Why Brother Why?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2018
  • Opdateret: 18 jul. 2018
  • Status: Igang
To brødre, den ene populær og perfekt den anden kedelig og normal, to modsætninger under samme tag, men da den ene personlighed forsvinder, falder verden sammen. den tilbagestårende bror, Cameron, finder et lille håb da en seddel dukker op og åbner en dør til en helt ny verden hvor hemmeligheder har gemt sig i evigheder. Cameron kommer ud for sin livs rejse hvor kriminalitet og bandemedlemmer bliver en del af hverdagen i sin søgen efter hans højt elsket bror.

5Likes
2Kommentarer
1057Visninger
AA

13. Kapitel 13

Jeg er blank, tom for ord, mine tanker flyver rundt men intet  lander på papiret, bag mig kan jeg høre folks mumlen, jeg sukker og prøver at fokusere på min opgave, selvom at den er lam og kedelig har jeg ikke andet og give mig til. “Cameron har du set nyhederne?” Jeg vender mig om jeg får øje på den mørkhåret buttet fyr bag mig, han kommer nærmere og sætter sig ved siden af mig, han sukker ser ned i jorden, det er første gang jeg nogensinde har set ham så nede på jorden og nærmest trist,  jeg møder hans blik og nikker stille, “tror dine forældre på det? Tror du på det?” Forsætter Eddie, jeg ryster på hovedet og lægger papiret ved siden af mig,

“mine forældre gør ikke, de er rystet og bange men de tror ikke på det”
“for dem er han jo perfekt… undskyld det var ikke min mening at..”
“det gør ikke noget, mit syn har ændret sig, nogen gange ville jeg ønske at folk kunne se ham for hvad han virkelig er” afbryder jeg, mine ord kommer bag på mig men jeg mener det, hvis folk i byen vidste at Ben er mere end bare den perfekte dreng ville de måske se anderledes på ham,

“siden hvornår har du det? Har du ikke altid været Ben fan?” Griner han, og puffer til mig,  jeg sukker og trækker på skulderen
“ jo eller nej ikke på skolen, ikke når vi var udenfor blandt andre, det var som om at han altid skulle vise noget, altid skulle bevise noget, men det hjemme var han den bedste, han var nede på jorden, en fantastisk bror” siger jeg og piller ved mit bukseben, vi sidder i stilhed, jeg overvejer at spøger om han ved mere men jeg ved ikke hvor længe jeg kan blive ved at at spille venlig overfor ham, men når jeg sidder her ved siden af ham så stille og rolig for det mig til at tænke på om jeg overhovedet spiller, måske er Eddie også anderledes måske er han sket ikke så klam og hård en person som han udgiver sig for at være.
“tror du han lever? Jeg mener der er næsten gået 5 uger, uden nogen spor” begynder han, jeg ser tomt på ham og tygger på hans ord, mit hjerte stopper i få sekunder mens hans stemme bliver en gentagelse i mit hovede, tror du han lever.. tanken har aldrig straffet mig, eller mine forælder, vi har altid haft håb, bare tanken om at alt dette her kunne være spild af tid, hvis Ben har været død i 5 uger unden nogen hr fundet ham, vil jeg ikke være den der finder ham, jeg vil ikke se min bror i den tilstand ikke nu. “han lever! Jeg er sikker!” Siger jeg bestemt og selvsikkert ikke for hans skyld men for min egen.

“hvordan kan du være så sikker”
"det ved jeg ikke, Logan og jeg har prøvet at finde ham og alt tyder bare på at han stadig lever"
“vent, hvad har i?” Han ser overraskende på mig, han rejser sig og stiller sig foran mig med et alvorligt ansigt
“øm ja vi hmm har besøgt våben butikken og fandt ud af nogen ting som viste os til en lille butik som”
“som førte jer hen til kirkegården… Fuck så nyhederne taler sandt! Hvad fanden har manden gang i” afbryder han, og hæver stemmen, jeg tysser på ham og fortryder langsom at havet fortalt ham det jeg tager sig til hovedet og nikker langsomt.

Fru Lund kalder på os men vi er ligeglade vi bliver siddende, jeg venter på at han skal sige noget, men jeg ved ærligtalt ikke hvad, jeg har ingen ide om hvad jeg forventer af ham, om han ved noget eller om han bare er utrolig god til at ligge to og to sammen. Mobilen summer i min lomme, jeg spinder nærmest op fra stenen og griber fat i min telefon Vanessa Eddie ser op på mig og peger på skærmen

“sig ikke til mig at det der er den Vanessa jeg tror det er!?”
“hvem tror du da det er?” Svare jeg lavt og ser ned på skærmen
“Vanessa Copper, Bens Vanessa… det er der sgu for fuck up, selv for dig Cameron”
jeg ryster på hovedet jeg bevæger mig lidt væk fra ham, jeg straffer min finger over skærmen høre hendes dejlige stemme i mit øre

“CAM! Hees søde tak for sidst! Det var vidunderligt” griner hun, jeg rødmer og ved ikke helt hvad jeg skal sige, men hun kommer mig i forkøbet
“du kan ikke gøre mig en tjeneste vel?” Hun visker som om at hun er et eller hemmeligt sted, jeg nikker selvom at hun ikke kan se det, og først efter et par minutter går det op for mig
“jo, ja, jeg mener hvad er det” siger jeg nervøst og ser kort over på Eddie

“hent mig ved kirkegården!” Svare hun og lægger på uden jeg kan sige noget, jeg ser overraksende og forvirrene på skærmen og skriver hurtigt til Logan, han er den eneste mulighed jeg har for et lift, selvom at jeg aller helst gerne ville hjælpe hende alene, jeg går over til Eddie og tager mine papier,
“dude!, Vanessa er en skidt person..” Råber han efter mig da jeg er noget lidt væk fra ham, jeg vender mig om og ser i et kort øjeblik Ben stå foran mig og sige nøjagtig det samme
“hvad ved du om det!!”
“ Hun knuste ham!”
“jeg troede at du sagde, at i ikke var venner!” Vores stemmer bliver højre og højre, jeg kan mærke hans vrede og jeg håber at han kan mærke min,
“årh det er vi heller ikke, men vores arbejde.. eller vi brugte meget tid sammen, og en dag kom han ned på West Avenue fuldstændig græde færdig, han nævne at Vanessa havde kørt rundt med ham i alt den tid og bare brugte ham for at få gode karakter”

Jeg ryster på hovedet og overbeviser mig om at han lyver, hun har udtalt sig om hendes forhold til Ben og jeg taler på når hun siger at det var hendes mors skyld. Jeg vender mig om og går hen i mod Logans bil unden at sige et ord, men for været skridt jeg tager bliver tvivlen støre og støre har jeg følelser  for hende? Over for Logan vil jeg benægte det, faktisk ville jeg benægte det overfor alle, men måske har mit indre jeg indset at jeg ikke længere kan gøre det overfor mig selv, ikke efter i går, selvom at jeg stadig ikke kan finde ud af hvad det var, hun havde drukket og jeg kunne ikke styre mine lyster men der var ikke andet i det, eller var der?
Logan står overraskende nok allerede ved bilen, han siger ikke noget men smiler stort da han ser mig, vi sætter os ind i Frøen og han starter hurtigt moteren og begynder at køre
“jeg fortale Eddie om de spor vi har fundet” siger jeg forsigtigt, Logan har aldrig kunne fordrave ham jeg tror han er den der hader ham mest af os to, ihvertfald nu hvor jeg er begyndt at fornemme en anden side af Eddie.
“hvorfor!, det er sgu for dumt!” Udbryder han og gasser op, jeg sukker og giver ham delvist ret,
“ja men måske vidste han noget, han regnede ud at det med kirkegården var sandt men jeg noget ikke og spøger om han vidste noget om bedstefars skrin inden hun ringede” svare jeg forsvarende han nikker stille og overvejer sit svar, han smiler stille og ser kort på mig
“det er cool Cam, bare du har styr på det så støtter jeg dig, men nu hvor vi er ved emmet hvad laver Vanessa så ved kirkegården og hvorfor skal vi komme”  jeg trækker på skulderen og prøver at finde en forklaring, men hendes stemme var svær at tyde.

Ved kirkegården, går der ikke langtid før vi er fremme ved Bedstefars grav, det giver en knude i maven da jeg får øje på det gule politi bånd rund om graven og Vanessa der bare står og kigger ned på den, Hun ser over på Logan og begynder at græde, “tror du vi bliver taget!, jeg kan ikke komme i fængsel gutter det kan jeg ikke, min mor ville slå mig ihjel!!” Hun små løber hen imod os, Logan åbner armene og gør sig klar til at omfavne hende, men hun gengælder ikke hans tilbud og styrter istedet hen til mig, hun tager armene rundt om mig, jeg prøver at undgå Logans blik og istedet bare gengælde hendes kram, jeg nusser hende ubevist på ryggen og prøver at berolige hende, hun retter sig på og ser på mig med hendes smukke brune øjne, hendes ånde lugter af spurt men jeg kommentere ikke på det, hun tager hendes ene hånd bag min nakke og prøver at rykke mit hovede tættere på hendes, min mave snurre og jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det, jeg forstår ikke hendes humør svinginger. Min fornuft tager til mit helt over for mine lyster og pakker bagud og afviser hendes kærtegn, Logan ser trist på mig og begynder at gå lidt væk fra os, jeg har ikke set det forsvarsløse ansigt siden han mistede hans forælder, han var synderknust og selvom at jeg ved at Vanessa ikke kan knuse ham så meget som deres død gjorde ved jeg at han er glad for hende.
“hvad? Du ville da gerne i går” visker hun højlydt og rykker sig tættere på mig igen, Logan vender sig om i mod os og stirre tomt på mig, mit hjerte banker hurtigere og min mave piner mig med dens knuder “du har drukket” svare jeg bare og afviser hende endu engang selvom at jeg virkelig ikke har lyst, men for Logan gør jeg det,
“og? Det havde jeg også i går, årh Cam du er så kedelig” griner hun og svinder hendes hår til den ene side
“hvorfor er du på kirkegården” spøger jeg og forsøger at tale om noget andet, hun trækker på skulderen,
“det kan jeg ikke huske, jeg forlod dit hus i morges, og da jeg havde glemt mine nøgler, så tænke jeg at jeg måske kunne finde noget nyt om Ben ved at tage her hen, men ved du hvad? jeg tog fejl” smiler hun forsigtigt og retter på hendes bluse så man får en bedre udsigt til hendes barm, jeg bider tænderne sammen og forsøger at se væk, men det er svært og hun ved udemærket godt hvordan hun skal tiltrække mig
“nårh Cam, jeg kan se du gerne vil forsætte hvor vi slap” griner hun og straffer min kind
“hvad fuck sker der!” Råber Logan og ser på mig,  jeg kan se hans bryst hæve og sænke sig hurigt, hans åndedrag bliver uregelmæssig
“ikke noget” siger jeg hurtigt og ber til at Vanessa  hopper med på vognen, hun går over til ham og smiler, “ikke noget smukke” hun kysser ham på kinden. En form for skuffelse hopper frem, men jeg siger ikke noget.

“skal vi komme hjem til din bedste mor og høre om hun kan fortælle os noget?” Spøger Logan efter lidt tid, jeg ser på dem og ryster på hovedet “tror det er bedst jeg gør det alene
sukker jeg og sparker til en lille sten Vanessa ser surt på mig og tager hænderne i lommen
“EJ Cam, du er nederen!, lad os gøre det sammen, alt er bedre når man er tre” hun tager Logan i hånden og prøver at holde balancen.
“tror  det er bedst du følger hende hjem Logan, så skal jeg nok skrive når jeg ved noget”
Logan nikker og ser kort på Vanessa som bare står og surmuler, han tager hånden i lommen og kaster hans nøgler til mig “her bare tag frøen, det går hurtigere” smiler han og begynder at gå sammen med hende under armen, jeg sukker og venter til at jeg ikke længere kan se dem.

Tanken om at jeg skal besøge min 97 årig bedstemor efter så mange år gør mig utilpas, min far plejer at komme hjem til hende 2 gange om ugen for at hjælpe hende med ting og sager, men normalt snakker han ikke som sådan om hende, ikke med mig ihverfald. Jeg sætter mig ind i bilen, men for første gang på føresædet, jeg smiler selvtilfreds ved tanken om jeg selv har magten over bilen, der er ingen biler i nærheden så der går ikke mere end 10 minutter før jeg kan parkere uden foran hendes lille hus, jeg husker dengang jeg var lille og jeg hjalp hende med at lave kager til Bens fødselsdag, jeg fik lov til at pynte dem med blå stjerner, men jeg tror ikke jeg har været der siden. Jeg banker forsigtigt på døren og venter lidt for svar, jeg kan høre nogen gå men der går lang tid før at hun åbner døren, jeg ser ned på hende mens hun forsøger at få hendes gangstativ på plads, hendes går er kort og gråt for ikke tale om krøllet, hun smiler med til mig men siger ikke noget,
“hej Bedstemor” siger jeg forsigtigt i tvivl om hun overhovedet kan huske mig, hendes øjne lyser op da hun høre min stemme
“Cameron, årh min dreng, sikke en overraskelse!” Hun smiler og slår armene ud og bukker mig ned og omfavner hende,
“kom da ind min ven,” siger hun og vender sig om, jeg lukker døren fra mig og stiller skoene ved siden af hendes, jeg ser ubevidst over på væggen hvor der hænger 3 billeder, jeg smiler ved tanken om at hun stadig har billedet af mig og Ben fra da vi var små. Jeg går en i stuen hvor hun allerede har sat sig i en  læne stol, alle møblerne omkring hende er mørke bune eller sorte, hendes gulvtæppe er plettet og slidt, men hendes vægge er dækket af utallige billeder af mennesker jeg ikke genkender.  Hun tager strikke tøjet frem og begynder at  trække noget der ligner en blå sok, jeg sætter mig i sofaen og ser på hende
“jeg ville høre om du kan huske at Bedstefar havde sådan et skin” min stemme ryster og mine håndflader sveder, hun stopper med hendes projekt, og ser på mig
“årh Bradlee og det skrin, nogen gange var jeg overbevist om at han elskede det mere end mig” griner hun og høster jeg smiler mens hun forsætter
“ jeg kan huske at han fik det da den far, han havde købt det på et loppemarket og var utrolig stolt over at kunne betale for det selv, Bradlee ville kun bruge det til ting der betød noget for ham, og da han indkaldt til krig lage han et billede af din far og jeg ned i det” hun smiler og ser kort på mig

“der lå en nøgle i, ved du hvad den var til?” Spøger jeg,
“det er så lang til Cameron, hukommelsen er ikke hvad den har været, men han havde et lille skab ude på i den lokale fiske klub, eller dengang var det ikke en fiske klub men han fortale ikke så meget om det” hun ser forvirret rund jeg tager hendes ord til mig
“ved du om kluppen stadig er der?”  Forsætter jeg, og  hun nikker
“ja, jeg er ret sikker på at både kluppen og hans ting stadig er der, han blev begravet med den kiste, så ingen har haft muligheden for at fjerne det” hun besvare mit sidste spørgsmål  uden jeg når at spøger ind til det, jeg nikker og er alledere færdig med det jeg var kommet for, men jeg kan ikke gå nu, ikke allerede, hun rejser sig langsomt fra stolen, nogen af hendes led knækker men hun lader som igenting
“kan jeg byde på noget at spise?” Spøger hun og tager hendes gangstativ og begynder at gå, jeg nikker og mærker min mobil bevæge sig, jeg tager den op af lommen og tjekker beskeden før bedstemor kommer tilbage

Vanessa:
CAAAM, jeg du bliver nød til at komme, er fuld, Logan er kedelig… er du hos din bedste mor nu? Hvordan er hun? Kan jeg ikke komme over i aften? Har brug for dig? Skriv når du kan
Love Vanessa <3

Jeg stirre på beskeden, tænk at hun sidder sammen med ham og skriver til mig, sikke et dobbelt spil, inderst inde ved jeg godt at det hun har gang i er dårlig stil, men hun tænder mig og jeg kan ikke afvise hende jeg vil ikke afvise hende, men med Eddie og Bens ord i baghovedet, for ikke at tale om Logans følelser bliver jeg måske nød til. Jeg sukker og lægger mobilen på bordet uden at svare hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...