Kaffekoppen

Skænderi.

1Likes
2Kommentarer
71Visninger

1. One Shot

 

Kaffekoppen til venstre. Dampen der rejser sig fra den varme væske og langsomt stiger mod loftet. Sengebordets sorte overflade, som mat og mørkt tager imod al lyset i rummet. Mobilen der til højre ligger og er en konstant påmindelse om den opmærksomhed, som aldrig rigtig kommer. Det var vel egentlig det hun ventede på. Opmærksomheden. Hun vidste at den nok skulle komme, men tidspunktet virkede bare til at rykke på sig hele tiden. Hun vendte skærmen ned mod dynen, og prøvede endnu en gang at rette sin opmærksomhed mod computerens taster og den opgave, hendes lærer havde stillet hende. Den skulle afleveres klokken halv tolv. Hun havde fire timer. Fire gange en time. Seksten gange et kvarter. Stress.

Værelseskammeraten rykkede sig i sengen, hun kunne høre det på sit værelse. Så blev tv’et tændt. Koncentration. Hun havde brug for at sende en god opgave af sted. Hun skulle arbejde. Mon han snart var på vej? Måske tog han pizza med. Det havde han i hvert fald lovet. Dansk, danskstil, karakter. Fokuser.

Alt var så stille. Bilerne ude på vejen og menneskerne nede på gaden flød ud i en summen af lyde, som i sidste ende bare hjalp til med at forstørre tomheden. Hvad fanden var det egentlig hun ventede på? Han betød intet for hende. Hun kunne klare sig selv. Opgaven fik endnu en side og hun fik lidt mere ro. Tre timer tilbage.

Sulten begyndte at melde sig, men hun var ikke klar til at rejse sig fra sengen endnu. Koncentrationsniveauet var markant steget. Fingrene tastede løs på tastaturet og hendes iver efter at blive færdig voksede i takt med opgaven. En analyse af Yahya Hassans digtsamling. Det var vel spændende nok, når man endelig satte sig ind i det, men hun gad egentlig ikke. Hun tvang sig selv. Var det måske det man snakkede om, når man jokede omkring frivillig tvang? Hun følte sig som sin egen slave.

To timer tilbage og hendes mave skreg efter mad. Hvor fanden blev han af? Hvis han havde glemt aftalen, besluttede hun sig for at det var sidste gang. Hun var træt af at give ham chancer. Hun havde ikke brug for sådan en byrde i sit i forvejen hektiske liv. I stedet ville hun måske tage ud og finde en anden. En som faktisk værdsatte hende, en som gad hende og som faktisk overholdte sine aftaler. Hvem ved? Måske var hans fravær måske grunden til at hun ville finde sin sjæleven. Man havde vel lov at håbe. Opgaven voksede. Hendes hjerteslag slog i takt til fingrenes rytme mod tastaturet.

En time tilbage og opgaven var færdig. Korrekturlæsning manglede måske, men det kunne hun sagtens nå på den sidste halve time. Kaffekoppen var blevet genopfyldt og fyldte rummet med en dejlig aroma. Computeren stod stadig tændt, dog var det mobilen som optog hendes opmærksomhed. Hun skrev med ham. Ikke ham som hun ventede på, han havde ikke givet besked fra sig hele dagen. Han havde brug for frihed, havde han sagt. En smule afstand imellem dem. Ja, nok var de kærester, men kærester havde åbenbart også brug for plads. Ikke at hun forstod det. Hvis der var noget hun havde brug for, så var det måske mindre plads. Værelset var så stort. Hun var bange for, hun ikke kunne fylde det ud. Tøj lå hulter til bulter, hun havde hængt ting op på væggene og sat møbler rundt omkring. Dog var værelset stadig for stort. Hun ville ønske, hun kunne bo i kaffekoppen. Ligge i den dejlig varme væske, og nyde at være så tæt på kaffekoppens kant. Hele tiden at have noget hun kunne gribe fat i.

Hun sendte beskeden fra mobilen, og rakte ud mod kaffekoppen. Fingrene nåede lige at gribe fat om den, inden døren til værelset gik op, og et par pizzabakker blev båret hen og lagt på sengen. Mobilen gjorde det klart at hun havde fået en besked, og kaffekoppen lå pludselig på gulvet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...