Strangers II

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2018
  • Opdateret: 25 jun. 2018
  • Status: Igang
Alex og Bella er flyttet sammen i en lille lejlighed i London og skal lære hinandens gode og dårlige sider endnu bedre at kende, men er det overhovedet muligt at to så forskellige personligheder kan enes under samme tag? Kan Alex give slip på hans ungdom og barnagtigheder og fokusere på at starte et voksent liv sammen med Bella? Hvad sker der, når der kommer interesse udefra? Og er deres forhold stærkt nok til at klare både op- og nedture?

31Likes
43Kommentarer
10672Visninger
AA

2. 1. Voksenlivet

 

Alexander’s synsvinkel: Onsdag,14.17, solskinsvejr - Bella’s lejlighed, London.

 

Bzzz Bzzz Bzzz!

Med lukkede øjne famler jeg efter mobilen på natbordet, hvem fuck er det, der ringer nu? Jeg får efter lidt besvær grebet fat i min Iphone og tager den op til hovedet, inden jeg triller udmattet om på ryggen og gnider mig i øjnene.

“Hallo?” Brummer jeg og kvaler et gab, inden jeg misser med øjnene. Gardinet er ikke længere trukket for, jeg gætter på, det er Bella, så solen vælter ind og lyser soveværelset op. Hendes side er redt pænt modsat min, der er krøllet fra mine mange timers nattesøvn eller så mange er det jo ikke, jeg gik først i seng sådan kl.04.00.

“Hva’ så er du lige stået op eller hvad?” Halv råber Ethan grinende i den anden ende. Jeg sætter mig op i sengen og kører en hånd gennem mit rodede hår. Ethan er modsat mig ikke droppet ud af skolen og har derfor været længe oppe. Jeg er derimod arbejdsløs og nasser egentlig rimelig meget på Bella for tiden, men jeg har lovet hende, at jeg nok skal få et job og få betalt min del af lejligheden. Jeg skal bare lige i gang, men det skal nok lykkedes.

“Tjah, sådan cirka,” svarer jeg hæst tilbage og griner kort, inden jeg rejser mig op og griber mine adidas bukser fra gulvet. Jeg trækker en sort kasket ned over det rodede hår og dropper t-shirt, det er jo forhelvede kun mig, der er hjemme og vi bor øverst, hvem fuck skulle glo?

“Jeg troede, du skulle have et job eller er det droppet igen?” Spørger Ethan og jeg tror, han har sat sig ind i sin bil, fordi der er blevet en del mere stille end der var før, og desuden lyder det som om, han kører. Jeg går ud af soveværelset med ham i røret og videre ind i stuen, hvor tallerknen med min natmad stadig står. Fuck det, det ordner jeg sgu senere. I stedet griber jeg min pakke blå kings og åbner vinduet helt op, inden jeg sætter mig halvt ud af det og tænder en smøg.

“Det er ikke en skid droppet, men I skal seriøst tag det roligt. Jeg skal nok skaffe det lorte job, jeg ved bare ikke, hvad fuck det skulle være,” svarer jeg ærligt. Der er jo ikke en fucking skid i den her lorte verden, jeg er god til udover at lave små kriminelle ting, og det ved Bella jo intet om, og det skal hun fucking heller ikke.

“Kan du ikke bare søge i et supermarked eller sådan noget?” Foreslår han efter lidt tid, og jeg fnyser. Fucking no way, at jeg skal arbejde i et eller klamt lille pis marked og høre på gamle mennesker, der ikke har andet i livet end at brokke sig over en klam ost. Glem det, så hellere ikke lave en skid.

“Fucking nej,” svarer jeg hurtigt og tager et hvæs af min smøg. Stilheden falder kort i mellem os, mens vi begge to overvejer min situation. Ethan er lige så vel som mig klar over, at det er noget fucking lort. I sær fordi Bella allerede har fortalt sine forældre, at jeg har et job og betaler halvdelen af huslejen, fordi det ligesom var deres krav for, at jeg måtte bo der. Så ja hendes forældre tror jeg er en god dreng, og det er jeg sgu ikke. Jeg er så pisse elendig til at være voksen, og nu har jeg kastet mig selv direkte ud i voksenlivet, hvad fuck tænkte jeg på?

“Hvad med et byggemarked så?” Prøver Ethan igen og jeg ruller øjne af ham i telefonen. Han forstår det ikke. Jeg skal fucking ikke stå at spille venlig over for nogle mennesker, jeg aldrig ville snakke med. Jeg er bare ikke god til det, okay?

“B, jeg finder ud af det, okay?” Svarer jeg hårdt og gør det rimelig tydeligt, at jeg på ingen måde er interesseret i at diskutere jobs lige nu. Jeg vil sgu hellere høre om de damer, han har lavet for nyligt. Alle har så fucking travlt med at blive voksne og blive færdig med skolen, få et godt job, flytte hjemmefra. Jeg kan fucking ikke finde ud af det.

“Hvordan går det så med dig og Bella?” Spørger han og jeg skodder smøgen, men bliver siddende i vinduet. Vejret er sgu godt i dag. Ærligt så forstår jeg ikke, hvordan Bella kan holde ud at arbejde på fucking Mcdonalds, jeg mener, så har man sgu da ramt bunden. Jeg kunne aldrig drømme om at sige det til hende, men jeg ville fandme ikke kunne gøre det. Men hun er vist ret god til det, blevet forfremmet til et eller andet fancy pis, tænk at man kan det ved Maccen? Hun siger dog, at det kun er midlertidigt, indtil hun finder noget bedre eller kan komme til at læse videre.

“Det går godt. Hun er stadig pisse dejlig og jeg er stadig lige så skudt i hende, men du ved jeg er så elendig til det her. Jeg ved ikke, om jeg overhovedet gør det rigtigt,” sukker jeg og læner opgivende hovedet af karmen. Det er måske at lege med ilden, når jeg sidder halvvejs ude af vinduet på tredje sal, men det er sådan jeg er. Jeg opsøger grænserne, rykker dem, leger med ilden og udfordrer skæbnen. Jeg kan ikke alt det der andet pis. Jeg er ikke god til et fast job, jeg er ikke god til faste ting og bestemt ikke forhold, men jeg vil jo for helvede gerne, når det er sammen med hende.

“Det er jeg sgu glad for, b. Hun gør noget godt for dig,” griner han og jeg ryster på hovedet af ham, men han har fucking ret. Pt er hun sgu mit eneste formål, hvis jeg ikke havde hende ville jeg sikkert bare have gjort skolen færdig også ikke ane, hvad jeg skulle bagefter. Jeg ved heller ikke, hvad jeg vil lige nu udover at gøre hende glad. Ja, det lyder fucking pladder romantisk, men resten siger mig sgu ikke så meget. Hvis det stod til mig var det bare fester, bajer, smøger og afslapning resten af livet. Bare nyde det, du ved, men nej sådan er det bare ikke.

“Ja, men der bor en eller anden klam stodder nedenunder, der lægger fucking meget an på hende. Jeg sværger, Ethan, hvis han så meget som tænker på hende igen, så fucking smadrer jeg ham,” mumler jeg vredt ved tanken om Camerons øjne på Bella. Fuck, hvor kan jeg ikke klare den fyr. Han er lige præcis det aller sidste, jeg har brug for.

“Rolig Alex, det er sikkert ikke så slemt, som du gør det til,” svarer Ethan. Hvornår fuck er han blevet så voksen og fornuftig? Hvis det havde været for bare en måned siden, så havde han spurgt hvor og hvornår også havde vi smadret Cameron sammen.

“Han fucking stod og afklædte hende med øjnene. Det var så latterligt tydeligt,” siger jeg tydeligt irriteret. Det værste af det hele er, at Cameron ser godt ud. Han ligner en jeg nemt ville kunne være venner med, hvis han fucking ikke lagde an på min dame. Jeg tror måske, han er sådan 20, så han er også ældre end Bella, og Madison har sagt, at Bella foretrækker fyre, der er ældre end hende, fordi de er mere modne. Så at Bella ville være sammen med mig, der er et år yngre, kom vist som en rest stor overraskelse for hende.

“Ja, men Bella vil jo ikke have ham. Hun er jo for fanden vild med dig, Alex, slap nu lidt af. Du skal ikke være jaloux, Bella er en god pige. Hun er ikke dig, det ved du også godt,” svarer han bestemt og det føles sgu lidt som en mavepuster. Der er ikke én eneste tøs, der har sagt mig noget siden jeg var sammen med Bella første gang, så han skal kraftedme ikke sige sådan noget pis til mig.

“Jaja, du har sikkert ret,” svarer jeg kort og kaster et blik rundt i stuen. Den er rodet, der ligger sammenkrøllet køkkenrulle fra mit måltid i nat. En tom dåseøl, resterne fra det mad jeg spiste, min t-shirt og strømper og tæppet er helt krøllet, men det er intet imod mit gamle værelse. Jeg ved dog, at Bella nok alligevel vil blive irriteret over det, så jeg aftaler med mig selv at rydde det op, når jeg har været nede at træne.



 

18.12

Døren til træningscenteret lukker efter mig og jeg tager min sorte hættetrøje på, inden jeg kaster min taske over skulderen. Jeg kom ret sent ned at træne, fordi jeg snakkede med Ethan også tog vi lige et spil eller mange, også måtte jeg virkelig skynde mig, så jeg kunne nå at træne, inden Bella fik fri, fordi vi har aftalt, at jeg henter hende fra arbejde, når jeg alligevel ikke har noget at lave derhjemme. Hårene i nakken er fugtige, men det var en fucking fed træning. Træning er en af de eneste måder, jeg kan forholde mig bare nogenlunde i ro på. Jeg trækker hætten over hovedet og fisker min Iphone op af lommen, da Bella skriver.

Bella: Er klar om 5 <3

Alex: er der om 4 ;)

Jeg krydser den befærdede vej og sætter kursen mod McD, hvilket er ret ironisk, når jeg kommer direkte fra centeret. Jeg har stadig høretelefoner i, og musikken er høj og spiller i takt med blodet, der stadig pumper rundt i kroppen fra den forhøjede puls. Jeg havde sgu ikke lige et øje på tiden, så jeg måtte stoppe ret brat, da hun skrev, men det gør ikke noget. Jeg smutter over parkeringspladsen og finder bagindgangen, som hun har vist mig, inden jeg fjerner høretelefonerne og går ind.

“Hej Baby,” siger jeg, da jeg får øje på hende. Hun står og snakker med en eller anden tøs, sikkert en kollega, men smiler sit søde smil, da hun får øje på mig. Det er forskellen på Bella og jeg. Jeg har flyttet hele mit liv til London, og jeg kender ingen. Hun har stadig hele sit liv og sit netværk, selvom hun er færdig med skolen.

“Hej Babe,” svarer hun og mit blik lander på hende. Hun ser altid så fucking dejlig ud, selv i arbejdstøj, altid. Jeg elsker at kigge på hende, eller ja jeg elsker faktisk det meste ved hende. Jeg troede slet ikke, jeg kunne have det sådan her og da slet ikke i så lang tid, men intet er forsvundet. Jeg er stadig akkurat lige så skør med hende, som første gang, jeg så hende. Tøsen og Bella krammer farvel, og jeg går hen og lægger armene om hende.

“Du er svedig,” konstaterer hun grinende og nøjes med at give mig et hurtigt kys. Jeg kigger fornærmet på hende og strammer grebet, så hun ikke kan slippe væk.

“Og du stinker langt væk af friture, så jeg tror sørme, vi står lige,” svarer jeg grinende og giver hende et hurtigt kys mere. Jeg slipper mit tag om hende og lader hende få hendes overtøj på, inden vi fletter vores fingre og begynder at gå hjemad. Det er det gode ved Bellas lejlighed. Den er så central, så vi kan nærmest bare gå til det meste.

“Hvordan har din dag været?” Spørger jeg, da vi går. Jeg giver hendes hånd et forsigtigt klem og hun smiler kærligt op til mig. Et eller andet sted ville jeg ønske, at det kunne være sådan her for evigt. Jeg gider ikke være voksen, jeg vil bare gerne være sammen med hende.

“Lang, men god,” svarer hun og putter sig lidt tættere indtil mig. Jeg smiler og nyder at gå her sammen med hende.

“Hvorfor vækkede du mig ikke, da du tog afsted? Jeg vil gerne følge dig på arbejde også,” siger jeg og føler mig langt mere afslappet sammen med hende end jeg har været hele dagen. Alting virker bare sådan en anelse mere overskueligt, når hun er i nærheden.

“Jeg kunne ikke nænne det. Du ser dejlig ud, når du sover, desuden gik du jo sent i seng, babe,” påpeger hun og jeg trækker på skuldrene. Det ændrer ikke på, at jeg har nemmere ved at komme op og i gang samtidig med hende end når jeg er selv. Dagene ender bare som i dag, hvor jeg ligger og sover til klokken 14.00, spiller lidt, tager ned og træner også henter jeg hende. Jeg får ikke lavet en skid.

“Imorgen skal du vække mig,” svarer jeg og kysser hende på panden. Bella smiler og kigger op på mig.

“Hvad så, hvis jeg nægter?” Spørger hun drillende, og jeg ryster på hovedet af hende, inden jeg dasker ud efter hende, så hun hviner højt. Vi går pjattende hjem til lejligheden, og et kort øjeblik glemmer jeg alt om rodet i stuen, men da Bella træder ind er det som at den glade stemning blev ude på den anden side af hoveddøren.

“Helt ærligt babe, du har været hjemme hele dagen. Kunne du ikke bare have ryddet op efter dig selv?” Spørger hun opgivende og ser bebrejdende på mig. Fuck, jeg havde glemt alt om det, fordi jeg snakkede med Ethan. Jeg kører en hånd gennem håret og skærer en kort grimasse.

“Undskyld baby, Ethan ringede, så jeg glemte alt om det. Jeg ordner det nu, det lover jeg,” skynder jeg mig at sige, inden jeg sætter min træningstaske på gulvet og går hen til hende. Jeg lægger armene om livet på hende og trækker hende ind til mig, men hun ser bare træt på mig.

“Baby undskyld, jeg lover, jeg fikser det, okay? Gå ud i bad, så ordner jeg det lige også kommer jeg ud til dig,” prøver jeg og et svagt smil finder frem på hendes læber, inden hun nikker opgivende. Jeg smiler skævt og giver hende et hurtigt kys, inden jeg slipper hende. Bella er så god til alt det der med oprydning og orden, og det er endnu et af de punkter, hvor jeg halter bagefter eller normalt mener jeg jo, at det var mig, der skulle gå på arbejde også kunne hun ordne de der huslige ting, men for tiden er det jo så omvendt og jeg er fucking lort til det. Jeg sukker i det Bella forsvinder ud på badeværelset, også griber jeg den tomme tallerken samt dåseøl og går ud i køkkenet, hvor jeg smider dåsen ud og skylder tallerknen af, inden den ryger i opvaskemaskinen. Tilbage i stuen lægger jeg tæppet så pænt sammen som jeg nu kan, fjerner mine strømper og t-shirt og smider det hele, samt træningstasken ud i vasketøjskurven. Måske skulle jeg vaske tøjet en af dagene? Så bliver hun sikkert glad. Jeg dropper tanken for nu og fjerner i stedet min pakke smøger. Dem er hun heller ikke super begejstret for. Jeg sætter puderne i sofaen ordentligt, som Bella plejer at gøre det, inden jeg konkluderer, at det må være fint og går ud til badeværelset, hvor jeg kan høre, hun har tændt vandet. Et smørret smil breder sig over mine læber. Jeg elsker Bellas krop, næsten lige så meget som jeg elsker hende og jeg kan aldrig få nok af hende. Min hættetrøje bliver kastet ned i bunken til hendes tøj efterfulgt af den t-shirt jeg træner i og mine shorts, strømper og boxershorts, inden jeg smutter under bruseren til hende og lægger armene om hende. Vandet rammer straks mit svedige hår og lader det falde tungt ned langs ansigtet.

“Undskyld baby, jeg skal nok blive bedre til det,” siger jeg hæst og kysser hende langs kravebenet og halsen. Jeg elsker hende så fandens meget, og jeg skal virkelig til at tage mig sammen, fordi jeg ved godt, at alt det her med mig, der ikke kan tage mig sammen, går hende på. Mere end hun giver udtryk for.

“Du skal ikke sige undskyld,” svarer hun og lægger sine arme om nakken på mig og kysser mig. Jeg er nødt til at tage mig sammen, det er jeg virkelig, for jeg vil fucking ikke miste hende til sådan en som Cameron en eller anden dag. Det duer bare ikke, jeg skal nok og jeg kan godt. Jeg er fucking nødt til at overbevise mig selv.

“Jeg elsker dig, du må ikke være sur på mig,” fortsætter jeg. Jeg bryder mig virkelig ikke om tanken om, at hun er sur på mig. Hvad nu hvis, hun går fra mig? Det ville være så nemt for hende bare at gå ud og finde en ny.

“Jo jeg må så, Alex. Vi kommer til at have skænderier på et tidspunkt, og vi kommer til at være sure på hinanden, men det ændrer jo ikke på noget, fordi jeg elsker også dig, og vi finder ud af det, men jeg må gerne være sur på dig,” svarer hun og kysser mig blidt. Fuck, hvor er hun dejlig og fuck hvor elsker jeg alt ved den pige.

“Men du er ikke sur nu vel?” Spørger jeg forsigtigt og hun smiler til mig og ryster på hovedet, så en lettelse breder sig i kroppen på mig. Okay, nu er jeg bare nødt til at tage mig sammen, så hun ikke har en grund til at blive sur på mig, fordi lige meget hvad hun siger, så vil jeg helst undgå den situation.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...