Complicated

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 apr. 2018
  • Opdateret: 25 jun. 2018
  • Status: Igang
Samuel Thompson er en 17-årig musiknørd og mere eller mindre et usynligt individ på Watford High. Han er en enspænder og han foretrækker at passe sig selv og være i fred, men hvor nemt er det at være i fred, når man pludselig finder interesse i skolens mest populære pige, Ashley Williams? Hvad sker der, når deres liv bliver vendt op og ned, og kan man overhovedet være venner med en populær, når man selv er en del af taber-kulturen?

21Likes
38Kommentarer
5690Visninger
AA

12. Revenge

Samuel’s synsvinkel: Torsdag,08.21, regnvejr - Watford High.

 

“Psst! Elliot!” Hvisker jeg og puffer til ham. Mr. Jones er ikke meget for, at man sover i hans timer og Elliot laver ikke andet, så jeg er nødt til at holde lidt øje med ham.

“Hvad?” Vrisser han søvndrukkent og jeg nikker op med Mr. Jones, der står og kigger lige ned mod Elliot og jeg. Jeg skubber mine notater længere ind på bordet, så det ligner jeg er ved at forklare Elliot noget, da jeg igen begynder at snakke.

“Du skal være med til noget sjovt,” siger jeg og det overraskede udtryk på Elliots ansigt er ikke til at tage fejl af. Det er altid ham, der må tvinge mig med til at alt muligt.

“Er det Ashley, der har den her indvirkning på dig?” Hvisker han lavt og jeg ruller øjne af ham. Han er simpelthen åndssvag.

“Selvfølgelig er det ikke det,” hvæser jeg og han griner kort.

“C’mon Sam, det sgu da tydeligt du helt væk i hende,” driller han videre og jeg ruller endnu engang øjne.

“Lyt nu for helvede,” mumler jeg irriteret, hvorfor fanden skal alle tro, jeg er vild med Ashley? Jeg har svært nok ved at overbevise mig selv om, at jeg ikke er det uden at jeg også behøver og overbevise dem.

“Okay sig frem, gnavpot,” mumler han og det er bare typisk Elliot at bruge et ord som gnavpot. Hvem i år 2018 bruger et ord som gnavpot? Helt seriøst, det forklarer måske lidt vores sociale status.

“Så du ved Mason og Lance ikke, de har altid været efter os, så jeg tænkte, det var på tide, at vi lavede hævn på dem,” siger jeg og prøver at få det til at lyde helt vildt fedt.

“Og det har ikke noget at gøre med, hvordan de behandler Ashley, at du vil tage hævn?” Påpeger Elliot og jeg sukker irriteret.

“Nej, det har ej!” Jo, det har så, men det behøver han jo ikke vide. Jeg mener, de har været nogle idioter over for os det meste af vores skoletid, men det de har gjort over for Ashley er på ingen måde fair og de skal bøde for det. Big time! Så jeg har brugt det meste af hele natten på at tænke over en plan for, hvordan vi kunne få dem ned med nakken eller i hvert fald fjernet fra skolen og jeg tror, jeg har fundet på noget godt.

“Hvis du siger det,” mumler han og vender sig væk fra mig igen og jeg kigger opgivende på ham. Han har ikke engang hørt min plan endnu.

“Skal jeg fortælle dig om den eller er du sur over, at jeg ikke vil indrømme mine ikke eksisterende følelser for Ashley?” Spørger jeg en anelse irriteret og Elliot ryster på hovedet af mig og skal lige til at svare.

“Mr. Thompson og Mr. Pardeaux jeg tror ikke, at frøken Williams er et relevant samtaleemne til denne opgave,” lyder det skarpt fra Mr. Jones, der åbenbart har sneget sig ind på Elliot og jeg. Kæft man, hvor irriterende har man lige lov at være? Jeg sukker træt og må finde mig i at vente med at fortælle planen til det bliver frikvarter.

 

11.47

“No fucking way, at jeg går med til det der!” Udbryder Elliot, da jeg har fortalt ham om min plan. Jeg ruller øjne, nu er det sgu ham, der er en lyseslukker.

“Jeg troede, du sagde, at det var vigtigt jeg kom ud?” Påpeger jeg og referer til alle de gange, han har kaldt mig kedelig og en lyseslukker.

“Ja, men sguda ikke noget, der kan få os bortvist for fanden!” Udbryder han oprevet og smækker sin frokostbakke ned på det bord, hvor jeg allerede har sat mig.

“Slap nu af, Elliot, det er jo derfor vi planter beviserne hos Mason og Lance og hvis alt går efter planen ryger de på tænker og vi får en uges fred,” siger jeg og slår ud med armene som om, jeg har løst alle verdens problemer.

“Og hvis alt ikke går efter planen ryger vi på tænker også ville mine forældre officielt dræbe mig,” påpeger han og jeg sukker.

“Det går ikke galt, Elliot, kom nu,” tigger jeg og puffer min budding over mod ham, fordi jeg ved, at han ikke kan stå for budding. Døren til musiklokalet går op og ind kommer Ashley og hun ser som altid pisse godt ud.

“Vi snakker om det senere,” siger jeg hurtigt og Elliot ruller øjne af mig og tager sine ting for at skride ned til dem, der som sædvanligt ligger i sækkestolene.

“Hey Sam, hvad er der med ham?” Griner Ashley og hentyder til Elliot, der ligner en sur ribs. Jeg griner.

“Mr. Jones nægtede at lade ham sove i historietimen i dag,” forklarer jeg, selvom det er en løgn. Jeg ved udmærket godt, at Elliot er sur, fordi jeg er ved at overtale ham til at gøre noget dumt, men jeg er ligeglad.

“Javel ja, så kan jeg godt se problemet,” smiler hun og sætter sig ned, hvor Elliot før sad. Hun ser godt ud, men det gør hun altid. Hendes blonde hår er fucking flot og hendes stil er bare god. Jeg har aldrig rigtig forstået det der med tøj som sådan, jeg tager bare noget på, men Ashley hun er bare god til det.

“Tak for i går forresten, det var rigtig hyggeligt og filmen var slet ikke så dårlig som forventet af en dinosaur film,” driller hun og puffer til mig. Jeg smiler skævt til hende, det var en pisse hyggelig dag vi havde ingen tvivl om det, selvom jeg stadig er lidt flov over, at hun fandt ud af, jeg er jomfru.

“Der kan du bare se, vi nørder har styr på det med film,” praler jeg med et grin og hun ryster på hovedet.

“Sam, et du er en musiknørd ikke en filmnørd, to lad være med at sig nørd, det lyder nørdet,” griner hun og jeg ryster på hovedet.

“Er det ikke også pointen med en nørd at være nørdet?” Spørger jeg og føler vi er kommet lidt ind på et sidespor.

“Jo, men jeg synes altså ikke, du er så nørdet igen,” siger hun direkte og jeg føler mig en anelse smigret. Ikke så nørdet igen. Jeg skæver over til Elliot, der underholder de andre med bræk grimasser over Ashley og jeg og ærligt, så synes jeg han er fucking åndssvag og barnlig. Det er jo tydeligt, at han er pisse jaloux og jeg har jo ikke engang noget med Ashley.

Klokken ringer og vi krammer farvel og lige så snart, vi er gået hver til sit falder mine tanker hen på planen om hævn og Ashley.

 

15.17

“Okay, det er fair, at du ikke vil være med, men vil du så ikke i det mindste hjælpe med at skaffe de ting, jeg skal bruge?” Spørger jeg Elliot, da han for 117 gang siger, at han ikke gider være med. Elliot sukker og nikker så, inden han tager sig til hovedet.

“Fint, hvad skal du bruge,” spørger han og jeg fisker lynhurtigt en seddel op, som jeg lavede i engelsktimen tidligere.

“5 spraydåser, det er lige meget hvilken farve, handsker, lighter, tændstikker, benzin, æg og toiletpapir,” remser jeg hurtigt op og Elliot tager sig endnu engang til hovedet.

“Er du helt seriøs med benzinen?” Spørger han og jeg nikker overdrevet.

“Ja, vi brænder kraftedme deres klamme bane af, så er vi fri for de football-tosser, det næste lange stykke tid,” svarer jeg og nikker overbevisende. Elliot ryster på hovedet af mig.

“Fint, jeg skaffer dig malingen, handskerne, æggene og toiletpapiret. Det andet må du selv klare, jeg stiller det i garagen i en kasse, så må du selv hente det,” siger han og jeg smiler stort og nikker.

“Selvfølgelig tak El, det ikke noget problem!” Udbryder jeg begejstret og siger farvel til ham for at sætte kursen mod mit arbejde. Jeg har brug for at låne scooteren, kan sgu ikke transportere alt det lort på min cykel eller med bussen.

 

Dørklokken lyder lige så snart, jeg træder ind på Pizza Planet og som sædvanlig står Ali omme i køkkenet og laver dej.

“Sam my man, hvad så? Du skal sgu da ikke arbejde i dag?” Spørger han og giver mig et håndklask. Ali er nok den eneste jeg giver hånd klask med, den gruppe jeg er en del af på skolen er nok bare ikke helt seje til at give hånd klask.

“Ja, det ved jeg, men jeg har brug for at låne scooteren,” siger jeg og Ali skæver til mig.

“Skal du invitere hende damen ud?” Spørger han kækt og hentyder til Ashley. Han har nærmest ikke snakket om andet, siden hun ringede herned og ‘bestilte’ mig.

“Øh ja,” lyver jeg velvidende om, at jeg aldrig ville invitere nogle på date, hvis jeg skulle transportere dem rundt på Pizza Planets scooter.

“Det sgu i orden, main! Så længe du selv betaler benzinen,” siger han og blinker til mig, inden han former sin pege- og tommelfinger til et o og stikker hans anden pegefinger ind i hullet. Kæft, han er sgu lige kæk nok nogle gange. Alligevel griner jeg bare og nikker, inden jeg råber tak og forsvinder ud bagved for at gribe nøglen og hjelmen til scooteren. Jeg kører direkte ned på tanken og får fyldt en 2 liters dunk med benzin, inden jeg smutter ind og køber lighter og tændstikker. Herefter kører jeg forbi Elliot og ganske rigtigt tingene står i garagen og jeg får hurtigt åbnet sædet til scooteren, så jeg lægge tingene derned.

SamuelThompson: Tingene er hentet, du vil stadig ikke med?

Jeg sender en hurtig besked til Elliot, inden jeg sætter kursen hjemad. Nu er der sgu ikke så meget andet at gøre end at vente på natten. Da jeg kommer hjem har Elliot svaret.

ElliotPardeaux: Nej, du er for vild. Pas på

Når det kommer til stykket, så er han sgu overhovedet ikke lige så på, som han går og praler af og det irriterer mig en anelse. Han er fandme altid så rap i replikken, men alligevel er han den største tøs af os alle. Jeg sukker og kigger på klokken. Den er kun 19.00, jeg beslutter mig for at gå i seng kl.20.00 og stå op kl.00.55, så når jeg da at få lidt søvn.

 

00.55

Bip! Bip! Biiiip! Mit vækkeur hyler og jeg skynder mig at slukke det, så hele familien ikke bliver vækket. Normalt er jeg pisse dårlig til at vågne om morgenen, men lige nu er jeg lysvågen og adrenalinen suser nærmest allerede rundt i min krop. Min seng knirker lidt, da jeg forsigtigt sætter mig op, men jeg skynder mig bare hen til mit skab og griber et par sorte bukser, sort t-shirt, sort hættetrøje og sorte sko, inden jeg trækker min sorte hue godt ned over ørene og lister mig ud fra mit værelse. Trappen i gangen knirker også, men med årene har jeg heldigvis lært at gå de rigtige steder og det tager ikke synderligt lang tid før jeg er nede ved hoveddøren og får sneget mig ud af huset. Så er første del af etapen overstået, nu kommer alt det sjove. Jeg presser hjelmen udover min hue og tænder scooteren, hvis motor er det eneste, der bryder nattens stilhed. Her er pisse koldt, men det er også ved at nærme sig vinter. Heldigvis havde jeg pakket det hele i forvejen og kort tid efter er jeg på vej mod Watford High.

 

Jeg parkerer et lille stykke væk, inden jeg tager handskerne på og krænger hjelmen af. Luften er bidende kold og jeg slår den sorte hættetrøje udover min sorte hue, inden jeg griber indkøbsposen med æg, toiletpapir og spraymaling. I den anden hånd har jeg min benzindunk og i min lomme ligger den lille sølvfarvede lighter og tændstikkerne. Hurtigt og stille finder jeg vejen hen til skolen og gennem et hul i hegnet formår jeg at kravle ind på den store tomme fodboldbane, der egentligt virker forholdsvis uhyggelig i mørket. Alligevel er fodboldbanen ikke mit startsted og ganske langsomt krydser jeg banen for at smutte hen til trappen ved tribunerne, der fører ned i kælderen, hvor omklædningsrummene ligger. Der er aldrig låst og man kan nemt komme fra omklædningsrummene og ind på skolen. Og ganske rigtigt, da jeg når foden af trappen og griber ud efter dørhåndtaget er der åbent og jeg kan smutte lige ind på skolen.

Mit første stop er rektors kontor. Han skal straffes blidt, men alligevel straffes for ikke at gribe ind i det her kæmpe hierarki, der foregår på skolen og da jeg endelig finder døren til hans kontor, får jeg hurtigt åbnet den. Jeg tømmer begge mine æggebakker, hvilket er 24 æg i alt udover hele kontoret for derefter at kaste toiletrullerne rundt herinde. Egentlig en ret harmløs drengestreg, men ikke desto mindre pisse irriterende og klamt og her kommer til at stinke og være møg klistret, når han møder på arbejde i morgen.

Da jeg hverken har flere æg eller mere toiletpapir, er det tid til andet step i min plan og jeg smutter ud på gangen, hvor jeg ryster dåsen hurtigt, så den velkendte raslende lyd runger gennem gangen. Også er jeg ellers i gang, jeg maler de blå idioters tegn over det hele på skabene, gulvet, væggene, over alt, der er ikke et sted, der går fri og alt skriger af, at det er fodboldholdet, der har været ud og have en aften med en masse skæg og ballade. Jeg fortsætter med at male gangene blå, inden jeg til sidst trækker min lighter op af lommen og laver et lille blåt strejf på den, så det ser ud som om, at den der har gået med lighteren har haft blå maling på hånden. Herefter går jeg på jagt efter Mason og Lances skab, og da jeg finder dem går det ret nemt. Ja, der er kode på skolens skabe, men hvis man nu er nørder som Elliot og jeg, så har man selvfølgelig læst manualen på skabene og kender deres svage sted, så man ganske simpelt bare kan slå på dem og så springer de lige så fint op. Det kræver et forsøg eller tre før Masons skab springer op, men da det lykkedes bliver jeg overdrevet glad og jubler lidt for mig selv, inden jeg smider plastikposen med de tomme dåser ind og lukker skabet efter mig. Herefter finder jeg Lance’s skab og gør det samme nummer, forskellen er bare, at han får lighteren. Også er andet step overstået.

Jeg forlader gerningsstedet og søger tilbage mod omklædningsrummene, hvorefter jeg straks smutter udenfor på fodboldbanen. Min dunk med benzin står, hvor jeg havde efterladt den og jeg begynder straks at hælde det ud over hele fodboldbanen, inden jeg fisker den pakke med tændstikker op, som jeg havde med hjemmefra. Forsigtigt stryger jeg tændstikken og kort efter sætter jeg den til det benzin våde græs, og hvor fodboldbanen før lå i mørke, står den nu i brændende flammer og jeg får en forløsning inden i. Det hele er lykkes. Hele min plan er lykkes, jeg har fået plantet beviserne og taget min hævn for både mig, Elliot og Ashley. Jeg smiler tilfreds, inden jeg drejer om på hælen og forlader skolens grund, så hurtigt som muligt.

 

Klokken er lige knap 04.00, da jeg udmattet tumler ned i min seng. Jeg har smidt alt mit tøj til vask, selv mine sko røg med i vaskemaskinen og jeg opdagede, at det var blevet lidt svitsede ude i spidsen, men ikke noget man som sådan lægger mærke til. Jeg gaber træt og sætter mit vækkeur til 07.30, inden jeg lukker øjnene og falder i søvn med det samme. Sikke en nat.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...