Too hard to handle?

Hvad sker der for 17-årige Vega, når hendes liv forandres totalt?...
Vega er altid den person, der er glad, hjælpsom og mest af alt en, der har styr på sit liv.
Hvad vil der ske for hende, når hun ikke længere kan planlægge, hvad der skal ske, når hun gang på gang bliver svigtet, og næsten ikke kan klare mere? Hun bliver forandret til en helt anden person. En person hun næsten ikke engang selv kan genkende...
Vil hendes nærmeste opdage noget, eller kan hun blive ved med at holde facaden oppe? Hvad vil der ske, når der kommer en fremmede person helt tæt på hendes liv. En der forandrer hendes liv.
Men er hun parat til at lukke en anden tæt ind på hendes liv, når det er gået galt de andre gange?

0Likes
0Kommentarer
163Visninger
AA

3. Hvem var han?

Alarmen ringede, 6:56, solen var ikke engang stået op endnu, men det skulle ikke stoppe mig. "Connecting to Vega's iphone", ud af højtaleren begyndte musikken at spille, " I'm young and I'm, I've made bad decisions". 
I dag ville jeg ikke komme for sent, om jeg så skulle løbe i skole. Duften af morgenmaden begyndte at sprede sig fra køkkenet, og da jeg kom derud, kunne jeg allerede se min far var klar, perfekt. Vi spiste morgenmad sammen alle tre, det var en fantastisk følelse. Klokken havde nået 7:40, og inden jeg selv havde opdaget det, sagde far "Vega, er du klar? Hvorfor skal jeg altid vente på dig". Smilet spredte sig på min læber, og jeg vidste allerede, at dagen i dag ville blive speciel. 

 

* * *

Ved skolen mødtes jeg med Elena, Vanessa og Jennifer, men igen i dag var Carolina forsinket. Da det nærmest var en rutine for Carolina at komme forsent, besluttede vi os for at gå ind til time. Ganske rigtigt nåede Carolina det heller ikke til tiden i dag.

Da første time var overstået, satte vi os hen til stambordet. Pigerne snakkede om den ene dreng efter den anden, men det intereserede mig ikke rigtigt. De fleste af samtalerne fløj forbi mig, når det handlede om drenge. Jeg kiggede ud på gangen, og pludselig kom en flok drengene gå forbi. En høj mørkhåret dreng gik i midten af gruppen, og det lignede, at de resterende drenge så op til ham, som om han var noget helt specielt. Havde jeg set ham før? Jeg var ikke sikker. Da de passerede vores bord, kunne jeg fornemme, at pigerne begyndte at hviske om dem. Han drejede sit hoved, smilte og uden jeg vidste det, så han mig i øjnene. Hans øjne var intense og havde en helt speciel glød. Han var for langt væk fra mig, til at jeg kunne se hans øjenfarve, men jeg havde lyst til at finde ud af det, jeg var nødt til at finde ud af det. Wow, vent, der opstod en fantastisk følelse i maven, som et sus. Jeg havde aldrig følt noget lignede. Selvom drengene forlængst havde passeret os, kunne jeg stadig mærke følelsen. Pigerne begyndte at snakke højere om dem, og Jennifer henvendte sig direkte til mig, "Hvor kender du Vincent fra?". Hed han Vincent, jeg havde lyst til at vide mere om ham. "Det er første gang jeg ser ham, tror jeg", jeg kunne mærke alle pigernes blikke blev rettet mod mig, og de ville alle høre, hvor jeg kendte ham fra. Denne gang var det Elena, der spurgte, "Men han smilede jo til dig?". "Øm... Jeg ved det ikke, jeg kender ham ikke", det irriterede mig, at de blev ved med at spørge. Jo mere de spurgte ind til ham, jo mindre havde jeg lyst til at fortælle, selvom der intet var at fortælle. Heldigvis startede vores næste time snart, så tingene blev lagt ned i tasken, og jeg gik i mod klassen. 

Igennem resten af dagen var koncentrationen svær at holde, men det lykkes, eller rettere det lykkes næsten. 


* * * 


Klokken ringede, jeg pakkede mine ting sammen, og gik ud for at vente på far. Han var ikke kommet endnu, så jeg stod sammen med Vanessa og ventede ude foran skolen. Alle strømmede ud fra skolen i en stor mængde, nogle gik mod deres cykler, andre mod busserne. Vi stod og snakkede om, hvad planerne for weekenden var, men jeg havde ikke rigtigt endnu. Pigerne havde snakket om at bruge noget af weekenden på at feste, åbenbart holdte en af Carolinas fyre en kæmpe fest, da hans forældre ikke var hjemme, men fester og mig var ikke det bedste match. Fester generelt tiltalte mig ikke rigtigt. Uden jeg tænkte over det fulgte mit blik en person, men ikke hvilken som helst person. Det var drengen fra tidligere, men denne gang kunne jeg ikke se hans blik, da han bar solbriller, istedet fik jeg øje på hans hår. Ikke kun hans øjne havde en glød, det havde hans hår også, en gyldenbrun glød. Denne gang kiggede han ikke, men passerede kun forbi, alligvel kunne jeg fornemme, at Vanessa ville sige noget, men hun sagde ikke et ord. Vanessa var lidt ligesom mig, hun var nysgerrig, men ønskede ikke at spørge, da hun vidste, at jeg havde talt sandt tidligere om, at jeg ikke kendte ham. Hun vidste, at det ville irritere mig, hvis hun spurgte. 


* * * 

Torsdag den 30. August

Kære dagbog...

I dag har været anderledes end alle andre dage. Jeg har mærket noget, jeg ikke har mærket før, og jeg tror, jeg ved hvorfor, men jeg ved ikke, hvorfor det lige er ham. Vincent's øjne var magiske, selvom jeg ikke have set dem tæt, men det blev jeg nød til, og hans hår bølgede unaturligt flot. Jeg har stadig følelsen af, at jeg har mødt ham før, men jeg ved ikke hvor. Det var som om, at jeg havde passeret ham før, men hvorfor havde min opmærksomhed ikke rettet sig mod ham, og opdaget ham... Jeg forstår det ikke...

 

Den aften havde jeg svært ved at falde i søvnen, så jeg besluttede mig for at begynde at læse. Den ene side tog den anden, og et kapital blev til seks. Inden jeg havde set mig om, var lyset blevet slukket udenfor, klokken var blevet 01:38, så jeg besluttede mig at lægge mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...