I Called her Storm

Ung, smuk og klog er 18 årige Storm Cartier, men intet af dette er iøjefaldende, for hun er trods alt stadig datter af Melina Cartier, tjenestepige af den velhavende familie Evans. Ligesiden Storm blev født, har de boet i kælderen i Evans huset, et af de rigeste huse i Amerika. Med sit høje snit, er Storm blevet accepteret på et af de bedste Universiter. På skolen indser hun, hvor anerledes hun egentlig er i forhold til alle de andre. De nyeste telefoner, bærebare og tøj, alt det som Storm kun har kunne se fra langtafstand. Dog formår Storm stadig at fange Skolens populæreste dreng opmærksomhed, Hayden Charles, både populær i nattelivet og på skolen. Pludselig lever Storm i en stor løgn, for hun er nemlig kendt som Storm Evans på skolen

34Likes
21Kommentarer
2111Visninger

Author's note

Håber inderligt i er villige til at læse den.
AA

5. The Starting Point

 

Min mor sidder foran i bilen og jeg er blevet sat bagved. Hun giver ikke en lyd fra sig. Jeg kan ikke læse på hende om hun er sur. Aidan sidder med hænderne på rettet. Man kan høre musikken fra festen. Stilheden i bilen bliver for meget til sidst.

"Mor, er der noget galt?" Afbryder jeg stilleheden med. "Mit hjerte var ikke rolig Storm. Jeg spurgte derfor Aidan om han kunne køre mig, for at kigge til dig." Aidan bekræfter hendes sætning og startede bilen. 

Jeg var ikke sur, jeg havde faktisk på fornemmelsen, at min mor ville dukke op, dog ikke så tidligt. Godt hun ikke så Hayden og jeg. Jeg får et flashback af vores kys. Mit aller første kys. Han kyssede virkelig godt. Jeg lægger et par fingre på mine læber og begynder at smile med 32 tænder. 

"Hvorfor er du så glad?" min mor vender sig om og kigger på mig. Jeg kigger brat på hende og ved ikke hvad jeg skal svare.

Heldigvis giver Aidan en lyd fra sig. "Hun har vidst haft en god aften." Aidan kigger derefter på min mor. Min mor kigger tilbage på ham og de kigger længe på hinanden. Jeg lagde ikke så meget i det, men jeg synes bestemt at deres blikke ikke var som venner.

"Kan vi få noget musik på" afbryder jeg og ruller samtidigt mit vindue ned. Aidan tænder for radioen og musikken gjorde ikke affæren bedre. "Whitney Houston - I will always love you" - nej nej tænkte jeg oppe i mit hovede, men begyndte at synge med. 

Aidan sang med. Og jeg lagde mærke til, at han sang til min mor et par gange. Min mor springer med på vognen. Han skruere op for musikken og nu sidder vi tre tosser i bilen og synger med. Jeg kiggede på min mor og så kiggede jeg på Aidan. Jeg var så glad, og jeg kan ikke huske sidst jeg har haft en aften som denne. 

Vi sang med på alle sange vi nåede at høre, inden vi nåede frem til huset.

kl. er 23:48. Alle burde ligge i deres senge på dette tidspunkt. Vi lægger mærke til at et lys tænder, når vi steger ud af bilen. 

Fru. Evans kommer ud af hoveddøren. "Aidan" Råber hun uden at lægge mærke til det. "Hvor kommer i vadende fra?" Udspørger hun.

Min mor tager rundt om mig og kigger på Aidan. Hun var bange. "Jeg tilbød Melina et lift til at hente Storm" Siger han og række sine nøgle mod bilen for at låse den. 

"Går i bare ind Melina" Siger Aidan og lægger en hånd hendes ryg, efterfulgt med et lille skub til at vi skal gå ind. 

Vi går forbi Fru. Evans og hendes øjne dræber os næsten. Hun er rasende. 

Inden vi går ned hører vi Aidan sige "Vi tager den i morgen, mor. Jeg er træt" 

***
Haydens synsvinkel 

Jeg begynder at liste når jeg kommer ind ad gangen. Jeg vidste ikke hvorfor, jeg var den eneste der var hjemme. Huset var tomt, og det har det været i flere uger nu. Jeg stiller bilnøglerne på bordet, og går hen mod mit værelse. Jeg smider min trøje på vejen-

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Storm. Hendes lange brune hår, grønne øjne og hendes krop. Alt dette var selvfølgelig en bonus. Der er bare et eller andet over Storm, der fanger mig. 

Jeg kommer hurtigt i tanke om, at hun bare forsvandt efter kysset. Jeg tager min telefon frem, for at skrive til hende, men finder hurtigt ud af, at jeg ikke har hendes nummer. Jeg gå derfor videre til facebook. Jeg søger på "Storm Evans" intet kommer frem. Jeg husker efter, at hun fortalte mig at hun ikke havde facebook.

Jeg smider telefonen fra mig. Jeg smider derefter alt det resterende tøj og går ind i bruseren. Et koldt brusebad var lige det jeg havde brug for. Jeg får endnu et flashback til vores kys. Hendes læber mod mine.

Jeg mærker hurtigt at jeg bliver nød til at stoppe med tænke på kysset og Stom, for jeg begynder at blive begejstret. 

Jeg går ud af badet og hører dørklokken ringe. Kl. er ved at være 2, hvem kan det være. Jeg tager en håndklæde om livet og går over til døren.

Jeg kigger ind af hulet og ser, at det er Katja. Hvad skal jeg gøre. Hun ved jeg er hjemme. Katja og jeg var aldrig i et forhold, men vi hyggede en masse gange. Hun påstod at vi var i et forhold, men jeg var aldrig forelsket i hende. Hun var bare en jeg kunne more mig med et par gange om ugen. 

Jeg åbner døren. "Hvorfor svarer du ikke på mine opkald?" udråber hun og stormer ind uden at blive inviteret indenfor. Hun prøver at kysse mig, men jeg vender mit hoved til den anden side. Hun havde en stor stram kjole på og hendes make up var ikke på plads. 

"Hvad er der galt? Du har opført dig virkelig underligt de sidste par dage" siger hun og går tættere på mig.

"Jeg er træt Katja" Siger jeg og går ind mod stuen.

"Vi ved begge to at du har lyst" Hun begynder at tage sin kjole af. For et par dage siden ville jeg ikke have sagt nej, men efter Storm. Har jeg ikke haft lyst til andre.

Jeg går over til hende og løfter hendes ærmer op. "Lad mig køre dig hjem, Katja." siger jeg. Hun begynder at tage det som en joke. 

"Kom nu Hayden, du har jo lyst til mig" Hun tager fat i mind hånd og prøver at hive mig med ind på soveværelset.

Jeg river min hånd til mig og kigger alvorligt på hende. "Jeg er seriøs Katja. Jeg vil gerne have at du forlader mit hus nu. Jeg er ked af det, men vi to havde aldrig noget seriøst og vi kommer aldrig til at have noget" Jeg retleder hende til døren og min vrede er så småt begyndt at komme. 

Hun står med åben mund og ved ikke hvad hun skal gøre af sig selv. Hun går heldigvis over til mod døren. "Du kommer til at fortryde det her" Siger hun en sidste gang og smækker døren i. 

Jeg låste døren og begyndte at gå hen til mit værelse.

Jeg var virkelig træt og de næste par dage skulle gå hurtigt, for jeg savnede allerede Storm. 

 

***

Der var gået et par dage efter festen. For at være helt præcist var det søndagaften og jeg glædet mig som et lillebarn til at komme i skole imorgen. Jeg kunne ikke finde ud af om det var fordi jeg skulle se Hayden eller om det bare var skolen generelt. 

Jeg kunne ikke koncentrere mig til at læse det sidste kapitel af min lektie. Jeg blev ved med at tænke på ham. 

Jeg blev nød til at snart fortælle det til min mor, men hun bliver så skuffet over mig. Men jeg er også en teenager ligesom alle andre. Dette understreger hun også selv. Jeg kommer selvfølgelig også til at have en kæreste en dag, håber jeg da. Det må meget gerne blive Hayden. Jeg griner for mig selv. 

"Så er det i seng, Stormi" siger min mor og stikker hovedet ind af døren. Jeg blev forskrækket, men dette er noget hun gjorde hver aften. 

Jeg klapper min bog sammen og gå over til døren. Kysser hende godnat og går hen til døren. Hun slukker lyset efter sig og døren lukker hun også. 

***

Jeg havde ventet i over 10 minutter foran skolen og opgav det sidste minut. Jeg havde håbet på, at få øje på Hayden ved indgangen, men var ikke til at finde. Han kommer altid når jeg venter ham mindst. 

"Storm" siger en stemme. Det var Grace. Hun kommer løbende over til mig. Hun krammer mig hårdt og jeg når ikke at kramme hende tilbage, for hun trækker sig tilbage hurtigt. 

"Jeg nåede ikke at se dig til festen" siger jeg til hende og begynder at bevæge benene indenfor. "Jeg så dig faktisk. Var det din mor og far dig hentede dig?" Jeg stopper op foran hende og ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg nikker, som jeg har gjort de sidste 50 gange, jeg fortalte en løgn. Ikke igen Storm. 

Inden vi begynder at gå igen hører jeg endnu en stemme der kalder på mit navn. Denne gang var den en stemme, jeg havde savnet. Jeg får øje på ham og mit ansigt begynder at lysne op. Hans ansigt er også bestående af et stort smil på læberne.

"Vi mødes bare ind i lokalet." siger Grace og går chokeret sin vej. Grace er gået og Hayden kommer tættere på mig. 

"Hvor blev du af i fredags?" udspørger han som det første, men stadig med et smil på læben. "Jeg var nødt til at tage hjem." Jeg opdager at hans øjne er på min læber. Jeg begynder at blive blød i knæene. Jeg havde sådan lyst til at hive ham ind til mig og bare kysse løs på ham. 

Han går tættere på mig. Jeg indser hurtigt hvor høj han egentlig er. Jeg havde jo stillet på sidst. Han var mindst et hoved høje end mig. 

Han fjerner mit hår fra øret og begynder at hviske. "Du aner ikke hvor meget jeg har lyst til at kysse dig" Jeg mærker en rødme i mine kinder. 

Jeg stiller mig på tæer for at kunne nå hans øre og hvisker. "Hvad er det der stopper dig?" Jeg stirrer nu på hans læber og han lægger mærke til det. Han bilder sig selv i læben og det var næsten nok til at jeg kyssede ham, men jeg opdager hurtigt at der er mennesker rundt omkring os. Nogle kigger og andre går bare forbi. 

Jeg lægger en hånd på hans bryst og skubber mig selv tilbage. Hans hjerte banker. Han kigger på min hånd, der er på hans bryst. 

"Jeg må hellere gå til time" Siger jeg og tager hånden væk fra hans veltrænet bryst. "Shh. Du kommer ikke til at slippe næsten gang." Siger han efterfølgende. Jeg udbryder et lille grin og begynder at gå ned til lokalet. 

Han ser mig gå ind ad lokalet og begynder herefter at gå over til sit eget lokale. 

Jeg sætter mig ved siden af Grace og hun ligner et stort spørgsmålstegn. "Hvad er der mellem dig og Hayden?" Jeg når ikke at sætte mig ned. "Vi snakkede bare om den store opgave. Jeg synes hans emne var meget spændende, så jeg spurgte lidt ind til det." 

Grace og jeg var stadig ikke nået til det punkt i vores venskab, hvor vi kunne fortælle hinanden alting. Jeg vidste ikke engang om jeg kunne stole på hende.

Jeg kunne se på hende, at hun godt vidste, at der var mere i det, end jeg lige havde lyst til at fortælle. Men jeg blev glad for, at hun ikke spurgte om noget yderligere. 

Undervisningen begyndte og jeg tog min blok op for at skrive noter. 

Tiden gik så langsomt og jeg kunne ikke lade være med at kigge på klokken. Jeg skulle ned og låne nogle bøger til min opgave efter.

Efter 45 minutter er undervingen endelig færdig. Jeg samler mine ting sammen og begynder at gå ned på biblioteket. Der var helt stille og der er heller ikke et levende væsen at se. 

Jeg finder hurtigt den reol min bog burde stå på og begynder at gå over til den. 

Jeg leder efter bogen i et par minutter og mærker uventet et par hænder om mine hofter. Jeg giver et skrig fra mig og vender mig om. Det var Hayden. 

"Undskyld." siger han med et fjoget smil og bøjer sit hoved ned til mit. Han nusser sin næse mod min og begynder at kysse mig. 

Jeg trækker mine læber til mig. Han kører sine hænder blidt igennem mit hår, kigger mig dybt ind i øjnene og kysser mig igen med tunge denne gang. Jeg kan mærke hans intensitet. Jeg var bange for at det ville udvikle sig, så jeg blev nød til at stoppe det. 

Jeg lægger begge mine hænder på han bryst og trækker mit ansigt væk fra hans. "Vi burde stoppe." Siger jeg imens jeg prøver at få vejret i mig igen. Han går et skridt tilbage og forstår heldigvis hvad det var jeg egentlig mente. 

Han lægger sin højre arm bag sin nakke og kigger rundt. "Har du fundet den bog du skulle bruge?" spørger han og går tættere på den reol jeg ledte på. 

Jeg fortæller ham navnet på den bog jeg leder efter og han begynder at hjælpe med at lede. Jeg får øje på bogen, men jeg kan ikke nå den. Han kigger på mig og jeg peger, hvor den står.

Han begynder at smågrine. Jeg står og venter på at han tager den ned til mig, men i stedet løfter han mig op. Min nederdel flyver op og han kan næsten se alt. 

"Hayden! min nederdel." han svarer ikke men rækker mig hen til bogen. Jeg tager den i hænderne og bliver sat ned på gulvet igen efter.

"Bare rolig, jeg kiggede ikke" Siger han og drejer hovedet til siden. "Jaja" siger jeg efterfulgt. "Men jeg klager ikke." Hvisker han lavt til sig selv, men nok til at jeg kunne høre det. 

Jeg sætter mig over på et bord og begynder at bladre i bogen. Jeg skulle lige kontrollere om bogen kunne bruges til min opgave. Hayden sætter sig overfor mig, men dette når jeg ikke at opfatte, for jeg er så optaget af bogen. 

Efter et par minutter ser jeg op. Hayden sidder og betragter mig. Nu kunne jeg ikke koncentrere mig længere. 

"Hvordan skal jeg koncentrere mig, når du kigger sådan" jeg klapper bogen sammen og begynder at betragte ham tilbage. 

Han rejser sig op og sætter sig på stolen ved siden af mig. Han vender min stol om, så vi ikke længere sidder med siden, men overfor hinanden.

"Lov mig, du aldrig stopper med at kigge sådan på mig." siger han og kigger sorgfuldt på mig. Hans ord gik lige ind i hjertet og det tog mig ikke længe, at opfatte hvad det egentlig var han hentyd til. 

Jeg lægger begge mine hænder om hans nakke, læner mig ind mod ham og kigger ham dybt ind i øjnene. 

"Jeg lover det" siger jeg lavt og kigger ned. 

Han kysser mig blidt på munden, stryger mig over kinden og tager mig ind til et kram. 

Dette var nok startskuddet til vores forhold. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...