Kunsten at være normal

Om at være ung i et samfund for voksne.
//Bidrag til Oscars konkurrencen - Valgmulighed 2, skriv en tekst der er relevant for samfundet i dag//

5Likes
4Kommentarer
192Visninger
AA

1. Kunsten at være ung

vores hænder

  forsvinder i flammerne

fra et bål ved søbredden 

  vis varme smelter vores kinder

mens forbudte samtaler

  slår gnister mellem unge kroppe

 

røg i lungerne 

  minder mest af alt om en af de mange cigaretter 

vi røg engang i fjor

  dengang man stod op klokken 5

for at snakke med himlen

  men alligevel stadig snakkede mest med selv

vi er et genskær af livet og en uundgåelig død

  som vi mest af alt prøver at glemme

 

vi er en ødelagt generation

  med ar på sjæl og krop

i et forsøg på at være med

  selvom vores indre består af

uønskede tanker og ensomhedens sorte huller

 

  vi er generationen

der en dag vågner op mellem hinanden

  undrer os over hvor livet blev af

og hvorfor vi ikke længere kan trække vejret

 

  vi er specielt generationen 

der ikke længere ved, hvor vi hører til

  fordi vi skal være som alle andre

men ikke som hinanden

 

  vi består af vores problemer

og vi er de eneste i verden der kan forklare

  tomheden bag hvert ord, der vover at berøre de rødmalede læber

vreden bag 12-talspigernes uskyldigt skrevne stile

  og alkoholen bag hver en dumdristig handling.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...