Bitch, where do you go? | GAY

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2018
  • Opdateret: 9 maj 2018
  • Status: Igang
Jacob er en ung mand der lige er fyldt 16 år. Han er en ganske almindelig teenager. Sød, lettere doven og vildt forelsket.

Problemet er bare at det ikke er ok at være forelsket i en anden mand i 1700 tallet - og slet ikke en, der kun eksistere i ens drømme.

0Likes
0Kommentarer
33Visninger
AA

1. | I thought you was my dream |

I det støvede landskab, kunne den klare duft af frisk og nedstyrtende regn sagtens anes i de tunge næsebor, og de saglige gamle kroppe. Så var det som om kvinderne over firs næsten smed stokken og hjalp til rundt omkring på gården igen, med diverse sysler og gerninger. Men helt derhenne var realiteten ikke mere. Måske de første år af den sene alderdom. Men når også hjernen begyndte at knirke og knage, og lave underlige ting med dem, falder de mere og mere hen i deres eget univers, for kun at vågne en gang imelle udelukkende for at spørge efter sin forlængst afdøde mand. "Forhelvede Jacob, kan du så komme i sving, dit dovne skind! Vi skal være inde på markedet om under fire tiner. Du har jo end ikke spændt kvierne for, og så forventer du, en belønning for at tage med?" Faderen. Thue ser på sin yngste søn med et ubehag, men faktisk kun kan have med yngste sønner man ikke rigitgt ved hvad bliver til eller hvor ender henne i verden. "Jaja, Fader.. Jeg skal bare lige-" Jacob når knapt at smække bogen i og rejse sig op, før han modtager en syngende lussing fra den hårdhændende far, der bestemt ikke mener Jacob lige skal hverken det ene eller det andet. Med et overrasket udtryk malet i begge deres ansigtet, skilles de på gårdspladsen. Thue for at gå ind og hente deres frokost og kaffe, og Jacob for at hente kvierne så de kan blive spændt for i en yderst fart, så han ikke skal modtage flere slag. Ikke mere end et kvarter senere, sidder de begge to på den hårde bænk. Thue med kvie tøjlerne imellem sine stærke barkede, arbejdende hænder og Jacob med den store madkurv, imellem benene, der næsten fylder hele trinbrættet.   Normalt elskede Jacob udflugter. Men det var før han fyldte seksten år, og det hele blev så gran alvorligt. Nu er han jo voksen, og skal arbejde som en voksen mand arbejder. Det kræves for at families gård kan holdes i sving, og de ikke alle sammen ender på den omtalte ulækre fattiggård. Men alt det bekymre altså ikke et så ungt sind som Jacob. Der er ting der ligger og lurer under overfladen, der bekymre ham meget mere, ting som de fleste kan sætte sig ind i, men er så meget tabu at man ikke snakker om det.  Kviernes skridt er lange, men stadig tunge, og i takt med han sidder der og mærker hvordan vognen triller sløvt af sted, bliver han en anelse søvnig. Kampen for at holde sig vågen, er hård og nådeløs. Drømmene der vil følge ham så snart han lader de klare blå øjne falde tungt i, er lige så nådeløse som Thues hårde hånd. Men Jacob fortrækker hånden frem for drømmene, for slagene kan han relatere til og sætte ord på. Drømmene er meget mere skræmmende, og jager en skræk i livet på Jacob, som ikke engang det bredeste bælte ville kunne.  

 

Jacob løber. Ikke for livet, for et stort og bredt grin er over hans fyldige læber. Han er glad. Glad som han aldrig har været det før. Det føles som om noget er løbsk i hans mave, og hans arme føles som gelé. Aldrig har han følt denne lykke før. Selvom han ikke kan tænke på andet end sin uendelige glæde, er han klar over han leder efter noget. Ikke noget. Men ham. Den smukke dreng, med den gyldne hud, de store brune øjne og det krusede sorte hår. En dreng de fleste vil betegne som enten slave eller gadedreng, men som Jacob - ihvertfald i sine drenge - betegner som sin helt egen prins. Den dreng der gang på gang har lært Jacob alle de forbudte ting, som han aldrig ville lære i den virkelige verden.  Dér er han! Den smukke dreng, der gang på gang dukker op i Jacobs vågne tanker, og distrahere ham. Gør ham fraværende og endda til tider gør ham hård og skamfuld. Drengen står nede ved åen, med en lang pind i hånden, som roder i det i klare vand med, imens han står og ser længselfuldt ned i sit spejlbillede. Jacob sætter farten ned, og nærmer sig med bløde skridt. Glæder sig allerede til at have drengen i sine arme igen. Men det er som om noget er forandret denne gang, og selvom Jacob endnu ikke ved hvad det er, piner det ham helt inde i sjælen. "Hvad er der galt?" Han ville gerne spørge, men ordene kan ikke komme over hans læber. De vil ikke høre det, ligesom resten af ham ikke vil. Drengen ser op og krænger sine smukke fyldige læber op i et alt andet end ægte smil.  Langsomt bevæger drengen sig væk fra Jacob, og han bliver grebet af en inderlig angst, der fylder hele hans krop, og hurtigt sætter han farten op..    

 

"Jacob! Dit dovne drog. Så vågn da op!" Jacob slår sine trætte blå øjne op, og ser direkte op i det røde rasende fjæs tilhørende Thue. "Jeg har sagt til dig mange gange, at du ikke må sove på vognen, du kan falde ned og blive slået ihjel! Er du helt evnesvag, eller hvad?" Det er tydeligt at høre på Thues stemme at han er rasende, men den faderlige bekymring er der også. Denne gang får Jacob dog ikke en lussing. I takt med de nærmer sig den mellemstore by, Phillipsbridge, de skal sælge høsten og den tørre uld i, mærker Jacob hvordan han vågner mere og mere op. Bliver mere og mere levende. Thue har allerede lovet han må få en mildt brygget øl til aftensmaden, de indtager på en lille stam kro, og selvom det egentligt ikke smager ret godt, dulmer dert Jacobs tanker og følelser, og får ham til at blive tilpas sløj, til han kan falde i søvn på det billige kro værelse senere hen. Det føles næsten uvirkeligt da den store tunge vogn passere den lille smalle bro og den endnu smallere byport og kommer ind i selve byen. Luften er tung og rådden, Jacobs øjne løber kort i vand, ved den harske lugt. Han rømmer sig og ser sig omkring. Overalt arbejder unge som gamle hårdt med at kaste store sækker med mel rundt, af filtre fåreskind eller bare stå og skråle højst om hvem der har de billigste og afgjort bedste varer lige nu. Intet af det interessere Jacob, for hans øjne kører rundt på de store barmfangre kvinder der står langs muren, og gør sig til. Sælger sig selv. Til sidst kommer drengene. Dem de fleste slår ud efter, sparker eller betaler sølle for et par våde læber.  Men det der virkelig fanger Jacob, er meget mere uhørt. Der står drengen. Drengen fra hans drøm, Mest af alt har Jacob lyst til at springe ned fra vognen, og undersøge drengen nærmere i levende live. Men af ren insinkt bliver han siddende, med hænderne stramt foldet, og det overraskede blå blik stift rettet imod den smukke dreng. Hvad laver han dog her?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...