Secrets we kept

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2018
  • Opdateret: 2 aug. 2018
  • Status: Igang
Ingen vidste noget om dem, de var fyldt med hemmeligheder hele vejen rundt.
Et eventyr
To sider
Måske en lykkelig slutning

0Likes
0Kommentarer
44Visninger
AA

1. Meet Me In The Hallway

 

Vi befinder os i drengenes solokarriere, i slutningen af år 2019 (2020 er pausen slut).

Alle hemmelighederne er ved at komme i spil, de gamle og de eksisterende.

 

Kapitel 1:

 

Harrys synsvinkel:

Jeg var lige kommet af scenen, efter en pragtfuld koncert. Min telefon bippede og ind poppede en besked, fra en som jeg ikke har hørt fra i flere måneder. Nemlig Louis, ja i ved nok hvem. Det gav nærmest et sug i maven.

Jeg havde ikke snakket med ham i flere måneder og jeg havde kun hørt rygter om hans break up med Eleanor ellers havde jeg glemt alt om ham, for det fik jeg at vide at jeg skulle.

Louis "Hey, længe siden:) har du mulighed for at mødes i min lejlighed? xx".

Jeg måtte virkelig indrømme at jeg savnede ham, og når han nu skrev så måtte der jo være noget galt, så jeg fik hurtigt svaret at så snart jeg var færdig i O2 arenaen ville jeg komme forbi.

Alt havde været et kæmpe stort rod efter at vi gik på pause. Modest er ikke længere efter os og nu kan vi hver især fokusere på egen musik. De fleste kender Modest som dem der nærmest fik splittet bandet fra hinanden, de fik ihvertfald splittet mig og Louis venskab. Jeg husker stadig første gang jeg så ham med hans rød beanie, sorte jeans og en af hans kiksede t-shirts. Så ulideligt sød. Men Modest fik hurtigt sat en stopper for de tanker selvom de fleste vidste at der foregik mere backstage end der skulle, men den tager vi senere.

Efter noget tid fik jeg pakket mine ting og fik sagt farvel til resten af crewet. Tankerne kørte rundt da jeg smuttede ud i bilen. Det hele virkede så uvirkeligt efter alt, hvorfor skriver han nu? Efter alt der sket, hvordan hvorfor?

Jeg var endelig nået til hans lejlighedblok, som jeg ikke havde besøgt i snart 1,5 år. Det var helt underligt og utroligt at jeg faktisk stadig kunne huske vejen herhen.

Louis synsvinkel:

Hvis jeg skulle indrømme noget, så har jeg nok drukket lidt for meget her til aften. Jeg var i byen med Oli og gik deprimeret hjem allerede efter et par timer. For et par uger siden gik jeg fra Eleanor, hvilket var er stort skridt for mig. I starten var der enlig kun Modest’s som fik os sammen for at skjule et par hemmeligheder, men efter andre forhold var der faktisk noget imellem os. Jeg har jo også fået en søn som jeg desværre ikke ser meget til men det er der vel en grund til. Eleanor og mig er lige nu bare fløjet fra hinanden. Vi er to forskellige mennesker som går i to forskellige retninger.

Lige nu vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle gøre, alt virkede bare meningsløst og havde enlig bare allermest lyst til at grave mig selv ned i et hul.

Jeg fik min telefon op af lommen og kiggede hurtigt de sociale medier igennem. Liam befandt sig i Frankrig hvor han er igang med hans Tour. Niall er i Irland og har lige færdiggjort hans Tour. Harry befinder sig åbenbart lige rundt om hjørnet i O2 arenaen, 15 min fra lejlighed. Han havde gang i en koncert og på billederne som lå ude lignede han virkelig noget som jeg har savnet i flere år. Jeg bladrede videre ned og jo længere jeg kom ned jo være blev savnet. Faktisk begyndte jeg og græde fordi det gik bag på mig hvad fanden der lige var sket. Jeg blev næsten sur på mig fordi jeg kom i tanke hvorfor jeg enlig gav det hele op dengang og aldrig fik snakket det ud med ham. Imens disse tanker fløj rundt i hovedet tog jeg en ordenligt tår at den øl som stod på stuebordet.

“Måske han ville mødes?” Tænkte jeg højt- ej det var nok en dum ide. Han ignorerede jo de andre besked som jeg for et par år siden. Men måske det havde ændret sig. Hastende tog jeg min mobil og skrev en sms til ham. Der gik ikke engang 5 min også var der allerede svar. I starten turde jeg ikke engang at kigge men jeg blev jo nødt til at se hans svar. Min hjerte hamrede afsted og da jeg læste det igennem fremkom et smil på mine læber. Måske det hele kunne ordnes nu.. nu måtte jeg bare vente at det ville banke på døren.

 

Hvad syntes i indtil videre?Ved godt det starter lige på og hårdt, men man starter vel altid et sted:)) 

 Næste kapitel skal nok blive længere, promise;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...