læser højt. 

Der skulle bo en Victoria Lindeschmidt her. Er det Korrekt. 

Øhh... Jo og jeg er Freja James Lindeschmidt Victorias datter. 

Hej jeg er Edmund Jaspersen. Jeg skal til bolig tjek ved hende. 

Hvad mener du. 

Mine forældre har købt et hus på sidevej 3 og de ville se hvor meget det skal laves om. Og hvor meget det ville koste ialt. 

Når ja okay hun sidder indenfor. Du skal bare lige gå ind af døren og til venstre ligeud og til højre så er du derinde. Men hvor gammel er du Mr. Jaspersen. 

17 år og bare kald mig Edmund. Hvor gammel er du Frøken Lindeschmidt. 

17 og bare kald mig Freja. Du skal garanteret gå på Gasten Jr. Gymnasium lige forenden af hovedvejen. 

Jeps korrekt så mødes vi nok der igen. Vi ses Freja. Så gik han med store skridt hen til døren og var væk. Jeg tog spanden med og gik videre. Da der er gået flere timer og varmen er ved at tage af, er jeg færdig. Jeg rydder op og går ind, min mor er taget afsted sammen med Edmund for længe siden så jeg har hele huset for mig selv. Jeg laver mig en sandwich med bacon og salat, fra i går. Da jeg er blevet færdig med at smører den går jeg ind og laver Matematik til i morgen. Jeg glemte at låse døren så næsten 30 minutter bagefter kommer min mor stormende ind af døren. Mor hvad er der galt. 

Jeg... Jeg er lige blevet jagtet igennem hele skoven af et eller andet jeg ikke ved hvad var. 

Mor rolig nu læg dig ned og tag en pause. Jeg går ud og kigger efter. Da jeg tager sko og jakke på er jeg Mega nervøs alt kører rundt i hovedet på mig, intet står stille. Da jeg står lige ude foran skoven overvejer jeg igen om jeg skal gå derind. Jeg er spændt overalt. Jeg tager et skridt af gangen og til sidst ender jeg inde i skoven. Jeg ser ingenting, min mor er mærkelig. Jeg sætter mig ned og slapper af. Efter lang tid uden en eneste lille uhyggelig ting. Så jeg vælger at gå..... Men pludselig ud af det blå kom en skikkelse. Jeg nåede kun lige at se enden af den før den var væk. Da den stoppede kunne jeg se dens mørke lillaøjne. Jeg listede baglæns uden at miste blikket fra den skikkelse. Da jeg nåede ud gennem skoven. Gik jeg lidt hurtigere ind. Min krop var helt fyldt med alt andet end frygt, jeg ved ikke hvorfor. Jeg gik ovenpå for jeg kunne ikke finde mor. Hun ligger inde i soveværelset med dynen over hovedet. Jeg tør næsten ikke kalde på hende men bliver nød til det, det er en af de første gange jeg rent faktisk er bange for min mor. 

Mor? Er du okay. 

Ja skat men er bare træt vi ses godnat.

Mor hvis du gerne ville snakke om det er det fint er her og lytter, allermest har jeg ikke lyst men jeg bliver nød til det tænker jeg for mig selv. 

Skat det var bare mærkeligt måske så jeg bare syner Godnat.

Nej for jeg så det også men Godnat mor.

Så gik jeg ind på værelset med helt ondt i maven hverken musik hjalp eller alt andet. 

Det var Mandag imorgen så skulle forholdsvis ordentlig tid i seng. Jeg vælger at prøve at falde til ro der ved 21:31 men det bliver alligevel først derved 22:15 det sker. Jeg drømmer om den mærkelige skikkelse ude i skoven. Hvad var det, det var som om at siden Edmund kom her til nabolaget har det bare været meget mystisk, om det kan have noget med ham at gøre? Da jeg vågner her til morgen er det hele fortumlet, min mor ligger i sengen endnu og siger at hun er syg, men jeg ved godt hvad der sker. Jeg går hen for at tale med hende for det er helt udelukket at hun skal blive herinde foreviget og altid bare på grund af en gang. 

Mor er du sikker på det her. Jeg var næsten heller ikke sikker mere.

Ja skat smut du bare i skole.

Du kan ikke bare gemme dig her inde foreviget og altid.

Det gør jeg da heller ikke. 

Mor ikke engang du tror selv på det. Jeg er bekymret for dig.

Det skal du ikke være. Tag du bare i skole. Dine venner venter dig.

Det gør dine kollegaer også.

Skat i skole.

Okay. 

Og så gik jeg hen af gangen for at tage et hurtigt bad. Det var rart efter en lang ej okay kort nats søvn. Efter det skynder jeg mig ned for at spise morgenmad, müsli med A38 hindbær. Jeg er jo en af de eneste piger i huset så skal huske at gøre rent efter mig selv. Da jeg går ud i badeværelset og tager tandpasta på tandbørsten får jeg en underlig fornemmelse i kroppen som om jeg ikke er alene det giver mig kuldegysninger. Men pyt. Jeg skal jo afsted. Så er det endelig afsted til skole. Da jeg går og låser efter mig skal jeg til at gå ud til min helt nye Fiat Punto ser jeg en stå ved siden af den med en Toyota Ingo, med det samme tænker jeg Edmund. Han står bare der og kigger på mig som om at jeg var et spøgelse der kom helt ud af det blå. 

Nå var Frejse skal du kørers i skole.

Øhh... Edmund hvad laver du her. 

Jeg tænkte at jeg ville lærer nogle nye mennesker at kende, her fra byen.

Jeg havde egentlig tænkt mig at prøvekører min helt nye Fiat Punto, men okay så.

Fedt sæt dig ind. 

Inden i den var der sæder betrukket med rød og hvid læder. Den var varm og behagelig jeg følte at han var den mest ambitiøse af alle andre mennesker jeg havde mødt. Min mave begyndte at få sommerfugle, og jeg følte mig ikke utilpas men mere tilpas end selv i min mors bil. Jeg troede at det ville være en stille og rolig kører tur til skole men istedet spørg han mig om næsten ligegyldige ting fra mit liv. Som fx. 

Hvad er din ynglings farve? 

Mørkeblå

Ynglings blomst?

Orkide 

Livret?

Lasagne 

Og sådan blev han ved til vi var nået hele vejen til skole. Da jeg trådte ind på den helt normale skole jeg havde gået på i ca. 1 år følte jeg mig næsten helt ny. Intet var normalt. Min krop føltes brugbar for engangs skyld. Alle kiggede på mig da jeg trådte ind i klassen til Engelsk. Harry gik endda over til mig for at spørge hvem ham drengen jeg kørte i skole med var. Harry er en af mine bedstevenner. Han er der altid for mig. Jeg var lidt underlig tilpas, jeg ved ikke hvorfor fordi det var jo bare Harry, men et eller andet var anderledes mellem os. Jeg svarede kun kort at han kom for at være sød og for at finde nye venner. Men Harry ville have flere oplysninger ud af mig så han blev ved. 

Jamen går han så bare rundt i nabolaget og spørger om han må kører alle pigerne i skole bare for at finde venner? 

Nej!! Nu spiller du jo bare dum. Men mere fik jeg ikke sagt før at klokken ringede og Mrs. Duwall kom ind.

 Hey everybody welcom to English, my name is Mrs. Duwall, we have a new student today. Edmund will you come up here please. 

Yes. Og så gik han derop og fortalte om sig selv på engelsk. Bagefter timen skal vi have frokost. Harry er på vej hen imod mig, jeg har bestemt ikke lyst til at tale med ham. Jeg spekulere over hvad jeg skal gøre, jeg stresser, jeg tænker ikke klart eller noget. Men så ser jeg min redning, det lyder måske lidt mærkeligt men det bliver faktisk Edmund. Jeg skynder mig over til ham tager mine hænder rundt om livet på ham og svinger mig rundt. Han får et kæmpe chok, og begyndte at grine. Han snakkede med Allison selfølgelig, hun er en af de smukkeste piger i hele denne lille by. Hun sender mig et hold kæft hvor er du irriterende blik. Jeg så ud af øjenkrogen at Harry stod og gloede på mig, men vendte ryggen til og gik. Der stod jeg og næsten udvekslede blikke med Edmund som netop havde vendt sig om. Hans grønne øjne var så smukke samt hans øjenvipper som var så lange. Men så nåede jeg til mig selv igen og tænkte vent det er frokost tid og skyndte mig afsted, tilbage stod Edmund med et forvirret udtryk i ansigtet. Jeg nåede kun lige at kigge mig over skulderen inden jeg var nået rundt om hjørnet. Da jeg vendte mig om stødte jeg ind i en person som jeg ikke nåede at opfatte før jeg lå ovenpå ham, og mit ansigt kun var 2 meter fra hans. Nej nej nej ikke ham, det var Valdemar. Den næst pæneste dreng på skolen. Jeg flyttede mig så hurtigt jeg kunne men det kunne ikke reddes, det var allerede blevet akavet. Han rejste sig op. Jeg kiggede mig ned i jorden og kløede mig i nakken. Han prøvede at komme i kontakt med mig men blev bare ved med at kigge ned i jorden. Jeg begyndte at bakke bagud, jeg blev ved med at kigge mig ned i jorden. Og pludselig bakkede jeg selfølgelig ind i William. Hvor pinligt men måtte bare skynde mig videre. Da jeg nåede ind i cafeteriet så jeg at alle borde var optaget udover bord 17. Jeg tog resten af maden der var tilbage og satte mig derhen. Da jeg næsten var færdig så jeg Edmund komme ligeså stille ind i cafeteriet, jeg så Allison komme gående lige bag ham, de gik sammen over for at tage noget mad. Men da de var færdige blev jeg overrasket, Allison ville selfølgelig have ham over til sit bord nemlig bord 13 men han vendte bare ryggen til og kom over til mig. Jeg sad og drak resten af min sodavand. Han begyndte at spørge igen, men lidt mere til mit privatliv. 

Hvad hedder din far?

Karsten.

Hvor boede du før?

Chicago.

Er dine forældre skilt?

Ja.

Og til sidst

Hvorfor flyttede du?

Det var det sværeste at svarer på, men lovede at svarer på alle hans spørgsmål.. såh.

Okay. Jeg fandt ud af at min far havde en anden end min mor, så min mor gik fra ham, og flyttede her til.

Hvorfor blev du ikke i Chicago?

Fordi at jeg var bange for at han ville sætte mig til side.

Okay det gør mig ondt. 

Da vi var færdige, sad jeg med hovedet fuld af tanker kunne han virkelig lide mig eller er vi bare venner. Jeg gik videre ind til Geografi som vores sidste time. Her kom Mr. Charlton ind. 

Hej alle sammen idag skal vi blande matematik ind i Geografi, vi skal nemlig afregne hvor lang afstanden er mellem 2 steder. I skal være sammmen i 2 mands par. 

Jeg forstod godt opgaven men Silje rakte alligevel hånden op for at få opgaven skåret ud i pap. 

Okay Silje hvis jeg er sammen med dig skal vi blive enige om 2 steder. Hvis vi fx. Vælger Rom og Uganda skal vi sammen tjekke hvad afstanden er. 

Godt endelig forstod hun det. Efter timen pakkede jeg mine ting og begyndte at gå, jeg regnede ikke med at Edmund ville tage mig med hjem, men der tog jeg fejl for ude på parkeringspladsen så jeg hans øjne følge mig helt hen til hans bil. 

Hej Frejse skal du kørers hjem?

Øhh.... Ja men havde forberedt mig på at gå hjem, da jeg troede at du ville kører Allison hjem.

Hvorfor troede du det? Spurgte han da vi havde sat os ind i bilen.

I har hængt meget ud sammen, og jeg tror hun kan lide dig sådan rigtigt.

Nå men jeg har ikke de samme følelser for hende, og skal vi kører, eller snakke.

Vi skal snakke mens vi kører det er mest hyggeligt, sagde jeg med en rødmen i stemmen. Han smilede og jeg kunne se at han også rødmede. Da vi nåede ind i vores indkørsel, kiggede jeg undesøgende på ham. Han sendte mig et meget diskret blik. Jeg gik ud af bilen, vinkede og gik. Da jeg kom ind gik jeg direkte op til min mor som er "syg." 

Mor er du heroppe.

Ja skat bare kom ind....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...