Why Brother Why?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2018
  • Opdateret: 18 jul. 2018
  • Status: Igang
To brødre, den ene populær og perfekt den anden kedelig og normal, to modsætninger under samme tag, men da den ene personlighed forsvinder, falder verden sammen. den tilbagestårende bror, Cameron, finder et lille håb da en seddel dukker op og åbner en dør til en helt ny verden hvor hemmeligheder har gemt sig i evigheder. Cameron kommer ud for sin livs rejse hvor kriminalitet og bandemedlemmer bliver en del af hverdagen i sin søgen efter hans højt elsket bror.

5Likes
2Kommentarer
1071Visninger
AA

6. Kapitel 6

sh@warma.com:

“måske kunne vi gøre det i morgen eller hvad tænker du”  <3 <3

Benja@min.com:
“Søde, vi bliver nød til at vente, Eddie han ja du ved….”  >:D <3

sh@warma.com:
“Nej jeg ved ikke! Eddie er altid din undskyldning er han ikke?” :( ;)

Benja@min.com:
“jo… vil helst ikke blande dig ind i noget” :( <3 

sh@warma.com:
“ ÅRH typisk, hør jeg er altså ikke en tøs.. jo jeg er en tøs men er altså lidt af en   hård negl okay.. jeg kan tage det, hvad det du gemmer på Ben? :P <3

Benja@min.com:

“ lov du ikke siger det, endu bedre sværg.. hehe <3 ;)

sh@warma.com:

“ du er en underligt dude! Er du godt klar over det Benjamin? Men okay jeg  Vanessa Cooper lover over hele mit hjerte at jeg ikke siger noget om dine  åndsvage hemmeligheder XD ;)

Benja@min.com:
“ hvis jeg kunne lave en smiley der rullede øjne ville jeg sende den XD men altså min ven Eddie er på en måde våBensmuler, han køber dem hos en butik der hedder West Avenue han er vist gode venner med ejeren eller sådan noget, men altså det tog lidt overhånd og han kom lidt i klemme ved hans chef eller hvad han nu er.., derfor har han spurt mig om jeg ikke vil hente våbene og aflevere dem for ham… “

sh@warma.com: 
“Ikke andet? Ej troede sgu at det var noget med stoffer, tyverier, mord eller sådan noget haha, måske også lidt overdrivet af mig at tænkte sådan <33 :P                         

Benja@min.com:

“…….”

sh@warma.com:
“Ben? Er der mere?

sh@warma.com:
“Hallo, Ben søde er du der?

sh@warma.com:
“undskyld… det var ikke meningen at.. ja det ved jeg sgu ikke,  hmm at træde i det

sh@warma.com:

" Benjamin Jones? Plz skiv noget…. Har det okay med mord”

sh@warma.com:

“og stoffer eller noget helt 3. “

Vanessa Cooper? Benjamins hemmelige beundre eller hvad? samtalen mellem de to bekræfter min teori mellem Eddie og Ben, selvom at jeg inderst inde gerne vil Benægte det, tanken om at Ben har løjet overfor min mor omkring hans holdning til våBen får mig til at tænkte på om han måske har løjet om andre ting, måske er Ben overhovedet ikke den som han udgiver sig for at være, måske hader han rampelyset på skolen og vennerne, måske holder han  faktisk af fattigrøvsmaden som far altid laver når mor ikke er hjemme, selvom at altid laver bræk lyde når han spiser det. Måske er at det Ben har sagt eller gjordt en løgn, Jeg sukker og ser rundt på hans mindefulde værelse.

Billeder af venner, diplomer fra forskellige ting, pokaler og mange andre ting fylder på de kolde vægge, jeg må overdrive, jeg sukker og ser tilbage på computerskærmen, Vanessas navn bliver ved med at poppe op i mine tanker for måske ved hun noget andet end hvad jeg kan læse mig frem til, måske ved hun hvor Ben er. Mine finger bevæger sig let over tastaturet og begynder at skrive på de bløde taster

Benja@min.com:

“hej ømmm søde <3 “

At skrive som Ben er svære end hvad man skulle tro, jeg vidste ikke noget om deres så kalde forhold. Jeg sidder spændt om venter på at hun svare, jeg håber på at hun tror på at det faktisk er Ben der skriver og ikke hans åndsvage lille bror, mit hjerte begynder at banke hurtigere jo mere jeg venter. Ude i køkkenet kan jeg høre min mor lave mad, hun har tændt for radioen og er i gang med at hakke i et eller andet.

sh@warma.com:

“ Benjamin? :O”

Det giver et sæt i mig da computeren giver en lyd fra sig og Vanessas Mail navn kommer frem, jeg nikker selvom at hun ikke kan se mig, gudskelov for det.

Benja@min.com:

“jaer, hvem skulle det ellers være?”

sh@warma.com:

“ hvorfor har du ikke skrevet? har været så nervøs! Hvor er du været? har du set at  alle lever efter dig? Der er posters over alt i byen smukt billede det må jeg  sige! <33

Benja@min.com:

“heh ja min lillebror tog det”

sh@warma.com:

din lillebror? Du har da sagt at du er enebarn?

sh@warma.com:

“hvor har du været?”

Enebarn? ham enebarn? Hvad fanden, hvorfor går han rundt med et billet af mig i pungen når han har sagt til hende at han er ene barn? Jeg kan mærke tårnene presse på selvom at det egnenligt ikke burde røre mig, jeg burde vide at Ben har en forklaring. Jeg sukker og prøver at glemme hendes spørgsmål

sh@warma.com:

“Ben?”

Benja@min.com:

“ja undskylde søde, jeg kan ikke rigtigt svare på dine spørgsmål.. ikke nu                            

sh@warma.com:

“ hvor ikke? Du plejer da altid.. ja du ved? Hvad skal jeg gøre denne her gang for  at få dig til at åbne munden? >:P"

Benja@min.com:

"øm ik noget.. overhovedet ikke noget”

sh@warma.com:

“ du er ikke Ben er du?

Benja@min.com:

“Jo selvfølgelig er jeg det, søde hvorfor skulle jeg ikke være det?”

sh@warma.com:

“ du skriver ik som ham?”

Skiver ikke som ham? Hvem tror hun lige hun er, jeg skriver da nøjagtig som ham, jeg kender ham sgu bedre end hende, eller det vil jeg gå ud fra at jeg gør, jeg knytter hænderne og  sukker, jeg scroller op og ned af vores korte samtale, det har taget mig 21 minutter og jeg har stadig ikke fundet ud af noget nyt

“CAMERON” råber min mor ude fra køkkenet jeg råber tilbage og går ud til hende, hun sætter en gryde på boret og smiler til mig, jeg smiler igen og sætter mig på min sædvandlige plads og kigger ned i gryden, tomat suppe, jeg hiver min tallerken over mod den store metal gryde og begynder at øse det røde tynde lækre suppe op på min kolde tallerken. Min mor sætter sig overfor mig og gør det samme “hvordan har hovedet det?” Spøger hun og tager en skefuld suppe ind i munden,

“fint, hovedpinen er da væk nu” griner jeg

“du skal til at passe på dig selv Cameron”

“jaja” sukker jeg og øser mere suppe op på tallerken. vi sidder lidt i stilhed indtil at døren går op og min far kommer ind i køkkenet, han smækker sin taske op på køkkenbordet og sukker højt.  Min mor rejser sig og kysser ham, han smiler til hende og sammen går de hen og sætter sig ved bordet, min far gnider hænderne sammen og smiler stort  og min mor griner af ham og ryster på hovedet, jeg kigger skifte hvis på mine forældre, det er første gang i 4 uger at jeg har set dem smile og grine sammen, grine og smile sådan rigtigt.

“ Den har du sgu lavet godt!” Mumler han med munden fuld af suppe, min mor nusser ham på armen og smiler til ham

“når Cameron hvordan var det at komme tilbage til skolen?”

“fint” påpeger jeg og undgår at komme ind på alle gaverne, billederne, blikkende og snakken for ikke at tale om sedlen, våben butikken og bilulykken. Min far ser på mig og taber skeen

“hvad i alverden er der sket med dit ansigt!” Siger han hårdt og ser på mig, min mor prøver at sige noget men hun ved lige så godt som mig at det vil være bedst at lade være

“ik noget” mumler jeg og undgår hans blik, han hæver stemmen og gentager mine ord bare højre. Jeg retter mig op og rykker tallerken  længere ind på boret

“årh fint!!, Logan og jeg kom lidt forsendt og derfor løb jeg på gangen, og faldt ned af trappen” lyver jeg og prøver at holde masken, min far nikker og tygger lidt på mine ord, jeg ser over på min mor som ser fortvivlet på mig jeg ser ned på mine lår og håber på at de hopper på det, min far tager skeen op i hånden igen

“okay.. “ mumler ham og spiser videre, jeg ånder lettet op og rykker tallerken tættere på. Resten af aftensmadden forgår i stilhed, kun lyden af skeer der rammer porcelænet byder stilheden i rummet. Normalt vil det være Ben der vil bryde den, ved at fortælle om hans dag, jeg sukker og ser over på den tomme stol ved siden af mig, jeg forstiller mig at Ben lige nu er igang med at tikke om mad hos de lokale, og her sidder jeg og spiser mors lækre hjemmelavet suppe som Ben holder så meget af. En form for dårlig samvittighed kommer op i mig jeg burde være igang med at lede efter ham, jeg burde være ligesom de der mennesker man ser i fjertyndet som ikke giver på før de har fundet personen de leder efter, men i stedet har jeg brugt hele dagen på at køre ud til en eller anden lorte by hvor jeg ikke fandt ud af andet end at han hjælper Eddie med de der åndsvage våben, og selvom at det er en overraskelse i sig selv er det bare ikke nok! Ikke for mig, jeg høre en fjern bip lyd inde fra Ben værelse, Vanessa jeg ser oppe mine forælder som er begyndt at snakke om arbejde, jeg rejser mig og stiller tallerken ved sidden af vasken og går ind på Bens værelse.

sh@warma.com:

“det tænkte jeg nok, du er ikke ham og nu hvor jeg har gennemskuet dig har du ikke nosser til at svare, eller byster alt afhængig af hvilket køn du er!”

Jeg små smiler ag hendes kommentar og prøver at finde på noget at skrive, måske skulle jeg bare fortælle sandheden istedet for lyve mig til svarende, for indtil videre har det fåret mig langt. I et kort øjeblik overvejer jeg at ringe til Logan, men jeg ved allerede hvad han vil sige, så jeg skubber tanken væk og begynder at skrive

 

Benja@min.com:

du har ret… men jeg ved ikke hvad jeg skal skrive okay,  jeg ved ikke hvad du ved eller om det her bare her været spild af tid, jeg ved ikke hvad til forhold til Benjamin er, han har aldrig snakket om dig, og ud fra dine besked fra tidligere kan jeg forstå at han heller ikke har snakket om mig, men lad mig  præsenter mig selv, mit navn er Cameron Jones, Benjamins lille bror som egenligt ikke vil andet end at finde min bror, han har været væk i 4 uger og begynder at blive lidt desparat, jeg er ked af at jeg prøvede at udgive mig for  at være ham, men jeg håbede på du  havde nogen informationer som jeg ikke  havde”

sh@warma.com:

wow sikke en bror!, hvorfor skulle jeg tro dig?”

Jeg kaster mig tilbage i stolen og fægter med armene,  FORDI JEG SIGER SANDHEDEN!! Skriger mine tanker,  jeg får lyst til at svare hende igen eller spøger hende om hendes snapchat eller andet for at overbevise hende, men noget siger mig at hun ikke er så morderne, og jeg dropper det, jeg sukker og rykker til tættere på computeren.

Benja@min.com:
“ okay godt, mød mig foran Riverview High i morgen tidlig kl 07:30 “

Jeg klapper computeren sammen uden at tænke over det, og tager den ud af opladerstikket og snupper den med ind på mit eget værelse og sætter mig i sengen og åbner computeren for at se om Vanessa har svaret, men da hans åndsvage computer  spøger om kodeord opgiver jeg og  bliver vred på mig selv over ikke at kunne tænke så langt, og sur over at jeg nu ikke ved om hende der Vanessa overhovedet kommer, jeg sukker og stiller computeren på mit skrivebord og trommer med mine fingere på det hvide lan for at komme på en ide.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...