Anderledes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 apr. 2018
  • Opdateret: 24 apr. 2018
  • Status: Igang
Jessica er en ung pige der komme fra et hjem med stoffer og alkohol. Hun ender med at flytte hjem til hendes venner der spiller i et band så 5 unge mennesker der er glemt af systemet, lever af deres musik så godt de kan. Bandet Fire Leaves tager dem så under deres egne.

0Likes
0Kommentarer
53Visninger
AA

4. Turen efter koncerten

Da vi var færdige kørte deres bil med deres udstyr imens at Gabriel tog fat i min arm og guidet mig hen til en bil. Der tog Gabriel og mig sæderne sådan at jeg sad i midten imellem Alexander and Gabriel. Imens deres tromeslager kørte et eller andet sted hen. Før jeg vidste af det stod vi på Fisketorvet. Hvor at de gik hen mod en restaurant, jeg vidste allerede der at jeg ikke havde råd. Derfor prøvet jeg at sakke bagud for at forsvinde. Det virket som om Gabriel havde regnet min plan ud. For han greb fast i mit håndled. Sådan at vi ikke snakket bagud. ”Gabriel tror hellere jeg må gå nu. ” jeg havde haft råd hvis det havde været en øl. Men ikke at tage ud og spise. ”Vent hvorfor!” det fik han sagt lidt højt så de andre stoppet op. ”Hvad sker der? ” spurte Jerry deres manager. ”Jessica, vil gå nu. ” De kigget alle sammen underligt på mig. ”jeg kan ikke spilde penge på at gå ud og spise. Vi er 5 personer der bor i en lejlighed, og vi har lige akkurat råd til mad og tag over hovedet. Så at bruge penge på at tage ud og spise kan jeg ikke tillade mig. ” Jeg sendte dem et lille smil i det jeg fik vredet mig fri fra Gabriels hånd og gik lidt min vej. Jeg havde jo ikke engang penge til en bus billet. Så derfor var jeg nød til at gå hjem ude fra Fisketorvet. Før jeg nåede længere fik de fat i mig igen. ”Prøv at se vi gir, vi tjener alligevel okay på merchandise og koncerter. ” Jeg skammet mig virkelig over at de ville gøre det. ”Behøves ikke, i må hygge jer. Det er ikke fair at bruge jeres penge på mig. Når i bare kan lade mig tage hjem. ” Det ville Gabriel ikke lade mig så han tog fat i min arm og hev mig med hen til en restaurant. Hvor vi gik ind og fik et bord. ”Bestil hvad du gerne vil ha vi skal fejre at det gik os og dine venner så godt til festivallen. Det var første gang jeg var på en pænere restaurant. ”Jessica fortæl hvorfor i er så fattige. ” Jeg fortalte om mit liv men hvordan jeg havde boet i et hjem fyldt med narko, uden en far og hvordan jeg flyttet hjem til Jakob engang i 5, klasse. Siden der boede jeg med ham og da han så dannet sit band og gik ud af 9.klasse begyndte de at arbejde hårdere for at skaffe en lejlighed til os alle 5. Om hvordan samfundet helt havde glemt os 5 unge mennesker, flere af os der stadig var børn hvis man kigget juridisk på det. Da jeg fik fortalt det med at flere af os var under 18 kigget de overrasket på mig. ”Staten gav os jo ingen penge. Så vi levet af det musik drengene laver og det de tjener på det” Det var det sidste jeg sagde før de begyndte at spørge ind til min alder. ”Jeg er 18 bliver 19 om et år. ” Jeg undlod at sige at det var min fødselsdag i dag. Jeg var aldrig blevet fejret før, gik jeg aldrig op i min fødselsdag. ”Hvornår har du fødselsdag? ” spurte Gabriel imens vi ventede på vores mad vi havde lige bestilt, jeg havde bestilt spareribs hvor at en af drengene havde ændret det til a libitum.

Jeg kigget lidt ned i bordet til deres spørgsmål. ”I dag, det er ikke noget særligt. ” Jeg smilede blot sødt og lidt genert til dem. ”Hvorfor sagde du det ikke? Er du blevet fejret i dag? ” De kigget lidt overrasket på mig imens de ventet på svar.  ”Fordi jeg ikke mente det var vigtigt, nej det er jeg ikke, er aldrig blevet fejret. ” Jeg sad stille og svaret ærligt, der kunne man godt se at de blev overrasket. Dog fik de hurtigt kaldt på en tjener og fik flag på bordet. Jeg vidste godt hvordan en fødselsdag var i en normal familie men ikke i min. Drengene har som altid glemt det. Fire Leaves begyndte virkelig at prøve at gøre det bedste for mig. ”Det skal fejres, vi tager shopping tur her efter hvor du får lige hvad du vil i fødselsdagsgave. ” jeg var virkelig overrasket over at de ville gøre det her for mig. Jeg havde bare ikke tænkt mig at gøre brug af tilbuddet, siden jeg ikke mente det var i orden at bruge deres penge. Kort tid efter der fik vi vores mad, vi havde åbenbart alle sammen bestilt Spareribs. Så der blev bare serveret til mig først og derfor begyndte jeg at spise da jeg fik mit. Det smagte så godt i det jeg satte tænderne i det. Da jeg var blevet færdig med at spise min anden tallerken sad og jeg og snakkede med Gabriel der også var blevet færdig med at spise, han sad til højre for mig, så hans hånd fandt min hånd, sådan sad vi blot og holde i hånd og snakket, der var ikke nogen af de andre der lagde mærke til det. Siden vi blot prøver at holde det imellem mig og ham. Han virket meget sød, det gjorde intet bare at tage chancen lidt. Efter at ha spist, og drengene havde betalt.

Ende vi med at gå lidt rundt i centeret. Alle sammen, rettelse jeg gik bag de andre sammen med Gabriel, der stadig havde min hånd i hans. Han giv dog slip da drengene kigget på mig. ”Hun mangler tøj” Konstateret flere af dem. Før de hev mig ind i de forskellige butikker, hvor at de fik fundet tøj til mig som de smed mig ind og prøve. ”drenge det her behøves i ikke at gøre! ” udbrød jeg da jeg kom ud med det tøj jeg kunne lide og passe. Der kigget en af dem bare på mig og sagde. ”Gabriels kæreste skal ikke gå og ligne en fattig pige der ikke engang har råd til at købe tøj. ” Jeg kigget meget overrasket på først Gabriel og så på Alexander. ”Jeg har da godt set at i har gået og holdt i hånd i dag. Så derfor synes vi ikke at du skal gå i gammelt tøj. ” Det var så der jeg blev lidt overrasket. Dog gjorde Gabriel ikke andet end at han gik hen og lagde armen om mig. ”Jeg synes bare du fortjener at få nyt tøj, som du selv har sagt så har i ikke en skid penge og derfor forventer jeg ikke at du kan købe særlig meget tøj. Så jeg vil bare gerne forkæle dig. Siden du er en vildt fantastisk person, der allerede har fundet en plads i mit hjerte.” Hvordan kan han være så fandens sød mod en pige som han lige har mødt. Jeg endte med at gi ham et kæmpe kram. Da jeg havde armene om ham i et kram tog han fat i min kæbe og hev det lidt op så mine øjne stod og så direkte ind i hans, det føltes som om vi stod der i mere end 10 minutter. Dog var det max et par minutter før hans læber langsomt nærmede sig min mund, hvilket det gjorde den efter få sekunder. Han fjernet sig efter et lille kys. ”Jess, jeg ved godt at vi ikke har kendt hinanden i længere tid. Men jeg synes du er virkelig sød. Derfor lad mig give dig lige det du allermest ønsker dig i Fødselsdag gave. Lige meget om det er en tatovering eller piercing, du vælger” Jeg havde altid ønsket mig en læbepiercing. Hvilket jeg hvisket i øret på Gabriel, hvilket fik ham til at smile. Jerry tog det tøj som jeg kunne passe og som jeg mente passet til mig. Som han gik op og betalte. Der var både T-shirts, og bukser. Jeg kan stadig ikke fatte at de gør det her for mig. Da det var blevet betalt, gik vi alle sammen ud. Hvor at Gabriel gik væk fra mig. For at snakke med nogen af de andre. Hvilket vil sige at jeg bare stod der alene og kigget på dem. ”Vi har fundet ud af den bedste Piercer, som vi synes du skal bruge. Når du får lavet din piercing i dag. Derfor kører vi ind til midtbyen nu. ” sagde Gabriel da han kom hen til mig, hvor at han tog min hånd Hvor at vi alle sammen gik op på taget, hvor bilen holde. Poserne blev smidt i bagagerummet, og vi sattes os ind igen hvor at jeg stadig sad imellem Alexander og Gabriel igen. Gabriel holdte om mig, og blev ved med at kysse mig. ”De sidste kys i mere end 4 måneder, får du så nu. ” Jeg holdte da virkelig af ham, og derfor havde jeg intet imod at kysse ham flere gange. Det er dog ufatteligt at de vil gøre det her for mig, samt at de vil give mig en pige de lige har mødt. Nyt tøj, men også give mig en piercing. Dette var jo en ufattelig gave, de gav mig selv om de ikke havde kendt mig i særlig lang tid. ”Gabriel hvorfor gør i det her for mig? ” spurte jeg ham stille om, da det ikke kunne være rigtigt at de bare gjorde det. Han smilede bare sødt til mig i det Jesper svaret på vegne af ham. ”Vi gør det fordi at du er sød, Gabriel tydeligt kan lide dig og fordi vi ikke mener du burde gå i laser der er for småt til dig. ” hvordan kunne de være så forbandende sød. ”Tak, drenge men det havde i virkelig ikke behøvet. ” Kort tid efter drejet vi ind på en parkeringsplads.

Hvor at de hev mig med ud, for at vi gik hen mod en tatovør. Da vi kom ind i butikken, der var lys og åben, med sofaer henne i et hjørne og så 2 brikse bag en skillevæg imens der forrest næsten foran døren, stod en skranke. Der var drengene hurtigt henne og snakke med kvinden i skranken, der kigget på mig i det drengene nævnte mig.  Hvilket fik mig til at tage Gabriels hånd, for at gå foran. Jeg var virkelig meget nervøs i det jeg gik frem. ”Hvor er det du vil ha piercingen” spurte damen mig med et lille smil. Hun lignede en stereotypis tatovør. ”En læbe piercing, en sort læbe ring her. ” sagde jeg imens jeg lod min pegefinger finde op til min underlæbe og pege det sted jeg gerne ville ha den. Hun nikket i det hun gik hen mod en stol imens hun viftet med hånden i kom med tegnet. Jeg gik med hende med Gabriel i hånden. Imens at de andre drenge satte sig i sofaen, og ventede imens at jeg satte mig i den stol, hvor Gabriel fik en stol ved siden af.  Sådan at han kunne side og holde min hånd imens.  Det var dog hurtigt overstået, jeg tror ikke der gik mere end max 5 minutter før at jeg så de andre drenge igen. Det var pænt akavet, dog undret det mig også at de gjorde sådan noget for en tilfældig pige som de slet ikke kendte. Jeg er dog stadig pænt overrasket over at de gør det her for mig. Da vi var færdig i butikken gik jeg med drengene ud til bilen. ”Vi tænkte på at køre dig hjem.  Så ville vi høre om du vil med i byen, her til aften. Vi skal så meget fejre din 17 års fødselsdag.” Jeg vil meget gerne med dem. ”Den er jeg frisk på.” Det fik Sebastian til at smile stort. ”Er der noget du behøver der hjemme? Ellers kan du jo bare gøre dig klar hjemme hos os, siden at så er vi også i nærheden af midt byen. Hvis du er med på den.” Det ville virkelig spare dem for tid, siden de ikke skal køre mig hjem først. Siden jeg jo bor i udkanten af byen. ”Det er helt fint. Jeg har alt hvad jeg behøver.” De havde jo også givet mig en ny kjole. Så jeg havde alt som jeg behøvede siden jeg havde det makeup på som jeg behøver.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...