Overset. Uinteressant. Glemt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2018
  • Opdateret: 12 apr. 2018
  • Status: Færdig
Følgende tekster er et udvalg af øjebliksbilleder, støvet frem fra mørke hjørner af et lidt for tungt sind, i et forsøg på at lette det.

1Likes
0Kommentarer
166Visninger
AA

3. uinteressant

 

 

 

Jeg prøver at fastholde dig. Klamrer mig desperat til noget,

der kan forhindre dig i at dreje hovedet. At miste interessen.

Jeg kæmper ordene frem i min mund,

men mærker dem smelte på tungen og flyde ud og forsvinde

i endnu et akavet grin.

 

Dine øjne flakker. Du smiler overbærende, skjuler din utålmodighed.

Du kæmper for at komme væk. Og jeg mærker det. Alt for tydeligt.

Mærker hvordan jeg langsomt mister det svage greb,

jeg havde fået i din opmærksomhed. Det glider ud af mine hænder,

og jeg gør endnu et nyttesløst forsøg på at fremprovokere en sætning,

et emne, et ord, hvad som helst.

Stadig ynkeligt, stadig forgæves.

Jeg giver op.

 

Du undskylder kort og skynder dig væk,

søger mod mere interessante tilstedeværelser og fyldigere samtaler.

Og jeg er efterladt tilbage, endnu en gang.

Alene tilbage i hjørnet af begivenhederne.

Ligeså uinteressant som den kolde murstensvæg, der støtter min ryg,

når jeg falder.

 

 

overset. uinteressant. glemt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...