Gazelle blandt løver

Når man er pige, skal man igennem forskellige stadier i livet, og det er ikke altid lige nemt at komme gennem dem fejlfrit. Især ikke, når det er det andet køn, der har magten.

4Likes
6Kommentarer
157Visninger
AA

1. Gazelle blandt løver

Først møder de hinanden. De mødes igen og gør det et par gange. De kan godt lide hinanden, og de forelsker sig. De bliver gift. De elsker stadig hinanden. Hun bliver gravid, og de bliver glade. Men det handler ikke om dem. Det handler om det lille mirakel, de møder ni måneder senere. Verden bliver budt en lille pige. Deres lille pige. De tager hende med hjem, bader hende, skifter hende og elsker hende meget højt. Hun er deres engel. Hele deres eksistens’ omdrejningspunkt. Hele tiden lærer hun nye ting. At vende sig om på maven, at kravle, at snakke, at gå. Snart skal farmand hjælpe hende op på cyklen og i børnehave. Her lærer hun sociale kompetencer helt uden selv at opdage det. Hun er billedet af enhver lille pige, der er kommet til verden i løbet den tid mennesket har været på jorden. Fuld af uskyld og masser af potentiale. Hun har et lovende liv foran sig med adgang til kvalitetsuddannelse, tøj på kroppen, mad i maven og tag over hovedet. Hun er ren og uskyldig i et par år endnu. Det er indtil hun begynder i skole, og hun i takt med at stige i klassetrin falder i ren – og uskyldighed.

Pludselig kommer femte og sjette klasse, og dermed også puberteten. Hun klager over små ømme knuder i brysterne, og en hvid væske i trusserne. Pludselig går alting hurtigt. Knuderne bliver til bryster og den hvide væske bliver til menstruation, og de kan slet ikke følge med i, hvad der foregår med deres lille pige. Hun skal ikke længere hjælpes op på cyklen. I stedet skal hun have penge til makeup og tøj, der bliver mere og mere udfordrende. Hvordan skal de håndtere det? Skal de skælde hende ud for at blive teenager? Nej, de lader hende udforske lidt endnu. Det skal nok gå over, og hun skal nok selv lære det. Hendes nye stil bliver værdsat i skolen. Drengene er hormonramte og kigger efter hende og de andre piger. En gang imellem får de et klap bagi, når de går forbi på gangen. Især hende. For imens de andre piger skælder drengene ud, siger hun ingenting til det. Hun ved godt, at de bare laver drengestreger. Det ved de andre piger ikke, og det gør drengene heller ikke. De fortsætter. De tror, at hun kan lide det.

Uden at hun opdager noget, bliver hun langsomt forvandlet fra pige til objekt. ”God røv” og ”Sikke nogle patter” bliver kastet om ørerne på hende, og nu bliver frikvartererne brugt på at ryste, hvad hun har inde i klassen, mens den nyeste popmusik spiller fra højtalerne. De virker til at kunne lide hende. Hun føler sig accepteret. De andre piger KAN også godt lide hende. De ved godt, at hun er en sød pige, men det vil de ikke indrømme. Hvad nu hvis drengene vidste det? Hvad ville drengene ikke sige, hvis de fandt ud af, at pigerne kan lide hende? Det er nemlig dem, der bestemmer, hvem der er gode nok, og det værste scenarie er, at drengene ikke synes, at man er god nok. Drengene kan ikke lide hende. De morer sig bare på hendes bekostning, og snart bliver ”god røv” udskiftet med ”luder” og ”slut”, for nu er hun ikke interessant længere, og nu beskæftiger de sig med noget andet.

Der går et år eller to, og hun stopper så småt med at vise sig frem. Hendes tøj er blevet mere alderspassende og hendes makeup mindre iøjnefaldende. Nu begynder hun og hendes jævnaldrende så småt at finde ud af, hvem de er. De har alle ændret sig, og hun håber på, at hun ikke bliver husket for, hvordan hun var for et par år siden. Hun har en gruppe veninder, som hun har det dejligt med, og også et par drengevenner hun kan snakke med. En af dem kan godt lide hende. Han er sød og velopdragen. Han snakker pænt til hende, og synes, at hun er rigtig sød, og mens mange af de andre drenge hænger fast i hendes ry som ’den nemme pige’, virker det ikke til at påvirke hans mening om hende. Det gør ikke ham noget, hvad de andre siger om hende. I frikvarterende, når hun og veninderne hænger ved stambordet ude i gangen, kommer han gladeligt hen og snakker med, og han fylder gerne hendes vandflaske op for hende, så hun ikke behøver at rejse sig. De driller hinanden på den gode måde, og hun synes, han er sjov. Når de kan se hinanden gennem vinduerne i timerne, laver han altid ansigter og til tider endda en mindre happening til hende, som for det meste for læreren til at åbne døren og bede ham gå. De andre piger driller hende med ham, men hun ser ingen grund til det. Hun er sikker på, at han ikke kan lide hende ’på den måde’. Hun har veninderne med hjemme en dag, og forældrene til den socialt kompetente teenagepige driller og spørger ind til teenagesladderen, som pinlige forældre nu gør. Pigens veninder fortæller livligt om hendes beundrer, men hun protesterer. Selvfølgelig kan han ikke lide hende.

De sidste par år af folkeskolen er forvirrende for hende. Alle dem, der før kaldte hende grimme ting, gør nu det præcis samme, som hun gjorde og mere til, når de er til drukfester. De drikker sig fulde, kysser, knalder og ryster, hvad de har og kommer så i skole om mandagen og viser videoer, som var de trofæer. Hun forstår ikke, hvorfor det er sejt nu, når det ikke var, da hun gjorde det. Hun har altid være sød overfor de seje børn, og hun kan også sagtens snakke med pigerne, når de er i skole. Måske er det stadig sådan, at drengene dominerer, hvem man bør snakke med, og siden drengene holder fast i, at hun er en luder, slut og andre objektinficerende skældsord, tør pigerne ikke snakke med hende. Tænk nu, hvis de mister drengenes anerkendelse! Hun har lidt svært ved at få brikkerne til at passe sammen. Hun gjorde jo bare, hvad de lagde op til, at hun skulle. Var det ikke det, de ville have? Det er det, de seje piger gør nu. Hvorfor er det okay for dem?

Måske er der andre regler for de seje piger. En slags hemmeligt kodeks, som forklarer, at så længe de forbliver loyale overfor deres hankønnede overhoveder, så er de gode nok. I kodekset står der, at hankønnene skal finde en alfahan. Derefter skal pigerne følge ham blindt for at sikre sig at blive inviteret til alle de vigtige sociale samlinger, hvor de får lov til at drikke sig stangstive og gøre sig til. Findes sådan et kodeks? Hun har svært ved at finde andre forklaringer på, hvorfor de dog vil adlyde drengene sådan, når de ikke engang behandler dem særligt pænt. De andre piger forstår det vist heller ikke. De farer bare rundt og tilfredsstiller hannerne som små hundehvalpe, fordi det er sådan, det altid har været. Siden sjette klasse har de bare været nødt til at ændre lidt på metoderne. Hannernes behov ændrer sig jo, og derfor må hunnernes opførsel følge med.

Nu er folkeskolen ved at være slut, og i sommerferien fortsætter hun med at se videoer af vilde fester og dumme beslutninger på sociale medier, og kun få fra skolen udover hendes veninder siger hej til hende, når de ser hinanden på gaden. Selv forsøger hun at undgå bestemte seje personer, som hun håber på at undvære næste år. Hun er heldig. Hun kommer til et gymnasie, hvor hun hurtigt får en ny omgangskreds, hvori hendes 2-3 gode gamle veninder passer ind. Hun er klar på at tage skolen seriøst og klare sig godt, og det gør hun også.

Hun vælger en linje fyldt med fag, som hun er vild med. Hun er god i samfundsfag og deltager aktivt i debatterne, som opstår i timerne. Hun bruger frokostpausen på at spise sin mad med sine gode venner, hvis selskab hun nyder. Hun har fået en helt ny hverdag, og hun elsker det. Her er der ingen seje børn til at se ned på hende.

Så sker det en dag, at hun er på vej til busstationen for at komme hjem, da hun ser et bekendt ansigt. Hun genkender drengen, der engang har været hendes ven. Ham, som de andre påstod kunne lide hende. De har ikke snakket sammen i et godt stykke tid, da han tog på efterskole i 9. klasse og derefter på et andet gymnasie end hende. De sludrer lidt. Ingen af dem har travlt. Hun har det godt, han har det godt. Den klassiske smal talk, og så kommer det. ”Jeg var helt skudt i dig,” siger han til hende og smiler. Hun opfatter det ikke helt til at starte med. Hun er mundlam. Det er svært for hende at forstille sig, at nogen nogensinde kunne lide hende. ”Vidste du ikke det,” fortsætter han. Hun ryster på hovedet. Hun tænker tilbage på deres venskab, og på hvordan han var overfor hende. De var ikke tætte venner, men de snakkede meget i frikvartererne. Så siger han: ”Altså, jeg troede, at det var ret tydeligt.”

Det VAR tydeligt, og det gik op for hende nu. Det gik også op for hende, hvorfor hun ikke kunne se det dengang. Hun havde ingen anelse om, hvordan det så ud, når en dreng kunne lide en pige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...