Uden retning

Jeg er en pige med få talenter. Jeg er en pige med ingen koncentrationsevne. Jeg er en pige der normalt ikke kan finde ud af at holde fast i noget jeg begynder på, som for eksempel en dagbog. Jeg er en pige, der kan lide at dele mine tanker, om det så skal være med mine venner eller tilfældige folk fra internettet kan i det store hele komme ud på et. Jeg har lovet mig selv at tage mig lidt sammen, der er ikke rigtigt noget jeg brænder for, der er ikke rigtigt noget jeg er ordentlig god til. Jeg bliver tit fortalt, at jeg er sjov, men det skinner sjældent igennem når jeg skriver tekster. Jeg har irriterende dilemmaer dagligt i mit eget hoved, men det er ikke store vigtige livsnødvendige spørgsmål, så spænende kan man heller ikke kalde mig. Jeg vil meget gerne virke som om jeg ikke giver en fuck, men det er ikke altid lige let. Så her kommer det. Mit liv kedeligt, upoleret og lidt af en kliché, men jeg håber at det kan underholde jer.
- Delicious Coconot Dream

1Likes
2Kommentarer
161Visninger
AA

5. 06-06-2018

Nogle dage kan jeg ikke lade være med at føle mig intet værd.

Hvis jeg forsvandt ville jeg være savnet, men jeg er ikke nødvendig.

Nogle dage føler jeg mig tom, deprimeret, men uden motivation til at være det.

Nogle dage føler jeg, at jeg skal føle for at føle mig virkelig.

Nogle dage er fuld af lys og latter og uvidenhed om dagene, der snart vil over skygge himmelen, jeg kalder mit sind. Nogen dage er det svært overhovedet, at se andet end skyer.

De ligger som tåge i hovedet på mig og gør det svært at se, gør det svært at hør, gør det svært at forstå, hvad der foregår omkring og inden i mig.

Dage hvor solen står højt på himmelen, men der er intet at skinne for.

Dage hvor vinden kommer hårdt fra alle sider, mens solen skinder og det ligner regn er på vej, men samtidig står der en høj majestætisk dobbelt regnbue i horisonten og distrahere mig fra uvejret.

Dage hvor jeg hellere vil blive inde under dynen med sweater, regntøj og paraply over mig, end at gå ud i det dejlige vejr og nyde det.

Der er dage hvor det tordner og lyner, og jeg løber ud mit på marken jeg kalder min krop og skriger op i himmelen at jeg er det værd at jeg er ligeglad med hvad du tænker om mig.

Mine skrig når aldrig særlig langt, de bliver overdøvet af tordenen, og ofte falder jeg sammen og slæber mig selv ind igen.

Ind under dynen jeg kalder min hud.

Den hud jeg har valgt at gemme så langt væk, at den kan være svær at finde.

Den hud jeg aldrig helt har accepteret.

Den hud med de underlige, lange, lilla streger ned af lårene som jeg studere i det jeg ser mig selv i spejlet.

Den hud det spænder sig ud over min mave, som jeg bruger alt for meget tid til at tænke over og suge ind.

Den hud der sidder skævt på mine arme og ikke vil te sig, selvom jeg mange gange dækker den, med både tøj og tykke lag af hudfarvet creme, der gemmer alle mine røde pletter.

Den hud jeg aldrig helt har accepteret, men lært at leve med.

klokken er 21:15 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...