Live Again I hs

Angelina i daglig tale kaldt Angel, bliver på en køretur hen til hendes kæreste, Harry, udsat for noget af det mest traumatiske hun nogensinde har været ude for, et biluheld. Efter uheldet prøver Angel ihærdigt at finde sin vej tilbage til dagligdagen, men Angel finder hurtigt ud af at det er lettere sagt end gjort. Og hvad sker der da Harry pludselig uden en forklaring beslutter sig for ikke at være en del af den daligdag, Angel ihærdig prøver at kæmpe sig tilbage til?
Er ikke så god til resumere så bare læs med, jeg regner med at du vil blive overrasket (på den gode måde c; )
En Movella jeg regner med tager dig igennem hele følelsesregistret.

4Likes
0Kommentarer
741Visninger
AA

4. Kapitel 3.


Angels synsvinkel...

 

Ned af mine kinder kunne jeg mærke tårerne komme trillende, at vide at jeg er grunden til at han ser sådan ud, knuser mig. Man kunne tydeligt se bekymringen i Harrys ansigt vokse, da de første tårer dalede ned ad kinderne på mig. Jeg brugte de sidste kræfter i min krop, til at løfte mine arme i vejret, for at signalere til Harry at jeg havde brug for et kram, eller ikke bare et kram men hans kram. Signalet i min handling, var ikke tydelig, men Harry forstod det. Hans krop tog hurtigt de fire sidste skridt der var hen til min seng, og låste sine arme omkring min krop, og mine om hans.

Jeg tror alle mennesker på et eller andet tidspunkt i sit liv, oplever et øjeblik, hvor man ikke vil andet end at sætte tiden på pause. For nogen er det dit bryllup og for andre kunne det være at holde sit barn i armene for første gang. I mit tilfælde vil det være dette øjeblik, det virker ynkeligt i forhold til mine eksempler, men for mig er det så meget mere end ynkeligt. At mærke Harrys arme omfavne mine, efter gud ved hvor lang tid, det var som om alt det vi følte var samlet omkring os glæde, savn,  tristhed, vrede og ikke mindst frygt, frygt for at skulle miste hinanden én gang til.

“Hvor er jeg glad for at du er okay” siger Harry, efter at have trukket sig fra vores kram, som jeg personligt synes skulle have varet meget længere

“også mig” svarer jeg ham kort og enkelt.

 

Harry og jeg sad i den lille hospitalsseng, og var fuldt optaget af Harrys telefon, hvor den kendte ‘Charlie bit my finger’ video kørte på replay. Grin fyldte værelset i stor stil, og i øjeblikke var det som om smerten var forsvundet. Vores glade ansigter blev langt mere seriøse, da en læge i hvid kittel kom ind ad døren, med et klamt pædofilt smil klistret i ansigtet.

“Hej, mit navn er James Johnson og jeg er din læge, Angelina vi er kommet frem til din diagnose” startede lægen, der åbenbart hed James, ud. Man kunne se i hans blik, at han søgte en tilladelse til at fortsætte, jeg sendte ham et blik der sagde at han bare kunne fortælle videre.

“Du har punkteret begge dine lunger, brækket kravebenet, brækket to ribben, en lettere fraktur på højre håndled, en brækket lårbensknogle og den anden har et brud. De gode nyheder er, at du kun har mindre skader i hovedet, ingen større hjernerystelse. Nakke og rygrad er rimelig god tilstand, når man tager ulykken i betragtning, jeg vil sige under de givne omstændigheder, at du er en meget heldig pige, Angelina”.

Harry kiggede på mig med ulykkelige øjne, der faldt tårer ned af begge vores kinder, jeg kiggede ned i jorden, hvordan skulle jeg nogensinde overleve dette? I baggrunden kunne jeg hører Harry og James snakke, om hvad kunne jeg dog ikke hører, jeg var for optaget i mine tanker.

 

Efter at have tilbragt lige over 2 uger på hospitalet, var det dejligt endelig at komme hjem, Jeg havde fået en kørestol jeg skulle sidde i, i 9-10 uger, hvor jeg så derefter skulle et par måneder i fysioterapi.  Det ville det være en stor udfordring for mig at bo i min lejlighed på 4. etage uden nogen elevator, Harry havde derfor været så sød og gæstfri at lade mig flytte ind hos ham, indtil jeg følte jeg var klar til at flytte hjem til mig selv igen. Drengenes tour var også lige stoppet, de havde været nødt til at slutte touren uden Harry, da han ikke følte han kunne efterlade mig alene i denne situation.

Lige nu lagde jeg i den seng, som før kun havde været Harrys, men nu var vores, jeg så en af de der dumme sladder kanaler, jeg plejede ikke at se dem, men tro mig når jeg siger at der ikke er andet godt at se. Pludselig kommer der en rapport om min ulykke frem, jeg skifter hurtigt kanal, der var efterhånden gået halv lang tid siden ulykken, har de nyheds rapporterer ikke andet at skrive om? Harrys hoved titter frem i døråbningen, jeg smiler til ham og han sætter sig ned ved siden af mig i sengen.

“Ser du noget godt?” spørger han

“Overhovedet ikke” svarer jeg og vender hovedet mod ham med et smil, et grin forlader hans læber, da han lægger sine læber på mine til et tantekys.

“Hvor er du sød” siger jeg, og kører en af hans vildfarende lokker om bag hans ører

“I know” svarer han kort og enkelt.

Jeg dasker roligt venskabeligt til ham, jeg kan se på ham at han skal til at daske igen, der er dog noget der afholder ham fra at gøre det.

“Jeg er ikke lavet af glas, bare sådan du ved det” siger jeg drillende til ham

han svarer ikke, men kigger bare ned på dynen.

“i know, jeg tror bare jeg er bange” svarer han efter lidt tid

jeg kigger mistroisk på ham, hvad skulle han være bange for?

“jeg er bange for at-” han synker en klump i halsen før han igen begynder at fortælle

“jeg tror jeg er bange for at gøre dig fortræd igen” først dér kigger han op, og møder mit forvirrede blik.

“Jeg kan ikke lade være med at tænke at din ulykke var min skyld, hvis jeg ikke havde bedt dig komme, ville du aldrig have stået i denne situation” en tåre falder ned af kinden på Harry, da han fortæller dette.

“Intet af dette var din skyld, det må du aldrig tro” svarer jeg, man kan tydeligt hører på min stemme at jeg er på grænsen til at græde. Harry putter sig ind til mig, så vi ligger i ske

“Godnat Angel”

“Godnat Harry”.

 

 

_______________________________________________________________________________________________________

Hej venner, tak fordi i læser med.

Wow jeg føler det er langtid siden jeg har lagt et kapitel op, men jeg har haft sygt travlt med at gøre klar til årsprøver og diverse. Jeg vil prøve at se om der ikke kan komme mindre mellemrum mellem kapitlerne i fremtiden. Jeg er ikke 100% tilfreds med dette kapitel, men det kommer dog op alligevel.

 

Håber i vil give lidt feedback

 

Mys Mys

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...