Why Brother Why?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2018
  • Opdateret: 18 jul. 2018
  • Status: Igang
To brødre, den ene populær og perfekt den anden kedelig og normal, to modsætninger under samme tag, men da den ene personlighed forsvinder, falder verden sammen. den tilbagestårende bror, Cameron, finder et lille håb da en seddel dukker op og åbner en dør til en helt ny verden hvor hemmeligheder har gemt sig i evigheder. Cameron kommer ud for sin livs rejse hvor kriminalitet og bandemedlemmer bliver en del af hverdagen i sin søgen efter hans højt elsket bror.

5Likes
2Kommentarer
1053Visninger
AA

3. Kapitel 3

Logans bil er en blanding mellem et transportmiddel og en losse plads, jeg ser ned på min fødder som nærmest er begravet i gamle madposer, tomme sodavandsdåser, ting som han endu ikke har fåret ud bilen efter han har købt det og papir, jeg smiler og ryster på hovedet, han ser over på mig og  og banker på rattet i takt med musikken

“hey hvis du har noget i mod Frøen så kan du da bare gå”
“Frøen? Nårrh ha fordi den er Grøn? ” griner jeg fejer skraldet af mine fødder,
“ haha meget morsomt, men ikke bare fordi den er grøn men også fordi at de spiser frøer i Frankring, og hvad skulle hun ellers hedde”
“hmm jeg ved ikke måske Reservedelespusheren” ler jeg jeg banker lidt på sædet som udgiver en tyg røg, jeg begynder at høste og forsøger at vifte det væk med hånden, Logan griner og ruller ned for vinduet. Jeg hiver sedlen frem fra lommen og stiger igen på den, jeg kan ikke lade være med at spekulere på hvad vi kommer frem til og hvorfor jeg aldrig har hørt om disse steder, Ben havde aldrig nogensinde snakket om det, for ikke at nævne at han aldrig havde snakket om Eddie, men måske var det bare et tilfælde, måske er der en logisk forklaring der vil få mig til at virke dum og desperat.

“hvor er det første sted?” Logan afbryder mine tanker, jeg på han og efter ned på papiret igen

“øm et sted eller en vej der hedder West Avenue, hvor det så end er” svare jeg og trækker  på skulderen, han nikker og forsøger at se ud som en der har styr på hvor vi køre hen, men vi ved begge to godt at hans forstilling er lang fra virkeligheden. Han peger ned på hans lomme og giver tegn til at jeg skal tage hans telefon, jeg ser overraskede ud i luften og stiger bagefter skiftevis på ham og lommen, jeg løfter det ene øjenbrun “mener du det?” Udbryder jeg og klør mig i håret “ej come on Cam! Det er da ikke fordi jeg har spurgt om du ikke lige ville klø mig ved det tredie ben vel?” Griner han og drejer til venstre i krydset, jeg sukker og tager en dyb indånding og for duften af død og mug ind i min næse, jeg skærer ansigt og tager hånden ned i hans lomme og forsøger at få fat i hans mobil, jeg kan høre ham grine men prøver at ignorere den irrerende lyd “hmm lige der, bare bliv ved Cam” råber han, jeg slår ham på skulderen og sætter mig normalt i sædet igen, Logan griner stadig og ser på mig, jeg smiler og ryster kraftigt på hovedet

“nogengange er du sgu for meget!”

“årh lad være du kunne ikke undvære mig!, tag dig sammen og skriv adressen ” påpeger han, jeg gør som han siger og låser hans smadret Iphone op.

Jeg har hele tiden troet at West Avenue er en vej, men Logans mobil viser noget andet, ifølge den er det en eller anden våben butik, jeg ser overrastet på skærmen og da jeg siger det til Logan bliver han lige så forbavset som mig “våben!! Ben havde da ikke nogen våben?”  Siger han stille, men jeg er for målløs til at svare. Min mor har altid gjordt det klart at våben var udelukket i vores hus, ikke bare fordi at det delvis var ulovligt men også fordi at hun mente at det var et forkert signal at sende til folk, Benjamin havde altid været enig med hende, og da min far så en dag alligevel kom hjem med en blev både Ben og min mor ubeskriveligt sure, så at sidde her i Frøen og køre hen til en Våben butik virker som noget der kun ville forgå i mine drømme. Der går 20 minutter før at vi stopper bilen foran  West Avenue, butikken er lille og øde, rundt omkring er der ingen mennekser og det virker som om at denne her bydel ikke har været beboet i flere år.  Jeg går hen til hovededøren og skubber, men der sker ikke noget, jeg sukker og prøver at skubbe hårde men stadig ingen effekt, jeg knytter hænderne tager mig sammen for ikke at slå på den beskidte glasdør. “er den låst?” Kan jeg høre Logan sige, jeg nikker og vender mig om i mod ham, “havd så nu” forsætter han og lænder sig op af bilen, jeg trækker på skulderen, at køre så langt for ingenting gør mig små sur, at håbe på at finde et eller andet men ikke at finde noget som helst gør mig ked af det. Jeg vender mig om mod døren igen og små sparker til den, “lorte dør” visker jeg små surt og sætter hænderne i lommerne.
“HEEY! Lad være med det der, din lorteunge!” Høre jeg en stemme råbe, jeg hopper nærmest tilbage og tror i få sekunder at det er døren der snakker, “hvem der!” Råber jeg og ser tilbage på Logan, han peger ud i luften og da jeg følger hans finger stopper mit blik ved en lille mand.

Jeg kan høre Logans skridt komme nærmere, men jeg ser ikke på ham, istedet står jeg og glor ned  på manden foran mig, han står med hænderne i siden og skuler til mig, jeg forsøger at smile til ham men han afviser mine smil og går tættere på mig “Det må du meget undskylde hr” stammer jeg og går et par skridt tilbage, han ruller øjne og vender hovedet mod døren “du er  Kræftstejlme heldig med at der sket noget, ellers så havde jeg sgu banket øjnene ud af dig knægt!” Råber han og gnider sin hånd op og ned på ned sted hvor jeg ramte, jeg ser panikslagende over på Logan, han nikker forstårene og stiller sig bag ved mig “min ven her er ikke ude på ballade, vi kom for at stille nogen sprøgsmål” forklare han og sætter sig ned på hug for at komme i øjenkontakt med manden, “spørgsmål? Om hvad? Hvis i er fra politiet så pis af helvedes til, jeg har ikke noget at fortælle!”

“politiet? Nej øm vi er bare helt normale high school drenge” påpeger jeg, manden ser skifte hvis på os og klør sig på sit skallet hoved, han nikker en skule og ser ned i jorden “okay, hvad vil i spøger om” siger han stille og tager hånden ned i lommen og fisker en nøgle frem, “jo ser du, der er denne her dreng på vores skole, han er øhh sidste års elev, men har rigtig stor betydning for alle, du ved nærmest en mønter elev, men altså han kommer op og skændes med hans forældre en aften og har været forvsundet lige siden” min stemme er bliver mere og mere hæs jo mere jeg for sagt, det er første gang jeg har skulle forklare hvad der er sket med Ben, da politiet kom til vores hus var det mine forældre der stod for snakke delen, så det føles mærkelig at stå her og snakke til en sur lille mand spechelt når han muligvis ikke har noget som helst med det at gøre.

Manden åbner døren og går ind i butikken, Logan og jeg følger efter selvom at han enligt ikke har sagt at vi skulle. Butikken er meget mindre end jeg havde forventet, alle møblerne er lavet af træ og der hænger harpuner, gevær, riffler og mange andre skydevåben over alt, det giver en klump i halsen ved bare at kigge på de mange skydere rundt omkring, og jeg kan fornemme nervøsiteten boble længere op i mig jo mere jeg befinder mig her. Manden går om bag disken, og stiller sig på en skammel så han kan se over, jeg smiler igen forsigtigt til ham men heller ikke denne gang gengælder han det, han lænder sig over disken og folder hænderne “ jeg kender ikke nogen der er forsvundet, og hvis jeg tilfældigvis vidste hvor denne her dreng i snakker om er, tror i så ikke at jeg vil havet kontaktet jer?”han ser spøgerne på os, Logan små griner og går over til ham “næ du virker ikke som typen der ville gøre det”
“Logan!” Udbryder jeg og tager fat i hans trøje og takker ham tilbage, jeg ser alvorligt på ham og prøver at hentyde til at han skal holde sin kæft, han vifter med armene “Hvad!” Visker han højt og for mig til at give slip på ham “det må du undskylde” siger jeg og skubber Logan om bag mig, manden løfter det ene øjenbrun og ser på mig, hans øjne er kolde og tomme, og fortæller mig intet om hvordan han har det, vi står alle tre i stilhed og venter på at en eller anden siger noget, men det er der ikke. Logan er begyndt at se sig omkring mens jeg er fokuseret på at få ord ud af min nervøse og tavse mund.

Døren går op lidt tid efter, og en pige på vores alder træder ind, hun ser overraskede på os alle og stiller sin taske om bag disken, “kunder?” Visker hun til den lille mand som bare ryster på hovedet, hendes ansigt ser trist ud men ændre sig hurtigt til forundret og nysgerrig, “hvem der det så?” forsætter hun som om at vi ikke er her, som om at jeg ikke står lige ved siden af dem og kan høre hvert et ord af hvad hun siger, manden sukker og kigger kort på mig  “Ser du min pige de her to drenge stod og sparkede på døren her for lidt siden, eller ham der gjorde” han peger på mig, hvilket for mig til at rødme, hun ser på mig og smiler skævt og svinger sit lys lange hår om på ryggen “de havde nogen spørgsmål om en eller anden dreng” forsætter manden,  pigen nikker, og Logan kommer over til os og giver hånden til pigen “dav jeg er Logan Moore og det her er min ven Cameron” “Jones, Cameron Jones ik?” Afbryder pigen og giver hånd til os begge,  mit hjerte springer over et bank da hun nævner mit navn, Logan nikker usikkert og ser over på mig, “øh ja hvordan jeg mener har vi, øm kender vi hinanden?” Stammer jeg, pigen griner og  ryster på hovedet
“ Nej nej bare rolig, men du er Benjamins lillebror ikke? Jeg mener jeg så engang et billede af dig i hans pung”  hendes stemme er lys og venlig i modsætning til manden som jeg formoder er hendes far, manden vender øjnene og hopper ned af sin lille skammel og forsvinder ind i noget der minder om et baglokale. “ ja i må altså undskylde min far, han er ikke så god til det der med nye mennekser” griner hun “det ser vi” svare Logan og tager hænderne i lommen.

Pigen gør tegn til at vi skal sætte os i stolene som er placeret i midten af butikken, de er bløde og overraskende behagelige at sæde i “forresten så hedder jeg Ane” hun sætter sig ned og jeg forklarer hende hvorfor vi er her, min stemme er mere selvsikker og rolig end første gang og jeg kan mærke nervøsiteten tage af, Ane ser mere og mere overrasket ud jo mere jeg fortæller, hvilket for mig til at miste troen på at hun ikke kan hjælpe os “hvor forfærdeligt! Det havde jeg godt nok ikke Troet om Benjamin, at han bare sådan vil forsvinde, der må da være en grund?, det eneste jeg ved er at han normalt kom her for at hente nogen vare for en af vores stamkunder Eddie Collins” siger hun og læner sig tilbage i stolen, jeg ser over på Logan som nikker selvtilfreds og svare “det giver mening”
“ har han nogensinde fortalt noget eller gjordt noget der skulle være unormalt” spøger jeg som en eller anden journalist der er ved at lave en helt vild forside histore, Ane kigger op i løftet og tænker en smule for hun siger “ altså det er underligt nok i sig selv at kommer her og hente våben så tit som han gjorde, men nej vi snakkede normalt ikke om andet end vejret eller nyhederne, også var der lige den gang hvor jeg spurgte til billedet i hans pung, som så vidste sig at være dig” siger hun, jeg nikker og prøver på ikke at virke alt for skuffet over hendes svar, men jeg sukker og rejser mig fra stolen, Logan gør det samme uden egneligt at vide hvad vi har gang i, jeg giver Ane hånden og siger tak for hjælpen hvorefter at jeg går ud af butikken “Hun var sgu da lækker hvorfor gik vi så pludseligt” griner Logan da han låser op for Frøen,  jeg ruller øjnene og fniser af hans måde at sige det på “hun kunne jo ikke hjælpe os, så der var ingen grund til at blive” svare jeg og spænder  sikkerhedselen, “ hun hjalp da, hvis hun ikke var kommet havde vi aldrig fundet ud af at Ben ofte kom og hentede ting for Eddie, hvilket vil sige at Eddie er involveret i et eller andet siden at han ikke selv kan komme og hente hans lort, og måske har han trukket Ben med ind i det” siger han og sætter bilen i bakgear og køre væk for West Avenue.

Jeg ser på ham og gentager det han lige har sagt “hold nu kæft du har sgu fat i noget” råber jeg og smiler,  jeg slår ham låret og venter mig om for at se butikken blive mindre og mindre, hvilket for mig til at tænke over hvad det mon er Eddie har gang i og hvorfor Ben vil hjælpe en fyr som ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...