Strangers II

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2018
  • Opdateret: 25 jun. 2018
  • Status: Igang
Alex og Bella er flyttet sammen i en lille lejlighed i London og skal lære hinandens gode og dårlige sider endnu bedre at kende, men er det overhovedet muligt at to så forskellige personligheder kan enes under samme tag? Kan Alex give slip på hans ungdom og barnagtigheder og fokusere på at starte et voksent liv sammen med Bella? Hvad sker der, når der kommer interesse udefra? Og er deres forhold stærkt nok til at klare både op- og nedture?

31Likes
43Kommentarer
10698Visninger
AA

12. 11. A fucking mess

 

Alexander’s synsvinkel: Tirsdag, 15.58, regnvejr - Diablo, London.

 

Skuffelsen i Bellas øjne var tydelig og den dårlige samvittighed i brystet er uudholdelig. Hvis jeg bare kunne fortælle hende, hvad det er, jeg laver, men det kan jeg ikke. For det første ville det sætte i hende i fare, de her fyre laver man sgu ikke sjov med, men for det andet ville hun aldrig give mig lov til at fortsætte. Hun forstår det bare ikke, det er det her, jeg er god til; at være på kant med loven, lave ballade. Det er altid faldet mig naturligt ind, hvorimod skole, uddannelse, job og karriere siger mig mindre end en flad sten.

Jeg sukker og går om i baggården, hvor den sorte varevogn holder. Jeg føler mig langt mere tilpas i dag end jeg gjorde sidst. Jeg både føler og ligner en, der passer ind, men tanken om, at jeg har skuffet Bella igen går mig helvedes meget på. Irriteret ryster jeg på hovedet, jeg skal virke rolig. Jeg skal ikke tage noget i dag. Jeg skal bare aflevere varen til kunderne også hjem til Bella. Beslutsomt skubber jeg døren til bagindgangen op og smutter ind i garderoben, hvor jeg griber nøglen til vognen. Hurtigt bevæger jeg mig længere ned af gangen, for at finde rummet, hvor fyrene sidste gang befandt sig. Til min ærgrelse er døren lukket, så jeg nøjes med at slå 3 hårde slag. Stemmerne på den anden side forstummer, og kort efter bliver døren åbnet på klem for derefter at blive lukket igen. Hva Fuck? Jeg står sgu da ikke bare her, og venter på at de bliver færdige.

“Hvem var det?” Lyder en utydelig stemme gennem døren.

“Walker-fyren,” svarer ham, jeg gætter på åbnede.

“Han er sent på den. Luk ham ind, informer ham også snakker vi senere,” lyder ordren, inden stolene skraber og kort efter bliver døren åbnet. Tilbage i lokalet sidder to store skaldede, tatoverede fyre, samt Booze.

“Du er sent på den,” kommentere den ene. Ham der lukkede mig ind, har lukket døren efter mig, mens ham der taler sidder i sofaen og har tændt en smøg. Booze sidder ovre i hjørnet og piller lidt nervøst verden lighter. Tanken om, at der foregår noget, jeg bestemt ikke er en del af, slår mig, men jeg skubber den fra mig.

“Jeg havde lige lidt problemer,” svarer jeg køligt og kigger over på fyren i sofaen. Han behøver fandme ikke tro, han er bedre end mig.

“Næste gang dukker du op til tiden,” siger han. Det er ikke et spørgsmål eller et forslag. Det er en ordre. Jeg nikker bare, og det samme gør han, inden fyren bag mig forsvinder ud bagved.

“Nå men Booze her har vist solgt idéen med vores forretning lidt for let til dig,” starter skaldepanden ud og jeg løfter et øjenbryn. Lidt for let? Kalder han det let? Det er sgu da ham, der sidder på sin flade herinde og giver ordre .

“Så fra nu af betaler du 50% af varen til os og beholder de resterende 50%, er du med?” Siger han og jeg kigger over på Booze. Hvordan fuck kunne spasseren undlade at fortælle mig det?! 50% er fucking meget. Jeg skal til at protestere, men møder så skaldepandens blik. Okay, 5000 er også en okay løn. Så må jeg bare tage nogle flere jobs.

“Ja,” svarer jeg sammenbidt og skaldepanden smiler tilfreds.

“Så langt så godt. Chefen bad mig derudover om at informere dig om, at politiet har fået færten af vores lille forretning. Så vi sender nogle af de ældre fyre på pause også får I nye fyre lidt mere at lave. I er jo ikke kendte på samme måde,” fortæller han, og jeg nikker. Det er fint, det betyder flere penge.

“Og når jo, hvis du bliver snuppet på en af dine ture. Så kan du ligeså godt droppe at stikke os andre. Vi er jo venner og venner sladrer ikke om hinanden vel? Hvis det nu alligevel skulle ske, skal du ikke være i tvivl om, at vi finder din familie, Walker også skulle du nok have tænkt på dem, i stedet for dig selv, forstået?” Jeg spærrer øjnene op. Skaldepanden foran mig, sidder fandme og truer min familie på livet. Hvad fuck er det, jeg har rodet mig ud i?! Der må jo ikke ske Bella noget, eller Ethan, Bebs, Nora og mor. Fuck. Jeg synker en klump og nikker så.

“Godt så. Med det sagt får du en lidt større levering i dag. Her er for 20.000, du får 10 og vi får 10. Mister du dem skal du betale erstatning for stofferne og vores løn,” fortsætter han og jeg hader Booze inderligt for ikke at fortælle mig, alt det her lort. Jeg må virkelig bare sørge for, at der ikke sker noget. Dørmanden kommer gående ud fra rummet bag det her og de røde gardiner gynger blidt bag ham, i det han aflevere det hele til skaldepanden.

“Booze siger, du gør det godt og vi er enige med ham. Så her er dagens varer, din egen pistol i tilfælde af problemer også kan du godt betragte dig selv som ansat.” Skaldepanden rækker mig pistolen og de tilhørende magasiner. Fuck man, nu er det kraftedme alvor. Jeg sætter pistolen fast i buksekanten omme på ryggen og tager imod dagens levering, som jeg stikker i forlommen på mine jeans. Magasinerne har jeg stukket i baglommerne.

“Hvad kører du i?” Spørger skaldepanden pludseligt og jeg løfter et øjenbryn, det er sgu da underordnet. Lad mig nu for helvede bare komme afsted.

“Booze’s varevogn,” svarer jeg og han nikker, inden han vender sig mod Booze.

“Den er clean, right?” Booze nikker, hvad fuck mener han med clean?

“Og du har styr på lokation og tid?” Lyder det fra skaldepanden.

“Jep. Lagerhuset ude i øst delen kl.18.00,” siger jeg og vender mig mod døren.

“Godt, så forventer jeg dig her omkring 20.00,” svarer han og jeg nikker og forsvinder ud. Fuck man, det var satme lidt af en mundfuld det der. Det er kraftedeme godt, at jeg har styr på mit pis ellers så havde det sgu været problematisk. Jeg har lige knap halvanden time til at nå ud til lagerbygning, men jeg vil godt være dig i god nok tid, så jeg må sgu nok hellere få fart på. Jeg hopper ind i varevognen også er jeg ellers den der er kørt.

 

17.27

Jeg er der fucking næsten, da jeg opdager de blå blink i mit lorte bakspejl. Fuck fuck fuck og atter fuck, jeg skal kraftedeme ikke stoffes af politiet, når jeg både er i besiddelse af stoffer og våben. Det er fucking ikke en mulighed. Vi kører ude på motorvejen og jeg er i høj fart, for høj fart og det er garanteret derfor de vil stoppe mig, men jeg skal ikke stoppes. Fucking no way, det skal ikke ske. Politibilen når op bag mig og det velkendte blinklys, fortæller mig, at jeg skal køre ind til siden. Mit hjerte hamrer derudaf, hvad fanden skal jeg gøre?! Tænk Alex, tænk for fanden. Så fucking stærkt kørte jeg da heller ikke, gjorde jeg? Også går det op for mig, hvad skaldepanden sagde. Politiet er efter dem og han spurgte Booze, om hans bil var clean. Booze må være en af dem, politiet jagter og de holder fucking øje med hans lorte bil. Hvad fanden skal jeg gøre? Jeg må ikke fucking stikke nogen, men jeg skal kraftedeme ikke ind og sidde. Ikke nu, jeg skal hjem til Bella. Jeg skal af med pakken og pistolen, det er den eneste løsning, jeg kan komme på lige nu. Jeg slipper rattet og griber ud efter den lille pakke på passagersædet, inden jeg flår den op. Jeg måber, den er fyldt med små poser med hvidt stof. Shit man, ud af vinduet! Ud af fucking vinduet. Jeg ruller vinduet mod grøften ned og kigger ud af mit sidespejl. Politibilen kører stadig og blinker, men på min venstre side og så hurtigt som muligt tømmer jeg de små poser ud af mit højre vindue. Den hvide kokain blæser ud og forsvinder i luften, det er fandme den bedste og mest geniale løsning det her! Bilen begynder at slingre og jeg skynder mig at gribe ud efter rattet igen, inden jeg tømmer de sidste poser og kaster det hele ud af vinduet. Anstrengelsen har fået min puls til at stige og jeg hiver efter vejret, mens jeg konstant kigger efter politibilen. Det ser ikke ud til, at de har opdaget noget. Fuck, hvor er det fucking heldigt, at det bare er pulver! Det er spredt for alle vinde nu, jeg er kraftedme genial! Jeg flår pistolen op, men i stedet for at kaste den ud af vinduet, så politibilen ser det, lader jeg den falde forsigtigt ned lige ved siden af bilen, så varevognen dækker faldet. Magasinerne får samme tur og jeg krydser fingre for, at politibilen ikke ser en skid. Lettelsen skylder ind over mig, da jeg er sluppet af med det hele. Langsomt slår jeg mit blinklys til og tager farten af, mens jeg kører ind til siden. Jeg giver mig god tid, så jeg kommer så langt væk fra stofferne så muligt. Hjertet hamrer i brystet på mig og jeg spænder nervøst op i kroppen. Fuck man. Hvis jeg bliver snuppet nu, så har jeg så fucking mange problemer, at de ikke kan tælles på to hænder.

  Jeg stopper bilen og strammer grebet om rattet, mens jeg tager en dyb indånding. Jeg er fucking nødt til at forholde mig i ro, og så håber jeg fandme, at den store mand på skyen er med mig i dag. Politibilen stopper også og ikke længe efter kommer en bevæbnet betjent gående frem.

“Hænderne på rattet, hvor jeg kan se dem!” Råber han og jeg lader mine hænder blive på rattet. Der er fucking ikke nogen grund til at gøre modstand. Jeg slår opgivende hovedet tilbage mod sædet, mens jeg overvejer mine chancer for at slippe væk? De er sgu nok ikke eksisterende.

“Træd ud af bilen og put hænderne over dit hoved,” kommandere betjenten og jeg løfter hænderne fra rattet, åbner bildøren og folder hænderne på mit hoved. De overreagere fandme, nu må de lige slappe af. Jeg har jo ikke gjort noget decideret farligt. Betjenten puffer mig op af bilen og hans makker kommer hen og tjekker mig for besiddelse af våben.

“Intet,” siger makkeren og betjenten nikker, inden han sætter sin egen pistol tilbage i hylsteret. Jeg ånder lettet op, så er jeg da i live lidt endnu. De to betjente kigger skiftevis på hinanden også hen på mig.

“Kender du en mand ved navn Jordan Booze?” Lyder det fra den ene. Jeg bider mig i læben og husker skaldepandens ord, idet jeg ryster på hovedet.

“Nej,” svarer jeg og er glad for, at jeg står med ryggen til dem. Jeg kan mærke betjentens blik i nakken og synker en klump.

“Er det din bil?” Spørger betjenten utålmodigt og jeg nikker. Det er en fucking løgn, men jeg kan jo ikke sige nej, så tror de, at jeg har stjålet den.

“Er du sikker? For ifølge vores papirer tilhører bilen her Jordan Booze. Vil du fortælle os, hvordan du er kommet i besiddelse af den?” Spørger betjenten. Fuck man, hvorfor fuck skal de være så grundige? Så havde de kraftedeme hans lorte bil i deres systemer.

“Jeg fik den af en mand. Han sagde, han ville betale mig for at tage imod den og jeg mangler både penge og bil, så jeg tænkte, det var en god idé,” lyver jeg og er imponeret over mine digter evner.

“Jeg tror, vi tager dig med på stationen for i nat,” konstaterer betjenten efter lidt tid og makkeren tager fat i mig, inden de følger mig over til politibilen. Fucking no way, det er særlig smart det her. Hvad skal jeg sige til Bella? Hun skal ikke vide en skid. Skal jeg ringe til Ethan? Fuck nej, de har allerede gjort rigeligt for mig. Min far, måske kan han betale mig ud? Som om han gider bruge sine penge på det. Jeg kender fucking ingen, der kan hjælpe mig og jeg sætter mig opgivende ind på bagsædet af bilen. Nu er mit liv officielt slut, jeg kan ikke redde mig selv også går det op for mig, at jeg lige har smidt alle stofferne ud af vinduet. Hvad fanden tænkte jeg på?! Der var for 20.000 i den æske, også skal jeg betale erstatning plus løn, det er fucking 30.000, jeg har ikke 30.000, hvad fanden skal jeg gøre? Jeg er så meget ude at skide, at jeg lige så godt kan rådne op i en fængselscelle resten af livet, det er sgu nok alligevel mest fredeligt, men hvad med Bella, hvad hvis de gør hende noget? Fuck man!

 

18.19

“Må jeg få mit telefon opkald nu?” Spørger jeg, da vi kommer ind på stationen. Jeg er blevet placeret på en bænk og har fået min højre hånd låst til bænken. Betjenten kigger ligegyldigt på mig, men nikker så. Jeg har fandme tænkt længe over det her, men der er kun en mand, jeg tror, der kan redde mig ud af den og jeg er ikke engang sikker på, jeg kan hans nummer i hovedet.

Dud.. Duud.. Duud…

“Det’ Benjamin,” lyder det i den anden ende og jeg ånder lettet op. Han tog den, han fucking tog den.

“Hey Mr. Boulder, det er mig, Alex,” mumler jeg flovt og kigger ned i jorden. Jeg har det så dårligt med at ringe til Bellas far, men hvem fanden kan ellers redde mig ud af den her?

“Alex, hvad sker der? Hvorfor ringer du fra det her nummer?” Spørger han og lyder bekymret. Jeg sukker, skal jeg bare lægge på? Nej, nu har jeg fandme ringet.

“Jeg er virkelig ked af det, Mr. Boulder, men jeg kunne ikke få mig selv til at ringe til Bella og min egen familie er ja lad os sige ikke eksisterende i sådanne situationer, men øh jeg har rodet mig ud i noget lort, der er pænt fucked up for at sige det mildt og jeg sidder på stationen lige nu,” siger jeg og snakker lavere og lavere jo mere jeg får sagt. Jeg har så dårlig samvittighed over det her.

“Er du okay Alex? Skal jeg komme og hente dig?” Spørger han og jeg kan høre, han rumsterer rundt.

“Hvis det ikke er for meget at bede om,” mumler jeg. Mit blik lander på betjenten, der holder øje med mig og jeg føler mig ekstremt utilpas.

“Vi finder ud af det, Alex. Jeg kommer straks,” meddeler han og vi lægger på. Jeg sukker og lader betjenten tage telefonen, inden jeg læner mig træt op af væggen. Fuck en fucking spasser jeg er. Hvad fanden tænkte jeg overhovedet på? Ikke en skid, det er det, der er problemet. Jeg tænker mig ikke om, også ender jeg er her. Fuck altså!

“Mr. Walker?” En kvindelig betjent er netop trådt ind i rummet og har stillet sig hen foran mig. Jeg synker nervøst en enkelt gang og kigger op på hende.

“Ja?” Svarer jeg og bider mig i læben, mens jeg vipper nervøst med foden.

“Vi har undersøgt bilen, og den ser ikke ud til at være stjålet. Du sagde, at en mand havde betalt dig for at køre væk i den?” Spørger hun. Fuck, nu skal jeg fandme koncentrere mig, så jeg ikke blander nogle løgne sammen i længden. Jeg nikker.

“Vil du være så venlig at give et signalement af manden, der bad dig gøre det?” Spørger hun og vifter en betjent hen. Han står med blyant og papir foran sig, mens de begge kigger på mig. Fuck, jeg må ikke stikke nogen af dem fra Diablo, men jeg kan vel ikke bare beskrive en total fremmed? Cameron! Ha! Jeg beskriver Cameron, så kan den idiot fandme lære det. Det er sidste gang, han har lagt an på min dame.

“Øhh han er ung, nok omkring 20 eller sådan noget. Cirka samme højde og kropsbygning som mig selv, grønne øjne, lyse brunt hår, er det nok?” Spørger jeg og betjenten skæver over til tegneren, men han ryster på hovedet. Fuck man, nu begynder det at blive svært.

“Kan du huske noget mere et specielt kendetegn?” Spørger hun og jeg tænker mig om, men ryster så på hovedet.

“Kan du gå mere i detaljer med dine tidligere beskrivelser?” Presser hun på og jeg lukker kort øjnene og prøver at se Cameron for mig. Fuck jeg hader den idiot man.

“Hans hår, det er lidt kortere i siderne end på toppen. Han er glatbarberet, intet skæg. Tydelig britisk accent, han er i hvert fald herfra. Hans tøj var forholdsvis moderne, man skulle ikke tro, at han havde behov for at skille sig af med en bil,” svarer jeg og de nikker. De taler kort sammen og tegneren forsvinder tilbage ind på sit kontor, mens den kvindelige betjent bliver stående. Fuck man, de hoppede fandme på den!

“Alexander ikke?” Siger hun en anelse mere venligt.

“Bare Alex,” svarer jeg og trækker på skuldrene. Hun smiler og rækker frem og låser håndjernene af min højre hånd og bænken. Det var sgu nok også lige en tand for overdrevet alligevel.

“Okay Alex. Lige nu ser det ud til, at du slipper uden de store problemer. Du kørte stadig for stærkt, så det får du en bøde for, men i forhold til bilen vil jeg mene, at du bare har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, men hvis du skulle komme i tanke om noget som helst andet ved ham her fyren eller støde ind i ham igen, så giv os lige et ring okay?” Hendes stemme er blid og venlig og jeg nikker taknemmeligt.

“Det skal jeg nok,” svarer jeg og hun giver min skulder et kort klem.

“Så forventer jeg ikke at se dig her igen, har du nogen til at hente dig?” Spørger hun og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om hun er mor. Hun virker i hvert fald ekstremt omsorgsfuld, trods hun er politibetjent.

“Ja, han kommer om lidt,” svarer jeg og hun nikker, idet hun rejser sig op fra bænken.

“Er det en af dine forældre?” Spørger hun. Jeg fnyser kort og ryster så på hovedet.

“Nej, det er min svigerfar.” Min stemme er bitter, men jeg kan ikke lade være med at blive bitter. Mine forældre ville fandme aldrig komme og hente mig sådan et sted, de ville sige, jeg selv skulle rode mig ud af mit lort. Dørene går op og Bellas far træder ind med alvorlig mine og får så øje på mig. Fuldstændig kold over for alle betjentene krydser han gulvet og kommer hen til bænken.

“Alex, er du okay?” Spørger han alvorligt og lægger en hånd på min skulder. Jeg nikker og kigger flovt ned i jorden, idet den kvindelige betjent trækker ham til side for at fortælle ham, hvad der er foregået.

 

Benjamin lukker min dør og jeg kigger tomt ud af vinduet, hvad fanden tænker han ikke om mig? Døren i den anden side går op, og Benjamin sætter sig ind ved siden af mig, men han starter ikke bilen. Vi sidder bare i lidt stilhed og jeg føler, at jeg burde sige noget, men jeg ved fucking ikke hvad, så jeg holder min kæft.

“Du har ikke et job vel?” Spørger han efter lidt tid og jeg synker en klump. Bella og jeg har løjet for hendes forældre, fordi hun mente, at det var det smarteste. Så ville de ikke blive bekymrede og nu sidder jeg her med hendes far.

“Nej, jeg har ikke. Undskyld,” mumler jeg og kører frustreret en hånd gennem mit hår. Mørket er så småt begyndt at falde på.

“Ved Bella det?” Spørger han og jeg nikker. Stilheden falder over os igen, og han starter bilen. Endelig, jeg vil bare hjem til Bella. Måske er hun ikke engang gået i seng endnu? Jeg håber det ikke.

 

“Hvad vil du gerne arbejde som?” Spørger Benjamin, da han parkerer bilen foran vores lejlighed. Jeg har faktisk tænkt meget over det spørgsmål, siden mor foreslog, at jeg kunne blive tømrer.

“Murer, tror jeg.” Hvis jeg bliver murer, så er planen i hvert fald, at jeg vil bygge et hus til Bella, også skal vi bo der resten af vores liv og have små Bella’er, der kan rende rundt ude i haven og en hund. Tanken gør mig åndssvagt glad, men for fanden jeg elsker hende jo så pisse højt.

“Måske kan jeg få dig i lære,” siger han og jeg kigger forbavset over på ham. Vil han virkelig gøre det for mig? Også nu når han lige har hentet mig på stationen?

“Seriøst? Mener du det? Tak, Benjamin virkelig,” udbryder jeg overrasket. Han smiler svagt og jeg stiger ud af bilen, inden vi siger farvel. Jeg bosser mig ind i opgangen og tager trappen to trin af gangen, inden jeg fisker min Iphone frem og kigger på klokken. Den er lidt over 8, så jeg skulle være tilbage på Diablo nu. Fucik it, jeg pakker den væk igen og låser mig ind. Bella ligger ind på sofaen, hun må være faldet i søvn til hvad end hun nu ser og jeg kan ikke lade være med at smile. Hurtigt låser jeg døren efter mig og smider overtøjet, inden jeg lister ind til hende. Jeg sætter mig på hug, så vi er i hovedhøjde og kysser hende på panden. Hendes vejrtrækning er dyb og hun er så fucking dejlig at kigge på. Jeg tager fjernbetjeningen på bordet og slukker tv’et, inden jeg forsigtigt stryger hendes hår bag hendes øre og tager hende op i mine arme for at løfte hende ind i seng. Hun vejer ikke en skid, ærligt så er hun lidt af et lille nips og jeg er vild med det. Jeg er vild med alt ved hende. Blidt ligger jeg hende ned i sengen og opdager, at hun allerede har skiftet til nattøj eller i hvert fald mit tøj. Hun har min hvide t-shirt på og min adidas bukser. Bukserne trækker jeg forsigtigt af hende for til sidst at putte dynen omkring hende og give hende et kys på panden. Der må fandme aldrig nogensinde ske hende noget, det må der virkelig ikke.

“Babe?” Kalder hun svagt og en anelse forvirret, da jeg er ved at gå ud fra soveværelset.

“Jaa, det’ mig, mus. Bare sov, jeg kommer lige om lidt,” svarer jeg og går ind i stuen. Hurtigt sætter jeg puderne pænt og fjerner hendes glas, inden jeg går ud og børster tænder og smider mit tøj til vask. Jeg skriver mig bag øret, at jeg nok hellere må vaske det i morgen og så vender jeg om og går tilbage til soveværelset. Jeg ruller hurtigt gardinet ned og kravler så op i sengen. Jeg lægger armen om hende og kan ikke lade være med at dufte til hende hår. Jeg tror uden pis, det er min yndlings duft i hele verden. Træt lukker jeg øjnene og skubber alle de kommende problemer så langt væk, jeg nu kan.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...