Just a dream - Emily Chapman

Emily Cecilia Chapman, 19 år jeg bor i Holmes Chapel sammen med min familie bestående af min mor Anastasia, min far Tom, og min lillebror Nate, min passion for musikken har altid ligget i blodet og vil altid forblive der.. Sådan lød noget af det da jeg skulle fortælle kort omkring mig selv, til min optagelses prøve på et af landets bedste musik skoler, jeg har altid elsket at spille musik og synge kor, jeg spiller især meget på trommer! Jeg er vokset op i et område hvor der altid har været meget musik, min ene nabo er min bedste ven og er fantastisk på Guitar og så synger han ufatteligt godt! den anden er den verdens kendte Harry Styles, som jeg har leget med som lille barn, men har ikke snakket med ham i 17 år, så husker intet da vi begge kun var 2 år! - Men vi var sammen stort set hver dag

- Hvad mon der sker når Harry og Emily mødes igen efter 17 år, mon de kan huske hinanden, og kan de blive venner eller?

17Likes
0Kommentarer
4130Visninger
AA

13. Kapitel 13 - Mini ferie

Kapitel 13 - Mini ferie

Emily´s synsvinkel

 

Jeg vågner ved en masse grin nede fra stuen af, det lyder velkendt. Det ser ud til at Harry allerede er stået op, så jeg vælger lige at lave en hestehale og tage noget tøj på, jeg vælger bare at tage et par sorte stramme jeans, og en t shirt på som er fra calvin klein, jeg tager selfølgelig også nogle strømper på! - Jeg går ud af døren, ned af vinkeltrappen og derefter ind i stuen. Jeg spotter hurtigt min mormor of morfar er her, forresten er vi stadig hjemme hos mine forældre, vi ankom nemlig igår. "Heej" siger jeg og træder længere ind i stuen, "Emily!" siger min mormor of morfar, og rejser sig hurtigt op for at kramme mig, gud hvor har jeg savnet dem så meget. 

Jeg sætter mig ned i sofaen ved siden af Harry, da det er den eneste plads tilbage, men de gør jo heller ikke noget! 

"Vi har lavet en aftale med harry, så vi ville spørge om du også er med på den" siger min mormor som godt kan lide at fører ordet, hun er ret boss til tider. "Hva er det" svarer jeg og kigger nysgerrige på dem alle. "Om i ikke ville tage med til Danmark og smage wienerbrød? bageriet går lidt dårligt så vi ville gerne opgradere med nogle nye ting?" spørger min mormor igen, "ja og vi tænkte Harry kunne lære os lidt da han jo er en erfaren bager" siger min morfar lige efter, og griner. "Jo selfølgelig" siger jeg og griner, det kunne være så hyggeligt. "Perfekt! Hvornår kan i tage afsted" spørger min morfar, "altså jeg starter turneen op igen om ca, halv anden uge og så er jeg ellers først færdig til oktober" siger Harry. "Ved ikke om det er for spontant, men kan det passe hvis vi kan finde billetter til imorgen" spørger min mormor. "Joh det passer vel fint" siger vi i kor og griner. "Herligt vi booker billetterne nu okay" siger min mormor og fikser hendes lille macbook op af hendes taske det står ved siden af hende. Vi finder nu nogle billetter til imorgen tideligt ved 8 tiden, for så er vi nemlig i København ved 10 tiden. Sidst vi var i Danmark var det vildt hyggeligt, så nu glæder jeg mig til at komme tilbage, med ham jeg elsker mest og mine elskede mormor og morfar! Og så bare smage en masse wienerbrød, da Danmark jo er kendt for det heh! "Skal vi så ikke snart til at smutte, hjem ad" spørger Harry og kigger på mig, vi skal jo hjem og pakke. "Jo lad os det, skal vi så ikke lige gå ind og sige farvel til din mor, Robin og Gemma" spørger jeg, og smiler. "Jo det syntes jeg" svarer han.

 

Vi har nu sagt farvel til Anne, Robin og Gemma, og selfølgelig også min familie. Og nu sidder vi i bilen på vej hjem til London. Vi fandt nogle gode billetter og et dejligt hotel til imorgen. Vi skal bo på hotel d´angleterre, som vidst er det hotel min mormor og morfar bor på hvert år når de besøger Danmark. 

 

Morgenen efter.. 

 

"Har du nøglerne" spørger jeg inden vi smækker døren, "jeps" siger Harry imens han mærker i sin lomme, for at være sikker. Klokken er nu 4.30, og vi er på vej til lufthavnen, vi skal flyve klokken 6, så vi regner med det er et fint tidspunkt at være der klokken 5.. Vi mødes med min mormor og morfar der ude, hvor vi også lige spiser noget morgenmad. 

Vi sætter os ind i taxaen som venter nede foran lejligheden. Vi kunne jo sagtens havde taget bilen, men så skulle vi betale sygt mange penge for den kunne stå parkeret ude i luftavnens parkeringshus, selvom pengene ikke er et problem, så er det stadig spild af penge. "Vi skal til Heathrow" siger jeg og klikker min sele, chaufføren nikker og sætter kursen mod lufthavnen. Det er lidt skræmmende at sætte sig ind i en taxa igen, for sidst jeg gjorde det var da vi kørte galt, men det skal nok gå. 

Bagagerummet åbner, vi tager vores kufferter ud og dermed går ind af lufthavnens indgang. Vores syn spotter hurtigt min mormor og morfar der står der, med deres kufferter og venter på os. Vi går hen imod dem, hilser og giver en krammer. "Skal vi ikke starte med at smide kufferterne af" spørger min mormor, "jo lad os det" siger vi og sætter kursen mod den kø vi skal i for at aflevere kufferterne. 

De er nu blevet smidt af, og nu skal vi have noget st spise! "Skal vi ikke bare tage Starbucks" spørger jeg, "jo" siger de andre, vi er ude foran den nu, faktisk. "Hvad skal i have" spørger jeg da vi nu har sat os ved et af de her meget små borde de har. "

"Hej kan jeg hjælpe jer" spørger manden bag disken, "ja vi skal bede om 2 sorte almindelige kaffe, og 2 latte" siger jeg, "ellers andet" spørger han, "nej tak" siger jeg, derefter betaler jeg, jeg har også sagt vores navne så det kan stå på vores kopper. Vi stiller os hen i den anden side for at vente, lidt efter er de færdige. "2 almindelig kaffe til Nicholas og Ellen" siger damen der har lavet dem, jeg tager en og Harry tager en, for det er nemlig min mormor og morfars navne, vi gå ned med dem til dem, ved bordet. Harry sæter sig imens jeg bare går op og venter på vores latte, "2 styks latte til Emily og Harry" siger hun igen. 

 

Vi skal nu til at gå igennem security, så jeg tager min telefon og mine flydende væsker op at min taske, for det er så irriterende når alle folk står og fumler med det, så det tager 50 år før man kan komme videre. Seriøst jeg fatter ikke at folk ikke fatter man nok burde gøre sig klar inden det er ens tur, men det har folk ikke nok hjerne til. Jeg lægger mine ting ned i kassen, derefter går jeg igennem den der ting, heldigvis lyser den grøn, hader når den lyser rød og man skal stå og mærkes på, føj grænseoverskridende. 

Vi kigger på skærmen hvor alle de kommende fly står, "her vi skal til gate 24" siger min morfar, og peger på skærmen hvor der står British Airways, og Danmark. Vi går nu imod vores gate. Vi har stadig omkring 20 minutter før de begynder og boarde passegerne. 

 

 

3 timer senere. 

Vi er nu ankommet til Københavns lufthavn, vi har fået vores bagage, og nu der ville vi se om vi kan finde os et tog, da vi har læst det er meget bedere og billigere end at tage taxaerne, da de vidst er enormt dyre, og der kan vi alligevel ikke alle sammen være, plus vores 4 kufferter. Vi går ned og tager deres metro, som skal hedde M2 imod Vanløse st, jeg har ingen ide om havd det er men det lyder spændende. 

"Uh det er det der kommer her" siger jeg og trækker min kuffert med hen, deres metroer ser vildt lækre og luksus ud, i forhold til dem hjemme i London, de er slidte og ulækre, selve undergrunden er også meget mere ren end der hjemme, dejligt. "Hvilken stop skulle vi af på" spørger min mormor, "Kongens Nytorv st" svarer jeg, og viser hendes det på min telefon, da jeg selfølgelig ikke kan udtale det ordenligt når det ikke lige er det sprog, jeg snakker til dagligt. 

Efter omkring 13 minutter i metro, skal vi af. Jeg går ud af metroen, mit syn spotter hurtigt en lille flok piger på omkring de 13-15 år. Deres blikke forfølger os hele vejen hen til elevatoren. "Omg må vi ikke få et billede" spørger de Harry om, imens vi alligvel venter på elevatoren, "selfølgelig" siger Harry og slipper sin kuffert, derefter tager de en masse billeder sammen, der er nogle der græder og nogle der bare ser chokerende ud, "må vi ikke også få et billede med dig, Emily" spørger den ene pige, "jo da" siger jeg og stiller mig hen imellem pigerne. Årh hvor jeg elsker drengenes fans, de er de skønneste nogensinde. 

 

Vi er nu ankommet til hotellet her er sindssygt smukt, vi venter nu på at få nøglerne til værelserne. "Værsgo" siger min mormor og rækker mig, den ene nøgle til mig og harry´s værelse. Heldigvis har vi alle fået værelser ved siden af hinanden, perfekt. Vi går hen imod elevatoren, kører op og går hen imod værelses nummeret, jeg stikker kortet ind i døren og åbner den. "wauw" siger jeg og trækker kufferten med mig, "wow" siger Harry samtidig. Udsigten er også ret dejlig, vi har fået udsigt ned mod skønne københavn. 

 

Aftenen er nu ved at falde lidt på, og vi er begyndt at blive ret sultende så vi vælger at gå ned til Nyhavn som min mormor og morfar er ved hvert evig eneste år, og man må da også bare sige det ser super hyggeligt ud, med de gamle rustikke, forskellig farvet bygninger, og så også ved vandet. "Skal vi ikke spise her" spørger min mormor og peger på en restaurant som hedder Cap Horn, den ser ret god ud. "Jo det kan vi sagtens" siger vi alle andre. "Et bord til 4" siger min morfar, vi følger med tjeneren ned til et bord, det er ret hyggelig, nu glæder jeg mig bare til at få noget dejligt mad, og noget dejligt at drikke. 

 

Resten af aftenen gik bare med, at vi fik gået os en lille tur på Nyhavn og taget nogle meget insta Worth billeder. Nu der ligger vi bare og slapper af på værelserne, jeg uploader et billede af mig der står på Nyhavn med de pæne farvede bygninger i baggrunden, med teksten skriver jeg bare Copenhagen:). 

Nu vil jeg gå i seng, for imorgen skal vi ud og opleve noget af Danmark, smage å nogle wiener brød og bare maks hygge. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...