Teknologibørn

Facebook, tinder, snapchat, Twitter...Lotus lever et liv med medier omkring sig, selvom hun helst ville være helt fri. Venindegruppen og de fælles planer vil hun også gerne smide direkte ud ad vinduet. Lotus drømmer inderligt om at kunne være sig selv og være helt fri. Men det er ikke let når man er et teknologibarn. Men måske kan den mystiske Aura hjælpe?

3Likes
3Kommentarer
253Visninger
AA

6. Pigeaften

 

Lørdag aften. Pigeaften. Min mor kører mig med et smil over til Cille. Et smil der bekræfter mig i at hun er glad for at jeg har så mange veninder. Og især at jeg er så gode venner med Cille. Hun er sådan en god pige. Jeg nøjes med at vinke tilbage til hende. Det er tilfredsstillende, og jeg ser hvordan vores grå fiat forsvinder. Jeg tager min sportstaske og ringer på hoveddøren. Den mekaniske lyd gentager sig selv tre gange i samme tonefald. Jeg stiller mig ud til siden af trinet imens jeg venter. Gør mig så lille som mulig.

"Hej Lotus" Cilles mors stemme er skingre i mine ører. "Cecilie! Lotus er kommet!"

Jeg prøver at notere Cilles rigtige navn i min hukommelse, men jeg kan ikke lade være med at spekulere på om jeg overhovedet vil få brug for at huske det? Jeg har klaret mig med kælenavnet så længe.

Cille kommer ned ad trapperne og giver mig et knus. Da hun bevæger sig væk fra mig kan jeg se at hun allerede har en ansigtsmaske på. "Endelig, de andre er kommet"

Vi går op sammen og rigtigt nok er de andre ankommet. Katrine er ved at få lagt en ansigtsmaske, de andre har ligesom Cille allerede en på. De minder mig om uhyggelige dukker, som de sidder der samlet med hvide masker og lange øjnevipper. De andre giver mig også et velkomstknus og smiler stift til mig. De passer på med ikke at få revner.

Da det er blevet nat, kan jeg ikke falde i søvn. Jeg ligger i stedet for og stirrer ud i Cilles bælgmørke værelse. På jagt efter glasøjne, som stirrer igen. Imens mister jeg tidsfornemmelsen. Da jeg hører en solsort kvidre er jeg i tvivl om det overhovedet er nat mere, eller om det er på vej imod den lyse morgen. Jeg fisker min mobil op ad tasken, og ser de hvid, alt for lyse tal 02:27.

Jeg sætter mine grønne høretelefoner i, og lytter til den stille musik i nattens mørke.

"Blackbird singing in the dead of night

Take these sunken eyes and learn to see

All your life

You were only waiting for this moment to be free"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...