Strangers II

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2018
  • Opdateret: 25 jun. 2018
  • Status: Igang
Alex og Bella er flyttet sammen i en lille lejlighed i London og skal lære hinandens gode og dårlige sider endnu bedre at kende, men er det overhovedet muligt at to så forskellige personligheder kan enes under samme tag? Kan Alex give slip på hans ungdom og barnagtigheder og fokusere på at starte et voksent liv sammen med Bella? Hvad sker der, når der kommer interesse udefra? Og er deres forhold stærkt nok til at klare både op- og nedture?

31Likes
43Kommentarer
10674Visninger
AA

14. 13. Start Again


Alexander’s synsvinkel: Onsdag, 12.37, overskyet - Gaderne, London.

 

“Jeg synes, vi skal tage en pause og så kan du finde ud af, om du vil være en del af det her, fordi lige nu fungere det ikke.” Ordene summer rundt inde i hovedet på mig og erstatter hinanden som et endeløst ekko. Det er så fucking typisk, hvordan kunne jeg ikke se, at det ville ende sådan her? Fordi jeg troede, hun var fucking anderledes. Jeg troede, hun kunne se ud over mine fejl og hjælpe mig til at klare det her lort, men jeg tog fucking fejl. Bella er ligesom alle andre og tydeligvis er jeg for syg i hovedet til, at nogen overhovedet kan tage sig af mig eller holde ud at dele sit liv med mig. Jeg har mistet hende. Jeg har fucking mistet den eneste pige, jeg nogensinde har elsket. Frustreret, ulykkelig og fuldstændig knust banker jeg hånden ind i døren, hvorefter jeg flår den op og vælter ud på gaden med et brag. Hun vil holde pause fra mig, fordi hun tror, jeg ikke vil være en del af hendes og mit forhold. Hun forstår fucking ikke, at jeg har gjort alt det her for at prøve at skaffe de penge, som jeg vidste, at vi havde brug for. Hun forstår slet ingenting. Jeg elsker hende og jeg har mistet hende, hvad fanden skal jeg gøre af mig selv? Hun er mit et og alt. Jeg kan ikke fungere uden hende, det kan jeg ikke. Der findes ikke nogen ude i verden som hende, jeg overlever ikke uden hende. Pr automatik bærer mine ben mig gennem London og ned mod Diablo, det eneste sted, hvor jeg virkelig har følt mig hjemme de sidste mange måneder, udover hos Bella selvfølgelig, men hun er mit hjem, min redningskrans, min klippe og lige nu er jeg ærligt blevet kastet ud på dybt vand helt alene uden udsigt til at skulle reddes. Jeg burde bare give op og lade mig drukne, men jeg kan bare ikke få mig selv til det, der er et eller andet latterligt håb om, at hun ikke mente det, der holder mig oppe. Lige højt nok over overfladen til at trække vejret, men okay bare fordi man trækker vejret, er det fucking ikke ensbetydende med, at man er i live. Jeg føler mig, i hvert fald pænt fucking død indeni lige nu.

Dørklokken ringer over døren, idet jeg træder ind på Diablo. Trods det er højlys dag, er der en dunkel og støvet belysning, men det generer mig ikke. Jeg går bare direkte over til min sædvanlige hjørneplads, længst væk fra døren i baren og smider mine smøger og Iphone på disken, inden jeg begraver ansigtet i hænderne. Fuck hvor er det noget fucking lort, det her. Jeg kører frustreret mine hænder gennem mit hår og griber så til sidst ud efter min Iphone. Billedet af Bella og jeg, der kysser får min mave til at slå knuder. Er det virkelig det, jeg lige har kastet ud af vinduet? Ugh! Alex seriøst, fuck man! Hidsigt spænder jeg i hele kroppen ude af stand til at forklare, hvorfor jeg byder mig selv det her. Alligevel finder jeg Boring app’en gemt godt inde i min telefon. Jeg har ikke brugt den i evigheder, fordi jeg har haft Bella. Hun ligger også øverst over de personer, jeg sidst har skrevet med. Alt i kroppen skriger, at jeg skal lægge telefonen længere væk, men i stedet hælder jeg salt i såret og trykker på chatten for at scrolle helt oppe i toppen. Det tager en del tid og virker fuldstændig meningsløst, fordi vi har skrevet så latterligt mange ligegyldige, men alligevel så betydningsfulde beskeder til hinanden. Jeg synker en klump, da jeg når toppen og puster tungt ud. Jeg kan ikke miste hende, fuck hvor ville jeg ønske, jeg kunne spole tiden tilbage og gøre det her om igen, følelsen af at blive vild med hende også besøge hende noget før. Jeg klistrer mine øjne til skærmen og begynder at læse beskederne.

Alex: Wow.. Tror aldrig jeg har set en med SÅ flot en tunge :o

Bella: Øhh Tunge? Må være en seriøst dårlig ice breaker ellers har du fat i den forkerte pige.. Du kan ikke se min tunge..

Alex: Seriøst dårlig? Du svarede da ;)

Bella: Waow okay, hahah..

Alex: Hvad laver du? :b

Bella: venter på jeg får fri fra arbejde om 5 min!

Alex: Arbejde? På den her tid af dagen? :o

Bella: Jaer, har lukkevagt på maccen. Vi lukker først 01.15 :/ Hvad laver du?

Alex: Maccen, siger du. Giver du så en Big Mac menu? Venter bare..

Bella: Måske en dag ;) På hvad dog?

Alex: Bare nogle venner

Alex: De er her sku nu, skrives!

***

Alex: Hovhov unge dame, du er vel ikke online i skoletiden vel? :o

Bella: Overhovedet ikke, Sir. Mr. Jones historie timer er ikke skoletiden, men derimod vejen til døden. Jeg kunne dog spørge dig om det samme? ;)

Alex: Det lyder yderst ubehageligt! Hvem siger jeg er i skole? ;)

Bella: Du har ingen ide om det! Undskyld mig Mr. Alex *efternavn* pjækker du? :o

Alex: Alexander Walker ;) Hm, jeg foretrækker at kalde det en tiltrængt fridag?

Bella: Tiltrængt fridag lyder som noget jeg godt kunne bruge!

Alex: Skal du hentes? ;)

Bella: Det kommer nok an på, hvor langt du er villig til at køre? :p

Alex: Hvor langt væk bor du da? :o

Bella: London, hvor bor du? Det lød ikke stalker agtigt, nej.

Alex: Hilshurst, det er sådan like 5 timer fra London! :o

Bella: Hilhurst? Aldrig hørt om :o

Alex: Det er jordens mindste by, meget forfærdeligt!

Bella: Uh, det kan jeg forestille mig. Har ondt af dig :/

***

Alex: Sry, jeg hentede lige mad!

Bella: Min eks har fucking lige slået op med mig PÅ SMS!

Alex: Seriøst?

Bella: Ja og vi har været sammen i 4 år, ugh!

Alex: Er du okay?

Alex: Bella?

Alex: Hallooo?

 

Jeg kan godt huske den dag. Hun var helt knust, fordi han havde slået op med hende på SMS, og jeg kunne ikke få fat på hende, så jeg var mere eller mindre syg af bekymring. Så syg at jeg til sidst skrev mit nummer og bad hende ringe, og det gjorde hun. Jeg tror aldrig, jeg glemmer følelsen af at høre hendes stemme første gang. Hun kunne og kan stadig give mig sommerfugle i maven, som ingen andre nogensinde har gjort det. Alle tankerne om vores første tid sammen, hendes eks Chris og de sidste par dages begivenheder er dog for meget for mig, og før jeg ved af det, triller de første tårer ned af mine kinder. Tænk, hvis jeg virkelig er hendes nye eks? Det kan jeg slet ikke bære, og jeg græder fandme aldrig, men fuck man jeg elsker hende. Jeg elsker hende så fucking højt, at jeg ikke har lyst til at være her, hvis det er uden hende. Det er ikke det værd. Hidsigt gør jeg et håbløst forsøg på at tørre tårerne væk, men det er som om, de sidste mange års ophobede tårer går til Bella og det er fuldstændig umuligt at stoppe dem igen, så det eneste jeg kan gøre er at fange bartenderen og snøftende bede om en omgang stærk whisky, vodka, whatever jeg er pisse ligeglad. Bare nogle fucking procenter. Jeg kan ikke leve uden hende, det kan jeg bare ikke og med de tanker beslutter jeg mig for at drikke mig så fuld, at jeg forhåbentlig ikke vågner igen, medmindre det er hos hende.

 

Jeg ved ikke, om det er alkoholen eller tårerne, der gør, at mit syn er så fucking sløret, men jeg kan knap holde mine øjne åbne af ren og skær udmattelse og desuden gynger det hele, når jeg prøver. Der er flere gange, jeg tror, jeg har været ved at falde ned af stolen. Alligevel virker det ikke, smerten i mit bryst er uudholdelig og lige meget, hvor meget jeg hælder ned, gør det ikke andet end at brænde kort, så smerten flytter sig en smule, men den vender på en eller anden måde stærkt tilbage hver gang. Jeg kører en hånd hen over min kind og opdager til min store overraskelse, at den stadig er våd. Græder jeg virkelig stadigvæk? Jeg forstår ikke, hvordan noget kan gøre så ondt. Jeg har aldrig prøvet en værre smerte. Det er som om, at lige meget hvad jeg gør, så vil den bare ikke gå væk.

“Alex, hvad fanden laver du her? Er du klar over, hvad de gør ved dig, hvis de opdager dig?!” Udbryder en en fjern stemme pludselig og jeg registrere fjernt, at den siger mit navn. Langsomt drejer jeg hovedet, passer på med ikke at gøre det for hurtigt, så jeg ikke mister balancen. Jeg misser med øjnene, mens jeg prøver at få det slørede til at gå væk, så jeg kan se, hvem det er.

“Hvem sn-snakker?” Mumler jeg snøvlende og griber fat i kanten af baren, så jeg ikke vælter ned fra min stol, da jeg vender mig helt om mod stemmen.

“Du er jo spritstiv, papi, hvad fanden foregår der?” Siger stemmen med en let sydlandsk accent, der virker underligt bekendt, men jeg kan huske, hvem den tilhører.

“Intet. Alt er godt!” Sludrer jeg højrøstet og underbygger med et par armfagter, der er ved at få mig til at vælte ned fra stolen. Stemmen når dog lige at gribe mig og hidsigt slår jeg armene væk, jeg har fandme ikke brug for hjælp!

“Du skal kraftedme ikke røre mig,” hvæser jeg vredt, men mine hidsige bevægelser ender ud i, at jeg skvatter om og lander nede på gulvet. Ør i hovedet får jeg sat mig op og hvis verden ikke snurrede før, så gør den i hvert fald nu. Fy for helvede, hvor gynger det lorte meget.  

“Alex kom, du skal hjem i seng,” siger stemmen og rækker ud efter min arm, som jeg hurtigt trækker til mig. For hurtigt. Endnu engang mister jeg balancen og fra min siddende position vælter jeg bagover og er nær trillet ind i barstolen.

“Hov,” mumler jeg og ryster kort på hovedet. Det skulle jeg ikke have gjort. Kvalmen vælter op i mig og det går op for mig, hvor pisse dårligt jeg faktisk har det.

“Kan ikke tage hjem.. Bella smed mig ud.. Pengene,” men mere når jeg ikke at sige, fordi jeg kæmper med at holde det hele indenbords. Det lykkedes ikke specielt godt og før jeg ved af det, vender det hele sig i mig og min mave vrider sig, idet jeg brækker mig ud over mig selv. Sveden løber ned af panden på mig, da stemmen griber fat i mig.

“Føj, hvor du stinker, Amigo. Kom vi skal hjem til mig nu,” mumler den og tvinger mig op på benene, så jeg kan støtte mig op af den. Slingrende og lettere besværligt bliver jeg guidet ud af butikken og smidt ind på bagsædet af en bil og før jeg ved af det, går jeg fuldstændig kold.


 

02.17

Ad, hvad fuck er det for en lugt? Gud, det er kraftedme mig. Jeg skal have et bad og det er lige nu. Langsomt åbner jeg mine øjne, men lukker dem straks igen. Mit hoved dunker helt forfærdeligt og min mave brokker sig højlydt over alt den gift, jeg har udsat den for og endnu engang må jeg kaste mig sidelæns udover sofaen og brække mig i den spand, der åbenbart står placeret ved siden af. Jeg opdager en skikkelse i baggrunden, der kommer hen og lægger en hånd på min åbenbart nøgne skulder. Hvor fanden er min trøje? Hvor fanden er jeg overhovedet? Jeg spytter ned i spanden for at få den sidste dårlige smag væk og tager mig kort til hovedet, inden jeg kigger op og får øje på Booze. Er jeg hos Booze? Hvordan fanden er jeg havnet her?

“Godt at se, du er ved at være ved bevidsthed, Amigo. Det har du sgu ikke været de andre gange, du var ved at kvæle dig selv i dit eget bræk tidligere, men hey du rammer spanden nu,” griner han og klapper mig på skulderen, idet han går over i et lille køkken og laver et glas vand. Det går op for mig, at jeg fryser helt vildt og jeg faktisk ryster af udmattelse over hele kroppen.

“Her drik det,” siger han og jeg tager rystende imod glasset med vand. Booze griber min brækspand og forsvinder kort. Ikke længe efter hører jeg et toilet skylle ud og en bruser blive tændt. Han er fandme en ven i verdensklasse. Booze kommer tilbage og skærer en grimasse, idet han stiller spanden.

“Næste gang ordner du den fandme. Nu har jeg gjort det 6 gange, plus den ene gang nede på baren, hvor jeg også måtte skifte dit tøj,” brokker han sig, men sender mig et opmuntrende smil. Mit overskud er ikke ligefrem det største, så jeg sætter langsomt glasset fra mig og lægger mig tilbage i sofaen med lukkede, inden jeg mumler et kort “tak.”

“Sig til, hvis du mangler noget, okay Amigo?” Siger han og jeg vifter med hånden som svar, inden jeg hører ham forsvinde tilbage i, hvad jeg gætter på er hans soveværelse. Udmattet og med koldsved over det hele ligger jeg rystende og prøver at falde i søvn igen, men det virker pludselig som en umulighed. Især i denne her stank og jeg sætter mig langsomt op, inden jeg tager mig til hovedet. Fuck, hvor har jeg det fucking dårligt. Det gode er, at det på sin vis har fjernet en smule af fokusset fra Bella og så alligevel ikke. Jeg bliver ved med at have en brændende smerte i bryst, fordi jeg længes så forfærdeligt meget efter hende. Rystende griber jeg ud efter min Iphone, der ligger på et gammel slidt sofabord, men til min store skuffelse har hun ikke skrevet og uden jeg kan gøre for det, begynder jeg at græde igen. Jeg tror ikke, jeg har grædt så meget i evigheder. Booze dukker op igen, som om han høre hver eneste af mine bevægelser og for en gangs skyld kommer han ikke med en joke. Han kommer bare og giver mig et kram. Han er fandme det tætteste, jeg har haft på en ven i evigheder. Ethan er så langt væk, at jeg aldrig har ham, når det virkelig gælder.

“Hun skal nok komme tilbage, Amigo. Hun skal bare indse, hvor god du er,” siger han og sender mig et opmuntrende smil. Jeg ryster på hovedet og presser hovedet ned i mine hænder i håbet om, at jeg kan presse tårerne tilbage igen.

“Nej jeg har fucket op den her gang, Booze. Virkelig fucket op,” siger jeg hæst og synker en klump. Hvad fanden skal jeg gøre? Jeg vil have hende tilbage. Jeg vil ikke uden hende.

“Det tror jeg ikke. Du elsker hende virkelig, så hun kommer tilbage. Tag et bad, papi, du lugter,” tilføjer han med et lille smil og jeg nikker. Et bad lyder ikke som en dårlig idé og jeg kommer langsomt på benene. Usikkert får jeg slæbt mig selv ud på badeværelset og opdager ud af øjenkrogen, at Booze er gået i seng igen. Jeg støtter mig op af håndvasken og får øje på det ynkelige syn af mig selv inde i spejlet. Mine øjne er fuldstændig rødsprængte, jeg er bleg, ser lille ud, mit hår er helt klistret og fedtet og generelt trænger jeg bare til et bad og noget søvn. Jeg tænder for vandet, så det kan blive varmt, mens jeg trækker mine jeans af. De er også smurt ind i bræk, hvor fanden har jeg ikke brækket mig henne altså? Jeg smider også strømper og undertøj, inden jeg går ind under bruseren og lader den skylde det sidste døgns begivenheder af mig. Alligevel kan jeg ikke skrubbe smerten i brystet væk, men det er også det eneste der bliver der. Jeg er nødt til at få hende tilbage ellers kommer jeg til at gå rundt med en uudholdelig smerte i brystet i resten af mit liv.

 

Jeg aner ikke, hvor lang tid jeg stod under bruseren, men i hvert fald lang nok tid til, at spejlet var helt dugget. Nogle ville måske have troet, at jeg prøvede at drukne mig selv. Det gjorde jeg måske også, indtil jeg besluttede mig for at få rettet op på alt det her lort og få Bella tilbage. Det er den eneste fornuftige løsning, der er og det kan også godt lade sig gøre. Jeg skal bare have styr på det hele. Jeg smider et håndklæde om livet og går ud fra det varme badeværelse, for at blive omfanget af kold luft. Jeg gyser og går i retning mod, hvad jeg gætter på er Boozes soveværelse. Banker på en enkelt gang og træder ind.

“Øh har du noget tøj, jeg kan låne?” Spørger jeg. Booze gaber søvnigt og nikker i retning af skabet som tegn på, at jeg bare selv kan tage noget. Jeg lister længere ind og finder en sort hættetrøje og et par sorte alt for store baggy bukser, men det er sgu længe fint.

“Sidste ting, har du mulighed for at skaffe mig en snak med øverste chef?” Spørger jeg og nu er Booze vågen. Han sætter sig hurtigt op i sengen, mens jeg smider først en hvid t-shirt overhovedet, trækker i bukserne og til sidst den sorte hættetrøje.

“Er du syg i hovedet? De er alle sammen sure på dig, du er død, hvis du tager derned?” Udbryder han forskrækket og jeg trækker på skuldrene.

“Jeg har ikke så fandens mange andre muligheder vel, så er det en mulighed?” Gentager jeg og han tager sig til hovedet, men nikker så.

“Jeg siger til, når jeg har fået fat  ham,” svarer han opgivende og jeg nikker og siger tak. Jeg er nødt til at komme ud af det, der er ingen fucking andre muligheder end det. Jeg går tilbage i stuen og fjerner brækspanden, for derefter at gøre sofaen mere eller mindre ren, finde en ny pude og et nyt tæppe. Det andet virkede klamt. Jeg føler mig dog på ingen måde træt, så i stedet tænder jeg for tv’et og griber ud efter min Iphone. Nu skal jeg fandme have styr på Bella og jeg ser ingen anden mulighed end at starte forfra, så det er lige præcis, hvad jeg har tænkt mig at gøre. Starte hvor vi startede.

Alex: Wow.. Tror aldrig jeg har set en med SÅ flot en tunge :o

Det er endda skrevet i Boring, ligesom jeg gjorde dengang, men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre. Jeg er ikke så god til det med undskyldninger, men jeg ved godt, at det selvfølgelig også skal til, men lad os nu se om, hun overhovedet svarer på den her i morgen engang. Hun sover sgu nok lige nu, men fuck hvor jeg håber det. Jeg elsker hende jo.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...