Uden retning

Jeg er en pige med få talenter. Jeg er en pige med ingen koncentrationsevne. Jeg er en pige der normalt ikke kan finde ud af at holde fast i noget jeg begynder på, som for eksempel en dagbog. Jeg er en pige, der kan lide at dele mine tanker, om det så skal være med mine venner eller tilfældige folk fra internettet kan i det store hele komme ud på et. Jeg har lovet mig selv at tage mig lidt sammen, der er ikke rigtigt noget jeg brænder for, der er ikke rigtigt noget jeg er ordentlig god til. Jeg bliver tit fortalt, at jeg er sjov, men det skinner sjældent igennem når jeg skriver tekster. Jeg har irriterende dilemmaer dagligt i mit eget hoved, men det er ikke store vigtige livsnødvendige spørgsmål, så spænende kan man heller ikke kalde mig. Jeg vil meget gerne virke som om jeg ikke giver en fuck, men det er ikke altid lige let. Så her kommer det. Mit liv kedeligt, upoleret og lidt af en kliché, men jeg håber at det kan underholde jer.
- Delicious Coconot Dream

1Likes
2Kommentarer
165Visninger
AA

2. 04-04-2018

Tid er noget, der går mig på her for tiden. Den flyder ud af mine hænder, us af kontrol og ud over det hele. Min tid er brugt på at vandre rundt i et sted, jeg ikke kan finde hoved og hale på. Det er frustrerende, forvirrende og ikke mindst trist, jeg føler min tid er spildt. Jeg står op, spiser morgenmad, stavrer mig igennem skole, bruger lidt tid for mig slev, er sammen med venner, spiser aftensmad og bliver tideligt træt. Jeg prøver at skyde skylden på den lange vinter, men den er også ved at forsvinde nu. Jeg ved hvad der skal ske i morgen og dagen efter den. Jeg har lyst til at blive overrasket, jeg har lyst til at huske en dag i flere uger. Nu hvor jeg sidder og tænker over det, så flød årene før i år også sammen, men det virker bare vigtigere nu, at jeg udnytter min tid. Og når det virker så vigtigt, så bliver det sværere at prøve på at ændre det, og jeg bliver bare endnu mere skuffet, når det ikke lykkedes. Vil det altid blive ved? Vil hverdagene bare smelte sammen, hvor jeg går og venter på at noget nyt sker, men så bliver det nye til hverdag. Nu er det skole, snart er de arbejde og til sidst er det bare dage brugt på at stirrer ind i plejehjemmets hvide vægge. Gør det situationen bedre, hvis jeg tænker over det? Eller er det bare mere trist, at jeg allerede kan se min dystre skæbne. Da jeg var mindre, var jeg sikker på at jeg nok skulle blive en stor forfatter eller skuespiller, men nu er jeg desværre lidt mere realistisk. Livet er nogen gange en stor skuffelse.  

klokken er 23:17

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...