Fremmede Vande

Efter seks år i staterne indhenter Alfred Carters fortid ham. Det er tid til igen at påtage sig alteregoet "List", og forlade familien for at sejle ud med //Dødssejleren// og piratdronningen Anne Bonny. Ombord på skibet befinder også William sig - indlæggelsen på sindssygeanstalt har ikke forbedret hans psykiske tilstand, og List må holde på sit vejr, for at komme gennem sørejsen med livet i behold. Under jagten på den sagnomspundende Lilith, der efter sigende skulle være årsagen til de mystiske evner, List, William og Bonny besidder, venter farefulde prøvelser //Dødssejlerens// besætning, og uforudsete relationer må komme for en dag, før det er for sent. (Fremmede Vande er efterfølgeren til Ravnekrigen og anden bog i en endnu unavngivet trilogi - dette er første, uredigerede, draft)

6Likes
14Kommentarer
585Visninger

Author's note

(Fremmede Vande er efterfølgeren til Ravnekrigen og anden bog i en endnu unavngivet trilogi - dette er første, uredigerede, draft)
AA

13. Siden sidst

Siden jeg forlod dig på havnen, er meget hændt mig. Jeg er blevet gift – kan du forestille dig det? Hendes navn er Alice. Hun er skotte, men det gør ikke noget… Vi har to yndige døtre, Marianne og Ellen. Du ville kunne lide dem.

   Du tror det næppe – men vores eventyr er endnu ikke slut. Skønt du ikke er her hos os, sejler William og jeg rundt med kaptajn Bonny. Vrede sidder stadig i hans krop. Han er Bonnys førstestyrmand nu, sikke noget…

   Han er en god dreng, Maria. Det var en fejl at sætte ham på Bethlem, det har kun gjort ondt værre. Den arme knægt, vi fandt på Nightingale Nest, er i sandhed død, som Vrede sagde. Jeg ved ikke, hvem jeg sejler med, eller om han er til at stole på.

 

List så hen på Jamie, der sad og vinkede til en lille negerpige, der var ved at ordne breve. De var cirka samme alder. Hun skævede til ham og vinkede tilbage, men ejeren råbte til hende, at hun skulle se at komme i gang med arbejdet. Han truede hende med pisk, og hun vendte hurtigt blikket væk fra Jamie, der tiltede hovedet en smule.

 

Du husker det garanteret ikke – men da vi sejlede fra Calais til Dover, tilbragte jeg natten med kaptajnen. Husker du, hvor vred du blev? Det fik jeg aldrig undskyldt for, gjorde jeg?

 

Han tøvede et øjeblik. Hvorfor skulle han føle sig skyldig? Det var ham, der havde holdt af Maria, ikke omvendt. Eller hvad?

 

Vores samleje resulterede i en søn. Du ville elske ham, Maria – Jamie er 6 år gammel. Han har min næse, men taler og går ligesom Bonny.

 

Jamie tog et stykke papir, uden at bestyreren så det, og foldede et papirskib, som han satte for enden af disken. Den lille negerpige så på det og smilede til ham, uden at vige fra sit arbejde. Han vinkede til hende, og hun vinkede tilbage.

 

Han er en dejlig dreng. Jeg agter at præsentere ham til resten af min – resten af hans familie, når chancen byder sig.

   Jeg befinder mig i Kapstaden. I Afrika! Du undrer dig sikkert over, hvad jeg laver her, og tro mig, det gør jeg også. Ser du, vi leder efter Lilith, kvinden, der efter sigende er skyld i de evner, vi besidder. Jeg ønsker at lukke øjnene for det, der er udenfor min verden. Jeg har et stykke jord i Georgia, indianerne hjælper mig med høsten, og jeg ønsker at blive fri fra den forbandelse, der binder mig til List, og blive Alfred med alt, hvad det indebærer. Jeg tror, Bonny ønsker at frigøre sig fra Dødssejleren – hun har det svært med den situation, vi befinder os i, tror jeg…

   Hvad William ønsker at få ud af denne færd, ved jeg ikke. Han har fanget et slemt tilfælde af sindssyge, selv når han er sig selv.

 

Jamie legede med papirbåden. Pigen smilede bredt, mens hun satte breve i forskellige dueslag og tørrede pyntegenstande af. Lists hjerte syntes at svulme op til dobbelt størrelse, og det ramte ham, at Bonny havde klaret forældrerollen mange gange bedre, end han havde forestillet sig. Forhåbentlig kunne han leve op til den.

 

Indimellem fortryder jeg den måde, hvorpå vi skiltes. Hvis du nogensinde skulle ønske at kontakte mig, send da brev til postkontoret i Brunswick, Georgia. Adressér det til Alfred Carter. Jeg vil så gerne høre, hvad der er hændt dig siden jeg forlod dig.

 

Skønt du vil lade fortiden være det, ønsker jeg dig al held i verden

Alfred Carter – List

 

Han foldede papiret over og tog det andet op. Ganske hurtigt skriblede han ned.

 

Min kæreste Alice

 

Hvordan har vores dejlige piger det? Går det godt med gården? Jeg befinder mig netop nu i Kapstaden – Afrika er varmere, end jeg forventede, men jeg har det godt. Alle ligner Clement, men jeg er sikker på, at han har det bedre i Staterne, end han ville her. Det er varmt, og de går uden trøje!

   Jeg har et hav af pligter på skibet, der holder mig i gang. Jeg savner dig og pigerne og håber, I har det godt. Jeg tænkte på, om vi ikke skulle anskaffe os en kat? Så Cody har en ven, og nogen kan tage sig af gnaverne på gården?

 

Han så hen på Jamie, der var begyndt at lege med Polly. Pigen tittede indimellem hen mod legetøjet, men fór sammen, så snart hendes herre rørte på sig, og vendte tilbage til arbejdet.

   List overvejede ganske kort, om han skulle fortælle sin viv og sin søn. Men nej. Et brev var ikke den rette måde.

 

Livet på havet er meget ensartet, men ikke på samme måde som hjemme. Jeg er ked af, jeg ikke kunne hjælpe med høsten, men jeg regner med at være hjemme tids nok til at så. Du må hilse stammen! Du har et godt hoved, så jeg er vis på, at du nok skal få delt høsten retfærdigt op mellem jer!

 

Jeg elsker dig – giv pigerne et stor kram fra mig og sig, at far kommer hjem med masser af nye historier!

Din elskede ægtemand – Alfred Carter

 

Han foldede brevet og betalte postmanden. Han rakte en hånd ud mod Jamie, men måtte kalde på ham, for at få hans opmærksomhed. Drengen vinkede farvel til pigen og tog sin fars hånd.

   ”Hun var sød,” mumlede Jamie, som de forlod butikken.

   ”Hun var sort,” påpegede List.

   Jamie så op på ham. ”Og?”

   Lidt forfjamsket rystede List på hovedet og tog sin søn med tilbage til skibet. Jamie løftede Polly op, inden de krydsede landgangsbroen. Bonny kom dem i møde med åbne arme, men stoppede, da hun fik øje på træhesten. Hun knælede og tiltede sit hoved. Krøllerne var sat op i en knold, men viltre totter faldt alligevel til siden. ”Hvad har du der, Jamie?”

   Jamie gemte Polly på en mærkværdig genert vis og undgik sin mors blik.

   List lagde en hånd på hans skulder. ”Han sagde, han ikke havde noget legetøj. Så jeg købte den til ham.” Han holdt en hånd frem mod Bonny og mumlede: ”Jeg skal selvfølgelig nok betale dig tilbage.”

   Kaptajnen så på sin søn. Hendes læber blev stramme, da hun rejste sig op og krydsede armene. ”Jamie… Du har en hel kiste med legetøj i min kahyt.”

   Faren hævede øjenbrynene og så ned på drengen, der vippede lidt med fødderne. ”Er det rigtigt, Jamie?”

   ”Måske,” lød det spagt.

   Bonny rystede på hovedet. ”Du skal ikke løbe om hjørner med din athair – du ved udmærket godt, at englændere ikke er for skarpe.” List så stødt på kaptajnen, der sendte ham et selvtilfreds grin og rakte ud efter sin søn. ”Kom så. Det er sent. Sig tak til athair og kom med ned og put.

   Jamie så på List og trak i hans skjorte, så han bøjede sig ned. ”Mange tak.” Drengen krammede manden. ”Godnat!” Så pilede han hen til sin mor, der leende førte ham under dæk.

   ”Hvor sødt!”

   List snurrede om på hælene og så tvært på William, der sad og rensede nagle på skansen. ”Vrede, tak.”

   ”Kan jeg få min kniv tilbage?” spurgte List køligt.

   ”Næh,” vrængede Vrede. ”Bladet ligger med skrotmetallet i en smedje, og skaftet er skåret over i tre begravede stykker rundtom i Kapstaden.” Han puttede filen i lommen og sprang hen til List. ”Jeg vil ikke risikere, at du påkalder Guds Tåre igen,” smilede han. ”Den skiderik gjorde sgu ondt.” Han rakte ind under sin trøje og trak en halskæde af. List genkendte omgående det franske smykke.

   Vrede gik hen til rælingen og holdt guldet ud over vandet. Sådan stod han for en stund. List nærmede sig, da der ikke skete noget.

   Wills kæber var spændte, og en nerve sitrede under hans øje. Vrede kom med et frustreret udbrud og tog smykket på igen. ”En anden gang!” vrissede han arrigt og trampede mod kabyssen.

   List betragtede ham lidt. Var det en tåre, der kunne skimtes i Vredes øjenkrog?

   ”Gu’ er det ej!” hylede han hysterisk til manden, der fór sammen og strøg nedenunder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...