Once in a life time

Hvis vi kender til One Direction, kender vi højst sansynligt også Modest Management. Nogen der ikke er de populæreste hos Directioners, og heller ikke drengene selv. De kan være kontrollerende og bestemmer meget, men er der egentlig grænser for hvor meget de kan bestemme?

En almindelig dag i Maj, bliver drengene indkaldt til møde. En af drengene skal adoptere et barn, da det ville gavne deres ry og få endnu større fanbase. Men hvem har overhovedet lyst til at være far nu, når karrieren er på det højeste? Liam ender med at tage ansvaret, da ingen af de andre drenge har lyst. Så hvordan ville det gå Liam med et lille barn? Og hvad siger hans familie egentlig til at han adoptere en fordi folk opfordre ham til det?
Følg med og se hvordan Liam klare både et barn og verdensturne.

4Likes
3Kommentarer
1328Visninger
AA

2. Chapter 2

 

Chapter 2

 

Jeg vågnede da klokken var 11, det skønt at kunne sove længe. Det kan vi ikke rigtig når vi er på tour. Jeg stod op, fandt noget tøj og gik ud i køkkenet. Jeg så der stod en stak pandekager og der var lagt en seddel, jeg kiggede på sedlen, den var fra Sophia. 

Jeg ville ikke vække dig da jeg gik, men jeg har lavet nogen pandekager. Kys Sophia<3

Jeg smilte, det var virkelig dejligt hun havde lavet morgenmad, jeg tog to pandekager med nutella og et glas vand. Sophia var allerede taget afsted til skole, hun går på universitet i Birmingham. Det tager omkring 2 timer i bil dertil herfra London af, og jeg beundre hende at hun gider køre den vej næsten hver dag. Hun studerer fashion business and promotion, og er færdig uddannet til næste år. Det bliver dejligt når hun er færdig uddannet, og jeg synes virkelig det fedt hun er jo engagerede i hendes studier. 

Jeg har dannet par med Sophia siden 2013, så i alt 2 år. Vi har boet i samme by og gået på den samme skole. Men det var først i 2013 vi blev introduceret for hinanden af vores fælles ven. Kemien har bare været der lige siden, og jeg kunne ikke forestille mig at være sammen med andre end hende. 

Efter morgenmaden tikkede en besked ind fra Louis. Han skrev jeg skulle komme hen til Modest Management, da de gerne ville have os til møde. Man bliver altid nervøs når man skal til Modest, for man føler sig altid som en lille skoledreng der er blevet sendt ned på kontoret. Modest er ikke vores bedste venner, og vores fans er heller ikke specielt glade for dem. 

Efter 20 minutter stod jeg foran bygningen, "hva så Liam" hørte jeg en stemme sige, jeg kiggede bag ud "hej Niall" sagde jeg. Vi gik sammen ind i bygningen og kørte med elevatoren op til etage 10. Vi gik ned af den lange gang og ind i det bagerste lokale, her holdte vi alle vores møder stort set. Harry og Louis var allerede kommet, og de tre personer fra Modest var her allerede, Michael, Jonas og Lisa. Jeg tog plads ved siden af Louis og Niall ved Harry. Vi kiggede alle spændt på de 3, og ventede på de ville sige noget. 

"Efter Zayn forlod bandet, er jeres fan base blevet en smule mindre, ikke meget men nogen er væk" startede Lisa ud. "Vi ville gerne have i får en endnu større fan base end i allerede har" sagde Jonas. "Jamen, hvad skal vi gøre?" sagde Louis undrende. Vi har jo allerede en stor fan base, vi har fans over hele verden, og det synes de åbenbart ikke er godt nok. "Vi har set hvordan i er med baby Lux, og vi tænkte at få at trække det ældre publikum med ind i jeres fan base, så ville det være passende hvis en af jer skulle være far" sagde Michael og smilte til os. "Vent hvad? Far!" råbte Niall chokeret. Jeg kiggede skiftevis på Niall og de tre fra Modest, det her har bare at være en joke. "Er det her en eller anden syg joke?" spurgte Louis om, jeg nikkede mig enig. "Nej det er ingen joke. Vi synes i skal finde ud af hvem der er villig til at adopterer et barn imorgen" sagde Lisa skarpt. Jeg har aldrig kunne lide den kvinde. 

"Jeg gør det ihvertfald ikke, jeg er single og 21 år, det ansvar skal jeg ikke have" hvæsede Harry. "Jeg er også single" sagde Niall protesterende. Jeg vidste det enten ville stå mellem Louis eller jeg, vi havde begge en kæreste og det ville nok være mest oplagt. "Det kan jeg ikke" sagde Louis, "heller ikke jeg" sagde jeg og kiggede på Modest. "Jeg er bange for i ikke har noget valg" sagde Jonas, han var vidst ikke helt tilfreds med situationen. "Ellers udpeger vi en" sagde Michael. 

Jeg vidste ikke om jeg burde gøre det? Jeg kunne tage en for holdet, og rede Harry og Niall for det, for jeg vidste de ikke ville kunne klare det, ihvertfald ikke lige nu. Selvfølgelig havde Sophia og jeg snakket om børn, men jeg er trods alt kun 21 og bliver 22 til August og hun er 21, det er virkelig tideligt i forhold til hvad jeg havde tænkt. Jeg kan jo ikke tage denne beslutning uden Sophia, da vi er et team og hun også bliver en stor del af det. "Jeg skal lige snakke med Sophia" sagde jeg og rejste mig op og forlod lokalet. 

Jeg gik ud på gangen og fandt Sophia's nummer frem. Jeg ringede op og efter få sekunder kunne jeg høre den velkendte stemme i den anden ende af telefonen. Jeg forklarede hende hele situationen. "Skat, jeg støtter dig omkring din beslutning og det er virkelig stort hvis du gør det" sagde hun, "Vi, det er jo en beslutning vi skal tage sammen" sagde jeg og smilte, selvom hun jo ikke kunne se det. "For min skyld, kan vi godt" sagde hun, "er du 100% sikker?" spurgte jeg om. "Ja Liam, jeg havde ikke regnet med jeg skulle være mor som 21-årig, men der er ikke nogen jeg heller ville dele denne oplevelse med end dig" sagde hun. "Jeg har det på samme måde, vi tales ved når vi kommer hjem, elsker dig skat" sagde jeg, "elsker dig" sagde hun og lagde på. 

Jeg gik ind i lokalet igen, og så 6 mennesker sidde og kigge forventningsfuldt på mig. "Vi gør det" sagde jeg. Niall, Harry og Louis styrtede op af stolene og omfavnede mig i et kram. "Så de afgjort, Liam du skal ud og adopterer et barn imorgen. Mere information kommer på besked, det var alt for idag" sagde Lisa. Vi sagde pænt farvel og forlod bygningen. 

"Det fanme stort gjort" sagde Louis, da vi trådte ud af bygningen. "Ja, jeg kan sgu ikke takke dig nok" sagde Harry. "Jeg tog en for holdet, men i bliver nød til at hjælpe mig, jeg ved ikke hvordan man håndterer et barn" sagde jeg og grinte svagt. "Selvfølgelig, vi bliver jo onkler" sagde Louis og klappede mig på skulderen. Vi alle sammen grinte lidt. Imorgen ville vi stadig forblive de fire fjollede drenge fra One Direction, men jeg ville blive far som der kommer til at stå i alle papier. Og drengene ville blive onkler, ikke at det kommer til at stå på papir, men det ville d blive. 

Jeg kørte hjem til lejligheden, hvor jeg vidste Sophia allerede ville være. "Hej skat" sagde hun da jeg trådte ind af døren, jeg satte mig ned til hende i sofaen. "Hej" sagde jeg og gav hende et kys. "Vi skal adopterer imorgen" sagde jeg og kiggede på hende. "Seriøst. Har de sagt noget om køn eller alder?" spurgte Sophia om, "nej, men jeg håber vi selv må bestemme det" sagde jeg og smilte. "Ja, så skal det være en pige" sagde Sophia bestemt. "Enig, hvis hun skal med på tour skal jeg ikke omgås med flere drenge" sagde jeg og grinte, hvilket hun også grinte af. 

"Hvor er det vildt vi bliver forældre imorgen" sagde Sophia, "ja det helt surrealistisk" sagde jeg. Vi endte med at sætte en film på, og slappe af resten af aftenen og vænne os ti at imorgen bliver to, lige pludselig til tre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...