Du bliver hvad der spiser dig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2018
  • Opdateret: 3 apr. 2018
  • Status: Færdig
Vampyren har brug for blod. Men hvad sker der når en vampyrs offer begynder at gennem gå en forandring, efter mange blodsugninger? Vil offeret i sit ende selv blive til blodsugende monster?

0Likes
0Kommentarer
60Visninger
AA

1. Du bliver hvad der spiser dig

Det var ikke så slemt i starten. Den skulle bare have en smule. Bare anelse. Bare lige nok til at slukke den værste tørst.Det så jeg jo intet problem i. Jeg ville jo gerne hjælpe. Men snart udviklede det sig. Den begyndte at spørge oftere.Den blev mere indtrængende i dens forspørgsel. Jeg synes jo det føltes forkert. Jeg vidste jo godt at det ikke var rigtigt. Det var ikke i orden. Det var grænseoverskridende.Og dog nikkede jeg stadig hver gang Den spurgte. Dens greb og min hals blev også strammere. Mere fast. Som var den bange for at jeg ville prøve at stikke af. Men det gjorde jeg aldrig. Jeg stod altid helt stille,og lod den gøre hvad den skulle. Jeg turde ikke engang ryste. Mine venner lagde ikke mærke til det i starten. Jeg opretholdte en smilene facade.En simpel maske der indikerede at intet var galt. De bemærkede ikke at jeg begyndte at gå i flere rullekravetrøjer, og halstørklæder.Det var først efter mange måneder at folk begyndte at kommentarer.De så vor bleg jeg var. Hvor træt jeg var. Hvor lidt jeg kunne overskue selv den mindste ting.Dog rystede jeg bare på hovedet. Sagde at jeg bare var lidt træt. Lidt sløj. Lidt utilpas. 'Det går nok snart over, vent og se'Så kunne jeg jo intet andet end at nikke. 'Ja det gør det nok.'Løgnen sydede inde i mig, som en gryde der er ved at koge over. Jeg kunne ikke sove om natten. Jeg vidste det bare var et spørgsmål om tid før Den kom.Vinduet gled stille op. En lydløs skygge gled hen over gulvet. Den var tørstig. Den lovede at det snart ville blive bedre. At Den snart ville tage sig sammen. Men Den havde stadig brug for mig. Bare denne gang. Jeg træk mit hår til siden, uden et ord.Dens kolde hænder tog min hals i et fast greb. Jeg kunne mærke hvordan hver fiber i Dens krop emmede af dyrisk sult.  Jeg havde for længst lært ikke at sitre når Dens tænder gennemtrængte min hud. Man kan vende sig til alt, har jeg ofte fået fortalt. Når Den var færdig fløj Den ud af vinduet lige så hurtigt som Den var kommet. Hvis jeg havde haft noget som helst energi tilbage i min krop ville jeg have grædt. Min hud var hvid som papir, og mine øjne blanke og tomme. Mine åndedræt var tunge og rallende. Mit blik var mørkt og sløret. Mine hjerte slag anstrengte, med langt mellemrum mellem hvert slag.Jeg ved ikke hvornår de fandt mig. Jeg husker bare mørke, og så lys.Et helt hvidt lokale uden vinduer. Jeg kunne næsten ikke se mig selv.Mine kridhvide arme faldt helt i med væggene. Det kraftige lys fra de mange lamper føltes som en skarp kniv mod min hud. Jeg blev holdt nede af seler om mine ankler og håndled. En nål var blevet stukket i min arm. De pumpede andre folks blod i mig. 'Processen kan stadig forhindres'Hørte jeg stemmer sige. 'Vi kan stadig redde hende!' De havde sat et bredt, hvidt plaster på min hals. De låste døren om natten. De ville ikke have at Den skulle komme ind til mig. Jeg mærkede hver dag hvordan min krop var i forandring. Blodet fra de andre folk føltes forkert i min krop.Jeg kunne høre stemmerne fra de tidligere ejere i mig. Jeg ville ikke have dem i mig!Lamperne sved værre og værre mod min hud for hver dag der gik. Der hang et spejl på døren. Men jeg kunne ikke se mig selv. Dog vidste jeg at jeg havde forandret mig. Jeg følte mig ikke længere svag.Tværtimod. Aldrig før havde jeg følt sådan styrke. Min hud blev tyndere. Alle mine blodorer kunne ses.Jeg kæmpede imod selerne. Jeg følte mig mere levende end nogensinde før. Jeg sitrede over hele min krop. Jeg brød selerne som bandt mig, som var de lavet af garn. Jeg brød døren i tu som var den sand. Endelig havde jeg opnået sand styrke. Jeg fandt Den hurtigere end jeg havde regnet med. Den var krøbet sammen i en, gold, fugtigt afkrog. Svag, udsultet og ynkværdig. 'Jeg ber dig' sagde Den 'red mig'. Jeg stirrede på Den. Det var som at kikke på at dødt minde af den jeg engang var. 'Nej' sagde jeg 'se hvad du har gjort mig til.Du har gjort mig til hvad du er. Og derfor hader jeg dig'. Jeg lænede mig ned over den og greb fat om dens hals. Den rystede af skræk.Jeg ville tage det tilbage Den havde taget fra mig. 'Det kan du aldrig få tilbage' sagde Den, som havde den læst mine tanker.'Så må jeg jo tage dit i stedet.Ligesom du tog mit' sagde jeg.Jeg blottede mine tænder. Det sidste jeg nåede at tænke før jeg bed ned i dens hals var: Du bliver hvad du spiser. Du bliver det som spiser dig. 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...