Half A Heart Without You

"One Direction skal på endnu en verdens tour"! Sådan lød det i alle medier, da nyheden slap ud. One Direction styrtede i succes efter deres deltagelse i x-factor, og blot 3 år senere havde de annoncerede deres verdens turne, Take Me Home tour. De ville indtage det ene land efter der andet, og møde tusindvis af skrigende fans.

Selvom en verden turne er vildt, og det er det de brænder for. Så er der også en bagside af medaljen, og bag den skjulte facade. Louis lillesøster, Novalee er endt ud i alvorlige konsekvenser, og står til at miste hele hendes fremtid. Hendes mor har givet op på hende, så hun bønfalder Louis om at tage Novalee med på deres verdens turne, men hvordan ville deres management have det, når en fortabt teenagepige står til at skulle med dem verden rundt. Vigtigst af alt, ville Louis kunne rede sin søster ud af hendes konsekvenser og fremtid?

3Likes
3Kommentarer
1521Visninger
AA

3. Chapter 3

 

Chapter 3 

 

"We are neither on good terms or bad. We are no longer anything"

 

Klokken var omkring 12:00 da jeg vågnede, og jeg havde det forfærdeligt. Både med tømmermænd, og med en voldsom smerte i mit hovede. Jeg rejste mig fra sengen, og tog et par grå afslapningsbukser på, og min grå Champion hoodie. Jeg gik ned i køkkenet, og tog et en pandekage med nutella. Dejligt de allerede var lavet. 

"Hvordan er det du ser ud" spurgte min mor om, pis jeg havde glemt at dække mine sår i ansigtet. "Kan det ikke være lige meget" svarede jeg, jeg magtede hende ikke lige fra morgenstunden. "Du har sår i ansigtet og størknede blod" sagde min mor, og hidsede sig op. "Tja, vi kørte galt på vej hertil" sagde jeg og tog en bid af min pandekage. "Hvor har du overhovedet været henne" sagde min mor, "i London med vennerne og til en fest" sagde jeg ligegyldigt, hun vidste jo jeg tog til fester om torsdagen, det var trods alt lille fredag. "Og i kørte i bil med meget alkohol i blodet" råbte hun, "Zac havde ikke drukket meget, kun 2 øl" råbte jeg tilbage. "Hvordan kan han så køre bilen galt" råbte jeg igen. "Det ved jeg ikke, men kan kunne have taget stoffer" råbte min mor. Stoffer? Gud ja, det havde han sikkert gjort. "Måske" svarede jeg flabet og gik ud i haven. Jeg havde brug for luft. 

Efter 5 minutter kommer både mor og Louis ud i haven, de ser ikke glade ud. "Hvad" spørger jeg om, eftersom de bare står og glor på mig i 2 minutter. "Du er ude af kontrol Novalee, du kan ikke styre dig selv mere, så vi har besluttet du skal med Louis på tour" forklarede min mor. "Jeg skal fanme ikke på tour med Louis og de fire andre aber, jeg skal ikke bo med dem i så mange måneder" sagde jeg surt. "Der er intet at diskuterer, du skal med" sagde min mor. "Jeg er 20 år, i kan ikke bestemme over mig" sagde jeg flabet, jeg vidste jeg havde ret. "Enten er du med på tour ellers bliver du fulgt og overvåget i skolen hver dag" sagde Louis. "Fat det nu, jeg er 20 år jeg bestemmer selv" sagde jeg irriteret. "Enten er du med på tour, ellers er du ikke længere en del af denne familie" råbte min mor. Min verden gik i stå, er det sådan hun virkelig ser mig?

Jeg rejste mig op og styrtede op på mit værelse. Jeg låste døren og tog min mobil frem. Jeg glemte helt at se beskeden fra Zayn, som han sendte igår. 

Til: Nova 

Hey smukke. Er du kommet godt hjem? Xx.Zayn 

Til: Zayn

Hey Zayn. Nej, var i en bilulykke igår. Min mor siger jeg skal med min bror og hans fire idiot venner på tour, og hvis ikke jeg gør, er jeg ude af familien. Xx.Nova

Jeg trykkede på send, og gik hen til mit skab for at tage mine to kufferter ud. I princippet gad jeg ikke på tour, men jeg kan ikke leve uden en familie. Selvom de er pisse irriterende er de alt jeg har, og hvis jeg ikke har en familie, så har jeg intet sted at bo. Jeg vidste deres tour ville være fra februar til oktober. Det er fanme lang tid, så jeg skulle også have 2 store kufferter med. 

Jeg pakkede alle mine ting ned i mine kufferter. Og så var jeg åbenbart klar. Jeg gik ned med dem i gangen. "Sådan" sagde jeg surt. "Perfekt" sagde Louis og bar kufferterne ud i hans bil. Jeg fik sagt farvel til min mor og mine søskende. Nu skal jeg bare overleve 3 timer i bil med Louis, vi skal ind til London i hans lejlighed og mødes med drengene. Det har jeg ikke lyst til, men man har åbenbart ikke noget valg i denne familie. 

Jeg gad ikke sige farvel til Jessica, Zac og Marcus. Jeg var sur på Zac, hvordan kunne han køre når han havde indtaget stoffer, sikke en idiot. Jessica og Marcus var jo fine nok, men jeg havde ikke tid til at sige farvel, passer mig også fint. Måske er det bedst jeg ikke siger farvel, da jeg ikke kommer tilbage før om mange måneder. Louis satte musik på, jeg lagde mig til at sove, da jeg ikke gad at hverken høre eller glo på ham. 

"Novalee vi er her" sagde Louis, "hmm" sagde jeg irriteret og steg ud af bilen. Jeg kiggede op, lejlighedskomplekset var meget ekslusivt, og man vidste godt at der kun boede folk her, som havde penge. Louis tog mine to kufferter hen til elevatoren. Han åbnede døren og vi trådte ind i lejligheden. Den var meget lys og utrolig ren, det havde jeg ikke forventet. Jeg kunne høre en stemme inde fra stuen, og jeg fulgte med Louis derind. "Hej jeg er Novalee, men kald mig Nova. Og du er?" sagde jeg og kiggede på drengen, der havde et meget pænt smil, grønne øjne og brunt krøllede hår. "Seriøst? jeg er Harry" sagde han og grinte svagt, "nå Harry, men ikke alle ved hvem du er" svarede jeg spydigt. "Hvor mit værelse" spurgte jeg Louis om, Louis gjorde tegn til jeg skulle følge med ham. Det gjorde jeg, og blev vist ind i gæsteværelset. Louis gik ud. 

Klokken var efterhånden blevet 19 og de andre drenge var lige kommet. Jeg kunne ihvertfald høre en masse mennesker snakke. Jeg gad ikke ud til dem, de idioter der havde taget min bror fra mig. Jeg hader dem. Det bankede på min dør, "Kommer du ud?" spurgte Louis om, "Jaja, 2 min" svarede jeg irriteret. Jeg kunne høre han gik sin vej. Jeg havde stadig det samme tøj på, jeg skal ikke imponerer nogen, så jeg er ligeglad med hvordan mit tøj ser ud. Naturligvis havde jeg makeup på. 

Jeg fandt vejen frem til stuen, og for første gang så jeg de fire drenge. Jeg havde aldrig set dem før. Efter Louis kom hjem fra bootkamp i 2010, blev han anderledes og var aldrig hjemme. Han valgte os fra siden bootcamp, og der tog jeg mit valg, jeg ville ikke se på hverken Louis eller de andre drenge. Jeg havde kun lige set Harry tidligere, og det var også første gang jeg nogensinde havde set ham. Jeg stod i dørkarmen og kiggede på de fire drenge. En med helt lyst hår og en irsk accent, en med brunt hår og den sidste havde sort hår. Vent hvad, det er jo Zayn fra natklubben af. 

"Zayn?" sagde jeg, han kiggede han på mig, "Nova!" sagde han og rejste sig op og løb hen for at kramme mig. "Hva fanden laver du her" sagde jeg overrasket imens de andre drenge så på. "øhm, jeg er med i bandet" sagde han forsigtigt. "Seriøst" sagde jeg irriteret. "Ja.. øhm kan vi snakke om det bagefter" spurgte han om, jeg nikkede. Og så hen på den andre drenge, og præsenterede mig for dem, og fandt ud af de hed Liam og Niall. "Hvor kender i hinanden fra?" spurgte Louis undrende og så på Zayn og jeg, "vi mødtes på en natklub igår" svarede Zayn, "Har i lavet noget" sagde Louis. "Næ" svarede jeg flabet, "Novalee" sagde han og kiggede strengt på mig, "det har vi for helvede ikke" hvæsede jeg, og gik tilbage til mit værelse. Selvfølgelig tror han ikke på mig. 

En bankede på døren, jeg gad ikke svare. Personen kom ind, det var Zayn. "Hvad ville du" sagde jeg surt. Hvorfor har han ikke fortalt hvem han er, og at han er i band med min latterlige bror gør det ikke bedre. At han er en af dem der tog ham fra mig. "Jeg ville gerne forklare" svarede Zayn. "Ja tak" sagde jeg. "Lige siden x-factor har jeg ikke kunne være mig selv, alle folk har set mig som Zayn Malik. Da du ikke vidste hvem jeg var, så jeg muligheden for at lyve for en aften, fordi du ikke kendte mig" forklarede han. Jeg kunne se hans pointe, folk ville også kun omgås mig, fordi jeg var søster til Louis. "Jeg skal altid leve op til forventinger, jeg er bange for at lukke folk ind, fordi de ikke ser mig for den jeg er" sagde han trist. "Du er tilgivet, jeg havde bare aldrig troet du ville være en af dem der tog min bror fra mig" svarede jeg. "Jeg ved det, i starten vidste jeg ikke hvem du var, min da du fortalte om din bror der skulle på tour, gik det op for mig at du var relateret til Louis" sagde Zayn og holdt en pause. "Jeg ville ikke fortælle dig hvem jeg var, da du gjorde det tydeligt at du ikke brød dig om hans fire nye venner. Jeg ville gerne give dig et godt indtryk og vise dig at jeg ikke er en idiot" fortsatte han. Jeg smilte svagt, Zayn kan bare gøre en i godt humør. "Du er ikke en idiot, men de fire andre der sidder derude, taler jeg ikke med" sagde jeg. Zayn smilte og trak mig ind i et kram. 

Jeg havde ikke lyst til at være her. One Direction spiser åbenbart sent aftensmad, så vi spiste først kl 20. Niall er åbenbart madglad, så han valgte vi skulle spise mad fra Nandos, det smagte fint nok. 

Efter aftensmaden skulle vi alle i seng, da vi skal tidligt op i morgen. Det orkede jeg ikke, jeg er ikke morgenmenneske. Da Louis kun havde to gæste værelser, betød det jeg skulle sove sammen med en af drengene. Jeg valgte Zayn, hvilket Louis havde meget imod, men fordi jeg er stædig fik jeg min vilje. Niall og Harry sover i det andet gæsteværelse, og Liam sover ved siden af Louis.

Jeg tog mit tøj af, så jeg kun stod i undertøj. Og Zayn kom bragende ind, "waow" sagde han og smilte kækt, "glo væk, Malik" sagde jeg og grinte. "Vent, kan jeg ikke sove i en af dine t-shirts?" spurgte jeg om. "Jo" sagde han, og fandt en hvid t-shirt frem fra hans kuffert. T-shirt gik mig til lidt under røven, så det passede fint. Jeg lagde mig ned i sengen ved siden af Zayn, han trak mig tættere på ham, og vi lå i ske til sidst. "Godnat smukke" sagde han, "godnat, Malik" sagde jeg og lukkede mine øjne i. 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...