Det der teater

Hvad i alverden er det der teater for noget?

0Likes
0Kommentarer
40Visninger

1. Det der teater

Det der teater. Hvad skal man med det? Hvad er det? Sådan er der nok mange af mine venner der tænker. For de ved ikke hvorfor det tager så lang tid at øve på det. Det tænker måske endda at det bare er en dårlig undskyldning for at slippe for skole. Men for mig er det meget mere end det. Ja, jeg får fri fra skole, og ja, jeg kommer en smule bagud med lektier når der er mange øvere lige i røven af hinanden. Men det er jeg villig til for mit teater.

Men er teater ikke bare at læse noget højt og få et svar, måske endda synge en sang? Sådan kunne man se på det. Men jeg ser det som en skabelon som man skal klippe ud og farve lige som man vil. Hvis jeg vil male den blå, så maler jeg den blå. På samme måde kan jeg forme replikkerne som jeg har lyst.

Det der er anderledes med teater fra fx fodbold, er at jeg skal selv holde det i gang. Jeg kan ikke bare melde mig på et hold og være med i alt der kommer. Jeg skal selv gå til en audition og præstere og få en rolle. Hvorimod fodbold handler om at melde sig til en klup og komme hver onsdag og lørdag.

Og så er der de med en audition. Det er jo eksamen bare med sang. Hvad skal man gøre ved det? Jeg har efterhånden været til et par auditions, og jeg er stadig nervøs. Men det er mere eller mindre det samme. Noget dans, og derefter en sang. Måske kommer der nogle replikker, som man har ganske kort tid til at øve. Måske er det egentlig ikke selve den audition, men mere den tanke om at hvis jeg ikke gør det godt nok får jeg ikke rollen, og så går der endnu længere tid før jeg kan være med i noget teater. Og så tror man at man har overstået det værste, men nej, nej så bliver man kaldt ind i et lille lokale hvor der sidder en kapelmester, instruktør, koreograf, nogle assistenter, generelt produktions folk. Og de skal så høre dig synge. Derefter kommer man ud med enten en følelse af lettelse, tristhed, glæde eller måske selvsikkerhed. Det er alt efter hvordan sangen er gået. Heldigvis er det sjældent jeg kommer ud og tænker at det var ren lort jeg præsterede der.

Sådan noget som første øvegang kan jo være en spændende ting. Man skal jo sætte en musical eller et skuespil op hvor man ikke kender størstedelen af menneskerne. Alle de musicals jeg personligt selv har været med i, har jeg grædt hver gang jeg skulle sige farvel til de folk. Man er nødt til at være sammen virkelig ofte, for at få tingene til at sidde lige i skabet. Om man vil det eller ej. Og selvfølgelig vil man det. Andet vil da være mærkeligt. Ellers kan man jo se frem til det er slut og premieren kommer.

Og hvad er det så. En premiere. Bare ordet ville få nogle til at blive nervøse. Den første rigtige forestilling, og også den forestilling hvor der kommer flest mennesker. Den kan virkelig være nervepirrende. Men egentlig er det jo bare noget vi bilder os ind. Det er jo bare en forestilling, hvor der ”tilfældigvis” kommer flest mennesker. Hvis man bare havde kaldt det en forestilling var det nok ikke så nervepirrende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...