Normer og Kærlighed

Om dengang ridderen vandt prinsessens hånd. Om tårne bevogtet af drager. Om konger, der lover det halve kongerige væk for at få deres børn tilbage. Om blikke, der mødes, og skæbner, der ændres.

Deltager i Altervative kønsroller-konkurrencen, valgmulighed nr. 1: skriv en historie med "alternative gender characters".

3Likes
0Kommentarer
189Visninger

Author's note

En af vinderne af Alternative kønsroller-konkurrencen, 2018.
AA

3. Prinsen i tårnet

 

Der var engang i et land langt, langt borte,
hvor dagene var lange og nætterne korte,
en drage, der hærgede, når natten faldt på,
af grunde ingen helt kunne forstå.

 

Og en dunkel nat slog den endelig til:
Den tog kongens hjerte, om du vil;
den bortførte prinsen, en lyshåret dreng;
den snuppede ham fra hans barneseng.

 

Nu sendte kongen bud til hver eneste ungmø.
Kongen ville se, dragen dø.
Kongen lovede, hvem end, der befriede hans søn,
ville få dronningekronen i findeløn.

 

Og i de første år kom der da tusinde piger
strømmende til fra de omkringliggende riger.
En var prinsesse, en anden skjoldmø,
men alle ønskede, at dragen skulle dø.

 

De styrtede mod dragen med løftet sværd
for at bevise, hvad de var værd.
Kampene var vilde, men pinligt korte:

dragen vandt, og snart blev pigerne borte.

 

Prinsen så til i uudtalt skræk,
imens dragen jagede hans redningsmænd væk.
Prinsen håbede en dag at se en pige,
for hvem dragen ville vige,

men det næste årti blev pigerne væk,
for dragen fyldte dem med skræk.
Det var indtil en jægers datter gik forbi
og hørte en stemme, hun kunne li’.

 

Hun var egentligt på jagt, men glemte byttet,
så buen og pilen forblev ubenyttet.
Hun fulgt stemmen helt til skovbrynet,
men stoppede da brat overvældet af synet:

 

Foran hendes rejste et mægtigt tårn sig
højere end noget, hun havde set på sin vej.
Foran vinduet gik en lyshåret dreng frem og tilbage,
så høj og ranglet som en bønnestage.

 

”Hallo,” råbte jægerens datter til ham,
og et øjeblik standsede han fuldstændigt lam.
”Skynd dig væk,” råbte han retur
”Det er din skyld, at dragen bliver sur.”

 

”Jeg frygter ikke dragen,” råbte jægerens datter.
Hendes udbrud mødtes af hjertelig latter.
Prinsen råbte: ”Jeg lover, at får du mig ned,
vil jeg lave dig den dejligste mad.

 

Jeg vil strikke dig trøjer og slibe din kniv,
men vær sød at rede mig. Giv mig et liv!”

Hun skulle til at svar, men i samme nu
fik hun øje på dragens glinsende bug.

 

Hun greb sin bue og spændte dens streng:
Hun skulle redde prinsen, den bortførte dreng.
”Lad ham gå, så skal du leve,”
råbte hun og sigtede på den levende skydeskive.

 

”Dumme pige, prinsen er min,”
råbte dragen og åbnede munden som i et grin.
Jægerens datter svarede den ikke,
og et øjeblik mødte deres blikke.

 

Sekundet efter sad tre pile i dragens bryst.
Den styrtede med et brag, og den døende ryst
forbandede pigen, der skød dens hjerte,
men den døde hurtigt, uden smerte.

 

Så bandt jægerens datter et reb om sin pil
og skød det gennem vinduet med et smil.
Jægerens datter og prinsen skyndte sig til kongens slot
for at fortælle, at alt var endt godt.

 

Ligeså snart de havde fået foretræde,
strålede kongen af lykke og glæde.
Pigen fik straks dronningekronen
og prinsen kongetronen.

 

”Du lovede mig et måltid,” sagde jægerens datter,
hvor efter de to brød ud i latter.
De vidste ikke, hvor køkkenet var henne,
men levede alligevel lykkeligt til deres dages ende.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...