Hende og ham

I film og bøger når hovedpersonen bliver forelsket og så finder ud af, at den store kærlighed i virkeligheden er homoseksuel - i det øjeblik stopper forelskelsen. Men hvad nu hvis den blev ved?

Deltager i: Skriv en historie med "alternative gender characters".

1Likes
0Kommentarer
114Visninger

1. Hende

Jeg svinger tasken over den ene skulder og træder ind i klassen. Harley er så heldig at have pladsen ved siden af ham.

Jeg dumper tasken på mit bord men ender med at stille mig over ved siden af Harley, der har gang i en dyb samtale med ham.

Hun stryger en af de korte lokker om bag øret og afslører en kæmpe ørering.

“The bigger the hoops the bigger the hoe”, men det er hun ligeglad med. Jeg har ikke engang huller i ørene.

Jeg er ikke en del af samtalen, og det bliver jeg heller ikke, kan jeg mærke. Så jeg smutter tilbage til min plads, før jeg gør mig selv til grin.

 

Første time er matematik, men det er de fleste ligeglade med. De satser ikke på en fremtid, der har noget med deres hadefag at gøre. Messenger derimod, det er spændende, og yder til deres sociale og tekniske færdigheder... Eller noget.

Og Klara har oprettet en meningsmåling:

Hvordan skal jeg holde min fødselsdag?

Dansefest (85%) Brunch (15%)

Jeg stemmer på ”dansefest” og krydser fingre for, at man ikke skal komme i par. For han er helt sikkert allerede optaget.

 

Allerede efter frikvarteret har Klara sendt oplysningerne til dansefesten ind til gruppen.

Det er allerede senere i dag, fredag. Fordi Klara er ligeglad med om alle kan komme. Hun har hundrede andre venner, som hun kan invitere, hvis vi er for få.

Og apropos venner så søger mit blik hen mod ham. Vi er helt klart ikke venner. Men bekendte lyder lidt for formelt. Og ”crush”... Det får mig til at lyde som en af de pinlige historier i Vi Unge.

Da jeg endelig fanger hans blik, skynder jeg mig at fokusere på Harley ved hans side. Jeg vil ikke virke som stalkeren, der altid holder øje. Og selvom jeg kun fik øjenkontakt kort, så bliver jeg alligevel påvirket.

Det føles ikke som sommerfugle i maven. Ærligt talt, så tror jeg ikke sommerfuglene ville overleve særlig lang tid i ens mave.

Nej, det føles som adrenalin. Som en rutsjebanetur. Som når man er ved at vinde et kapløb. Som om der bliver sprøjtet energi ind i blodårerne.

 

Efter skole sender jeg en snap til Harley og spørger, om vi skal gøre os klar sammen i morgen.

Hun sender en selfie, hvor hun laver thumbs-up. Et par timer senere tropper hun op foran mit dørtrin.

 

Harley har tre forskellige outfits med. Hvis nu jeg vil låne et. Men jeg holder mig til et par jeans, en hvid top og en rød oversize skjorte udover. Hvis ikke jeg ender med den hvide sommerkjole, altså.

Selvfølgelig vælger Harley en af kjolerne, hun har med: Den flotteste, den med mest glimmer, den med størst udskæring, den korteste.

Og så sætter hun kurs mod badeværelset, hvor hun lægger alt makeupgrejet frem. Til sig selv. Jeg kan kun finde ud af at dække bumser og lægge mascara – så det er præcis, hvad jeg gør. Til ære for ham forsøger jeg også at fikse læberne.

Mens jeg forsøger ikke at tatovere mit øje indvendigt, smører Harley et perfekt lag knaldrød læbestift på de kønne læber.

”Uhh, vi kører læbestift i dag, hva?” pointerer hun med et hævet øjenbryn. ”Hvem er det?”

Jeg har aldrig fortalt Harley, at det er ham, jeg er vild med. Hun har ingen ide om, hvor dybt det stikker i mig, og hvor lang tid, det har foregået.

Jeg fortæller hende noget af det. Ikke hvor meget, jeg egentlig er forelsket, og ikke hvor lang tid, jeg har været det. Kun hvem det er.

Men Harley knækker bare sammen af grin. Og hun griner helst ikke med nylagt make-up.

”Åh, gud!” hoster hun. ”Du er så blind. Christ, altså!”

Ordene hostes frem bag latteren, og det er svært at forstå. Især bag det tynde lag slørede lag glas, som er blevet lagt over mine øjne. Jeg forsøger at blinke tårerne væk, men det er svært, når min bedste veninde er flad af grin over min dybeste hemmelighed.

Han er fucking gay,” skriger hun så og lader latteren få overtag igen. Hun synker ned på gulvet, hvor hun krummer sig helt sammen af grin.

Og jeg stirrer på hende. Helt målløs.

”Men,” udbryder jeg, ”han er jo...”

Han er jo min.

Han er bøsse,” gentager Harley så og har endelig latteren under kontrol.

Men det kan jo ikke være rigtigt. Han er jo min. Han skal jo være mit første kys. Han skal stå ved min side på bryllupsbillederne.

 

Jeg fanger en fremmeds blik i spejlet. Selvfølgelig græder jeg ikke. Der er ikke længere tårer i mine øjne. Kun tomhed. En slags ligegyldighed.

Harleys smil er forsvundet. Hun kommer på benene og retter maskaren, mens hende øjne søger mine for at finde en forklaring.

 

 

Hvorfor skal han lige være bøsse? En ting var hvis han var biseksuel, for så ville jeg da have en chance.

Selv hvis han havde været homoseksuel pige, havde det været bedre. Jeg var gerne blevet lesbisk, hvis det kunne sikre vores fremtid.

 

Men han søger noget, jeg ikke er.

 

Og noget jeg aldrig kan blive.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...