Du kommer for sent

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2018
  • Opdateret: 22 mar. 2018
  • Status: Igang
Debatten om at sænke topskatten er efterhånden råget lidt i baggrunden, men den er der stedlig. Mange tænker ikke over at det vil have konsekvenser. Ikke kun i vores børns skoler, men også på sygehus, hopitaler og døgninstitutionerne. Magne psykisk syge, vil ikke få den behandling de så desperat har brug for...

2Likes
3Kommentarer
107Visninger

1. 1.

Du kommer for sent

 

John forsøger tit at løbe hurtigere end nogensinde før. Han presser sig selv, til han står i flammer, til hans ben forsvinder. Så falder han om på græsset. Han hiver efter vejret og hoster ild op. Mens han langsomt kommer til sig selv, kravler han hjem. Han bor langt ude i ingenting. Langt væk fra fremmede galakser, og onde hunde. En grusvej fører op til deres hus.

Og ved grusvejen står et birketræ. Dets lange grene forsøger altid at række ud efter ham. Han bliver ved med at kravle. Han kravler ind i køkkenet og sætter sig på den lange bænk ved bordet. Han kigger ind mod Olsens stue. Grise-Olsen. Hans far. Eller hvad man nu kalder det.

En sød melodi summer i luften. John lukker øjnene. Lader musikken opsluge ham, og tage ham med til et fremmed sted.

Måske er de alligevel ikke så langt væk fra alting.

Og så stod han der. Grise-Olsen. Han stirrer på John, som om han kunne hænge ham op i på bjælken i loftet, så John aldrig kunne tage til de fremmede steder igen.

“Hvor var du henne,” ville Olsen vide.

John svarer ikke. Han svarede aldrig. Sådan havde det altid været og sådan ville det altid være. Nu råber han. Han råber altid, hans kæber bliver revet af led. John ser den røde stribe. Måske skulle John hænge Grise-Olsen op i bjælken, så han aldrig kunne irritere ham igen.

Men Grisen går igen. Med sin stok halter han op ad trappen. Han svajer som en rigtig gris, og hans hale svinger fra side til side.

Så er John alene i køkkenet. Måske vil han drømme sig væk, men der er ingen musik. John går ind i Grise-Olsens stue. Han må egentlig ikke være derinde, men han er ret ligeglad. Han kigger i grisens bøger. Skriften smelter sammen til billeder, og billederne smelter sammen til klatter. John lukker bogen igen.

Det er der, han ser sedlen: Karen-Marie TLF: 86 72 62 10

Mor.

John krøller sedlen sammen og smider den fra sig. Han går over til kommoden. Han har altid været forundrede over hvorfor Grisen gemmer alle sine ting i skufferne. Låst væk, så han aldrig ser dem. Men de er ikke låst væk denne gang. Stoler Grisen på ham?

John river den første skuffe op. Han kaster tingene op i luften og lader dem regne ned. Ting smadres på gulvet, tøj flyver over til ilden, men grise er døve.

John river endnu en skuffe op. Han tager fat om luften. Der er kun en ting dernede. John tager pistolen op. Den er tung og glider i hans hånd. Han strammer grebet, og stikker pistolen ned bag elastikken på hans bukser, og sætter sig i stolen. Ilden knitrer en sød melodi. Grisen sover nok nu. John lukker øjnene og rejser til et fremmed sted.

 

Ilden er brændt ud. Det lugter af røg, og John kigger rundt i Grisens stue. Der ligger ting overalt. John rejser sig op, stolen knirker, og et støvfnug forsøger at vride sig væk fra de tunge puder.

Han går udenfor. Kulden slår imod ham, vinden rasler i birketræet, og stjernerne synger. Han går over til skuret, og tænder lyset, så solen skinner i den mørke verden. John havde tit tænkt at Grise-Olsen ville hænge ham op med rebet, der hænger på væggen.

Men ikke hvis han fjerner det.

Han mærker den ru overflade og ser sig selv gå tilbage til huset, gå op ad trappen, og ind til Grisen, som sover.

John sover ikke, han er vågen og alt er så klart når han lige er vågnet. Alt er helt tydeligt. John er ikke bange. ikke længere. Han stryger Grisen over håret, og lægger rebet omkring hans hals. Så strammer han.

Grisen er tung. Hans øjne åbner sig, men han siger ikke noget. John stirrer på ham, Grise er tunge, det ved John nu.

Han skubber grisen ned ad trappen. Den laver et underligt grynt og forsøger at komme fri, men John er ret ligeglad. Han går ind i stuen og finder sedlen:

Karen-Marie TLF: 86 72 62 10

John ringer til sin mor.

Hallo,” Lyder en fremmed stemme “Olsen, er det dig?”

John er helt stille. Han trækker ikke vejret.

Olsen, det er midt om natten, hvis det er omkring John, så snakker vi i morgen.”

“Du skal komme.” Det er ikke Johns stemme.

Der går noget tid “John,” hvisker den fremmede stemme “John, er det dig?”  

“Du skal komme nu.” Han lægger på. Grisen er kommet på benene. John løfter rebet op. Han ser på Grisen, som stirrer på ham. Han råber ikke denne gang, men hans blik siger alt. John trækker ikke i rebet igen. Han tager pistolen op, og med et går det op for grisen, at han skal slagtes.

John tager Grisen med udenfor, ud i kulden og mørket. ud til birketræet. John ved, hvad han skal gøre. Han bliver nødt til at hænge grisen op, så han aldrig kan irritere John igen. Men grisen er bange, så John skyder ham. Grisen falder sammen, og John hænger ham op.    

 

John sidder stille. Han kan høre sit eget snøftede åndedræt over blæsten, der spiller en lille melodi i Grise-Olsens gamle birketræ. Han holder på pistolen, men ligger den fra sig. Det er, som om den brænder. Han ser en rød bil køre op ad grusvejen. Den stopper så pludseligt, at den glider ned i grøften med forhjulene. En midaldrende kvinde stiger ud og står med hænderne foran ansigtet og øjnene spilet op.

“Du kommer for sent,” siger John og lukker øjnene, men han tror ikke at hun hører ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...