Why Brother Why?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2018
  • Opdateret: 18 jul. 2018
  • Status: Igang
To brødre, den ene populær og perfekt den anden kedelig og normal, to modsætninger under samme tag, men da den ene personlighed forsvinder, falder verden sammen. den tilbagestårende bror, Cameron, finder et lille håb da en seddel dukker op og åbner en dør til en helt ny verden hvor hemmeligheder har gemt sig i evigheder. Cameron kommer ud for sin livs rejse hvor kriminalitet og bandemedlemmer bliver en del af hverdagen i sin søgen efter hans højt elsket bror.

5Likes
2Kommentarer
1068Visninger
AA

16. Kapitel 16

Morgen solen vækker mig alt for tideligt, jeg ser over på Vanessa som lægger trykt op af mig, hendes åndedrag er stille men behagligt at lytte til, jeg rykker mig stille og roligt væk fra hende for at sætte mig op i den kølige bil, lugten er forfærdelig men jeg er i tvivl som det er bilen eller mig der luger sådan,  jeg ser over mod bygningen som ser mere slidt og faldefærdig ud end i går, jeg sukker og åbner døren, går ud og stiller mig op af bilen. Stilheden gør mig glad, at stå her alene ude i igenting og lytte til de få fugle der nu skulle være her, gør mig glad, det for mig til at glemme alt om Benjamin og den følelse jeg får når jeg lyver overfor Logan om Vanessa, mine forældre og deres bekymring for mig, deres hårde ord og stramme holdning, alle indformationerne, sporene og den lange søgen efter den perfekte bror som tydeligvis ikke vil findes. Det hele forsvinder fra mit hovede og efterlader en følelse af frihed i få sekunder.

“Cam? Din telefon.. gider du lige?” Vanessa banker svagt på ruden og vender sig om på den anden side og sover videre, jeg bøjer mig ind over hende og tager fat i mobilen, Logan står der på skærmen, jeg ser hurtigt over på Vanessa også tilbage på skærmen, jeg sukker, stiller mig udenfor igen og sætter telefon på til øret

“Heey  Logan hva´så?”
“hva´så?? Dude du har du tænkt dig at aflevere bilen tilbage” han griner lavt, og jeg forstiller mig at står foran vinduet og kigger på der hvor hans bil burde stå

“øhh jo, jo selvfølgelig skal du bruge den nu eller hvordan”?
“Nej, men her er sgu lidt tomt uden min lille frø ahah, men altså jeg havde da tænkt mig at smutte over til Vanessa… jeg tror sgu at det kunne fungere”

dig og Vanessa? Seriøst Logan? I er da så forskellige..” Ryger det ud af mig, jeg stivner en smule da det går op for mig hvad det er jeg har sagt
“hvor blev støtten af? Han griner igen men denne gang er latteren usikker.

Bag mig begynder Vanessa at bevæge sig, jeg ser tilbage på hende, hun smiler og tager en af Logans gamle tøjer på over hendes halv nøgne krop og sætter hendes hår op i en overraskende pæn knold, hun kommer ud til mig og putter sig ind i mine arme og kysser mig på kinden, hendes ånde lugter af alkohol men jeg lader som ingen ting og prøver at fokusere på Logan

“Undskyld, det var ikke min mening at”

“det er okay Cam, det er måske også bare mig der over tænker det hele.. som en pige, men altså jeg kan sgu bare komme forbi og hente bilen, så er du også fri for at køre”

Jeg ser ned på Vanessa, hun tager min hånd og for mig til at holde om hende, hun ryster en smule, hendes smukke øjne fanger mit blik, hun kysser mig ved siden af munden, jeg smiler og får lysten til at smække røret på, tage hende om livet, kysse hende, mærke hende, høre hende viske mit navn mens kysser hendes bløde bryst. Jeg  prøver at beherske mine lyster men hendes åndedrag gør det svært for mig,

“Er du ikke snart færdig?” Spøger hun og tager hendes hånd ned i min lomme og tager papiret fra i går op af min lomme, jeg nikker til hende og håber på at Logan ikke hørte hendes stemme, men han holder op med at snakke og er stille i få sekunder

“er det? Vanessa?… Cam hvad forgår der?

Jeg kan ikke få det sagt, selvom at jeg egenligt bare kunne sige sandheden uden at give for mange informationer, sige at vi fandt bestefars skab, fandt sedlen, drak øl og ikke kunne køre hjem, men på en eller anden måde vidste jeg at det ikke var godt nok, jeg kunne ikke lyve over for min bedste ven, ikke mere, igennem hele vores venskab har jeg altid haft ren mel i posen, selv dengang hvor jeg stjal hans ynglings action figur i 3 klasse, han blev sur men han kom over det. Denne her gang er det en pige som ødelægger det hele, men han skal nok komme over det, det er jeg sikker på.
Vanessa tager telefonen ud af min hånd ser op mig og tager den op til øret,

“Logan, Godmorgen, ja altså Cam og jeg har altså sovet i den bil, vi blev sgu lidt fulde da vi fandt nogen øl, mega lækkert med gratis drikkelse ik? Det kunne vi sgu ikke sige nej til, mit tøj blev lidt vådt så Cam hjalp mig med at få det af, han er blevet god til… meget bedre ind første gang på hans værelse, men altså ihvertfald så tager jeg lige tøj på, så kommer vi okay, ses” hun lægger på og giver mig mobilen hun smiler og finder sine bukser frem, jeg står mundlam og ser på min varme mobil, alle tanker går igennem mit hovede, jeg forsøger at finde en måde jeg kan forklare Logan at det ikke er sandt, selvom at jeg burde være glad for at sandheden er ude er jeg  skæmt og sur over den måde den kom ud på, han skulle høre det fra mig, han skulle sidde stille og roligt og høre på mine ord, lytte til dem, men nu har han hendes ord, en lækker tilfældig piges hård ord i hovedet.

Jeg starter bilen da hun sætter sig ved siden af mig, hun giver mig sedlen
“skal du ikke læse den” spøger hun stille og lægger hånden på mit lår, jeg svare ikke men ser bare på hende og tager papiret ud af hånden på hende, jeg sukker, og folder det langsomt ud

BOARDING PASS:            
FLY NR:         BORDING TID
D83502         14:05

NAVN: BENJAMIN JONES
FRA  RIVERVIEW LUFTHAVN
TIL: AMSTADAM, HOLLAND

Mød mig bag Vesper, så ordener vi de sidste ting!
- M

Amsterdam, hvad? Hvorfor? Jeg kan ikke flyve der hen? Ikke nu? Hvad skal han? Hvem er M? Mange spørgsmål går i gennem mit hovede, jeg ser over på Vanessa som sidder spændt og venter, jeg folder sedlen sammen og putter det ned i lommen og begynder at køre, hun ser  forvirret på mig  men siger ikke noget, jeg håber hun kan fornemme min vrede og mærke min skuffelse.
vejene er tomme og overskuelige, ingen larm af bilhorn eller musik, kun lyden af trafiklysene kan høres. Gaden ned til Logans hus er lang, alt for lang, tanker går igennem mit hoved, som hvordan han vil reagere. Jeg stopper foran hans lille hus og hans søster åbner døren da jeg går ud af bilen. Jeg vender mig om for at gå op det hoved døren, hun ser på mig og smiler skævt, jeg smiler igen og aflevere nøglerne til hende. Hun er høj og alt for tynd,  hun at langt rødt hår og samme slags briller som Logan, hendes tøjstil er klassisk og pænt men på samme tid indikere det hendes mor rolle som hun har fåret kastet i hoved da deres forældede døde.

“Er han meget sur?” Spøger jeg, hun løfter den ene øjenbrun
“Cameron.. han ikke sur, du kender ham, du skal være glad for det ikke er mig du har pisset på, men det tror jeg godt du ved ikke sandt” smiler hun, jeg nikker og tænker tilbage på dengang hvor jeg kom til at ødelægge hendes nintendo, hun råbte og skreg så højt at jeg var bange for at vinduerne ville sprænge.

“han er indebrændt og knust, han var underligt nok blevet ret glad for hende Vanessa pigen, selvom at hun sket ikke virker som hans type” forsætter hun og ser hen på Vanessa som stadig sidder i bilen, jeg nikker stille og visker
“jeg ved det”

“hør, kan kommer over det, det er på trods af alt bare en pige, jeg ved at jeres venskab er vigtigere, men du må give ham tid, Cameron, måske en del, der er sgu noget lort det du har lavet, og jeg håber virkelig at det her er det hele værd at smide min bror ned i helvede for en tøs som hende” hun sukker og lukker døren foran mig, jeg tygger på hendes ord og giver hende ret i det hele, for ligemeget for lækker og fantastisk Vanessa er, er hun ikke det værd.

“Nårr, hva så? Hvilket eventyr skal vi på i dag?” Hun stiger ud af bilen, smækker døren bag sig og ser over på mig, jeg står og glor på hende som om hun var en eller anden fremmede som ikke kunne finde vej, hendes ord gentager sig i mit hovede og gør mig mere og mere vred, hvordan kan hun stå der og påpege at det her er et eventyr? Jeg ryster lidt på hovedet og siger “eventyr, dette her er ikke noget eventyr Vanessa, det er sgu alvor! Ben kan være i fare.. døden nær!” Min stemme er bestemt men stille, jeg begynder at gå ned af vejen mod mit hjem uden at se tilbage på hende, måske er det barnligt og uforsvarligt at gå på den måde, men jeg er sgu ligeglad, lige nu vil jeg bare slette hende fra mine tanker, bare lidt, men hun gør det sgu svært.
“Cam? Stop hey, det var ikke sådan ment okay, vær nu ikke så pige sur!” Hun løber efter mig, jeg stopper og jeg vender mig om i mod hende,  hendes Bambi øjne stråler og gør mig blød i knæene, hendes stemme for mine øre til at smelte, min mund vil mærke hendes læber men min hjerne prøver at tale min krop fra det, prøve at overbevise den om at hun ikke er så fantastisk.

“pigesur, hold op jeg er ikke pige sur, men Logan er sur på mig, min bror er væk og befinder jeg ikke i landet, mine forældre kunne dræbe mig lige nu.. eller det tror jeg da, du.. ja du øm arh det ved jeg sgu ikke men du er også et eller andet, min hjerne koger over okay? Jeg kan ikke håndtere flere spor, indtryk, sætninger eller viden, ikke nu” svare jeg og fægter med armene, mit hjerte banker hurtigere, som om det bare har ventet på at jeg skulle spytte ud med de ord. Hun kærtegner min kind og smiler til mig, jeg stirre på hende, men hun stopper ikke, hun rykker sig tættere på mig,
“du ligner din bror er du godt klar over det? Han var stresset, presset hvis man kan sige det, han sagde lige nød  agtigt det samme til mig inden han stoppede som min hjælpe lære, du er bare mere cute og fantastisk at se på”

Hun kysser mig ved siden af munden og tvinger mig i et kram, jeg gengælder det ikke, jeg ser over mod Logans hus, hans vindue står åben og det begynder at undre mig om han har hørt det hele, jeg trækker mig væk fra hende og hun ser mærkeligt på mig
“hør, vi kan ikke gøre det her mere, jeg ved ikke engang hvad det her er, har du også sagt til Ben han var Cute og fantastisk? Eller til Logan? Måske skulle vi tage hjem slappe af også genoptager jeg eftersøgning i morgen, Okay?” Svare jeg sur og udmattet, hun nikker stille og uforstående, men jeg mente værd et ord, igennem hele den korte tid jeg har kendt hende har hun spillet på Logans følelser, formodet at skabe en følelse jeg ikke engang ville have for hende, spillet to venner op mod hinanden som ikke engang vidste at dette her blev til et spil, været sammen med min bror, fået informationer som hun ikke vil dele, eller jeg er i hvert fald sikker på at hun ikke vil, for hun siger aldrig noget.  Hun for tåre i øjnene og går uden at sige et ord. Jeg sukker og mærker skyldfølelsen vokse, det var aldrig min mening at såre hende, at se en pige som hende ked af det er aldrig sjovt og ikke noget jeg ser frem til, men i dette her tilfælde er jeg bange for at det var nødvendigt. Jeg ser over på Logans vindue igen, jeg stirre direkte ind på ham, han står iført en tyk trøje, han har taget hans briller af og ser hen i mod mig, jeg smiler en smule men han gengælder det ikke, i stedet nikker han stille med hovedet og går sin vej, jeg sukker og gør det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...