Why Brother Why?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2018
  • Opdateret: 18 jul. 2018
  • Status: Igang
To brødre, den ene populær og perfekt den anden kedelig og normal, to modsætninger under samme tag, men da den ene personlighed forsvinder, falder verden sammen. den tilbagestårende bror, Cameron, finder et lille håb da en seddel dukker op og åbner en dør til en helt ny verden hvor hemmeligheder har gemt sig i evigheder. Cameron kommer ud for sin livs rejse hvor kriminalitet og bandemedlemmer bliver en del af hverdagen i sin søgen efter hans højt elsket bror.

5Likes
2Kommentarer
1154Visninger
AA

12. Kapitel 12

Jeg vågner ved sollysets skarpe stråler, jeg tager hånden over mit ansigt og sætter mig op, min krop føles let og upåvirket af alle de skrammer og tanker der på det sidste har bosat sig, jeg ser ved siden af mig hvor Vanessa burde lægge, hun havde puttet sig ind til mig efter vores lille episode og nusset min hånd til jeg faldt i søvn, men nu er hun væk, hendes tøj befinder sig ikke længere på det pletfrie gulv og jeg  rejser mig op og får mistanken om at det hele bare var en drøm, det føles sådan, hvorfor skulle sådan en pæn pige gøre sådan noget med sådan en som mig? Jeg mener hun har allerede været god igang men Ben så hvorfor gå videre til det næst bedste.. eller hvorfor overhovedet gøre det men en du næsten lige har mødt? Jeg ved ikke hvad jeg tænkte på jeg ander ikke hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde, måske var jeg vred og træt at de mange blindgyder for at finde Ben, måske ville jeg vise Logan at han ikke er den eneste der vil have en bid af Vanessas kagen, måske ville jeg fortælle ham at min bid er støre en hans. Jeg rejser mig og går ud i køkkenet, jeg sætter mig ved bordet som altid og prøver at lade som ingen ting, bag mig kan jeg høre min mor gå frem og tilbage i hendes højhælet sko og min fars brokken i telefonen, jeg vender mig om i mod dem, de ser forvirret ud, sure, desparat og sønderknust ud, hun mor tørre tårer væk fra hendes ansigt mens min far prøver at bevare roen. Mit bliv bevæger sig langsomt mod det store tv, de har skuret ned for lyden men Bens store billede i siden af skærmen gør mig nysgerrig, tv manden sidder og fortæller et eller andet hans ansigt er monotont og det er svært at sige noget om hvad de hele går ud på. Jeg får øjen kontakt med min mor, hun smiler falsk til mig og ser kort over min far som bare nikker stift til hende, hun kommer nærmere og sætter sig ved siden af mig, hendes hænder ryster og jeg kan se på hende at hun ikke rigtig kan finde nogen ord

“Cam.. nyhederne snakker løs hele denne her sag med Benjamin, og jeg eller vi vil helst ikke have at du lytter det alle de ting de siger, det passer ikke, okay? Den bror er okay” hendes stemme er usikker hun ligger hendes hånd på mit lår, hvilket vækker nysgerrigheden i mig

“hvad mener du? Hvad er der sket? Er der noget nyt og hvorfor må jeg ikke høre noget om det? Jeg mener vi lever i 2018 tror det bliver rigtig svært at lade være med at høre det” mit blik fanger hendes og hun sukker

“Nogen mener at Benjamin har været involveret i våben smugleri, mens andre mener at de har set ham på kirkegården h her den anden dag, Politiet laver igen et forhør at samtlige personer i byen, men intet af det er rigtigt! Det ville han aldrig gøre”

Jeg får en Klum i halsen da min hun nævner våbenene og kirkegården, jeg burde fortælle hende at folk taler sandt, hvordan eller hvornår det er kommet frem ved jeg ikke, men at bringe den nyhed til min mor ville knuse hende, det ville ændre hendes syn på hendes perfekte søn, og jeg vil ikke være den der igen sidder og fortæller hende de dårlige nyheder, den dag hvor jeg fandt ud af af Ben ikke var på hans værelse knækkede mig mor sammen, da jeg nævnede for hende at vinduet stod åbent.

“Men hvem har startet det?” Stammer jeg, hun ryster på hovedet og ser på mig med våde øjne
hun når ikke at svare før min far har kastet mobilen fra sig og råber
“FORSATAN! De tager ikke historen ned! Ved du hvad det betyder? Alle og jeg mener ALLE vil tro på at vores søn kunne finde på at bryde ind og krave hans egen bedstefar op, hvad fanden sker der? Hans mørke stemme fylder huset, klumpen i halen vokser, jeg kan ikke holde ud til at se dem lide. Han sukker og ser på mig, hans stemme bliver stille og rolig
“hør, de skal nok finde ham, lige meget hvilke rygter det kommer frem, bare hold hovedet højt min dreng” han smiler og klapper mig på skulderen, jeg nikker til ham og håber på at han har ret.

Udenfor snakker naboerne allerede, de glor på mig da jeg lukker døren efter mig og visker da jeg går fordi, jeg ser hen på et af de mange posters af Ben som hænger på vores vej, et af dem er der blevet malet en sort maske over hans grønne øjne og våben stikker frem i baggrunden, vreden suser op i mig og inden jeg når at tænke mig om løber jeg hen og flår papiret i stykker.

“Cam? Hvad fanden?” Logan stirrer ud af sin bil og stirrer på mig, har har hænderne op i luften og går hen til mig, jeg ser ned på de mange stykker papier der har lagt sig på jorden
“ har du hørt det?” Spøger jeg ham om med en for hård stemme, han ser bare forvirredet på mig og ryster på hovedet
“Eddie har sladret det fede svin!” Råber jeg uden at tænke over mine ord og mine omgivelser

“vent hvad… om hvad, hvad fanden mener du?!”
“min mor går grædefærdig rund inde i huset mens min far råber og skriger i telefonen fordi at de har fundet ud at at Ben er involveret med våben! Og på en eller anden måde ved de med bedstefars grav!” Forsætter jeg og går vred over til bilen, han følger efter mig,
“hvem siger at det er Eddie?” Spøger han forsigtigt da han lukker døren og starter bilen, jeg takker på skulderen og sukker,
“hvem skulle det ellers være! Han har selv sagt at han ikke skule bruge Ben i hans spil, så hvorfor ikke bare sige sandheden til Politiet, han er total ligeglad med Ben!”

“men  Eddie kunne umuligt vide det med din bedste far, jeg tror ærligtalt ikke at han har nosser til at gå til politiet… det villle jo gå ud over ham selv, og  West Avenue” han sukker og ruller vinduet lidt ned,  jeg stirre ned i gulvet og tænker siturationen igennem, for Logan har ret, måske vil jeg bare så gerne have at Eddie skulle tage skraldet, han er den mest åbenlyse.
“har du spurgt din far om skrinet?”  Søger han efter lidt tids stilhed, jeg nikker uden at se på ham,

“men informationerne var ikke særlige gode” svare jeg og forklare han hvad der var i med den mest monotone stemme jeg kan fremstille, han tygger på hvert ord og rykker lidt på hans biller, jeg smiler ved synet og for mig til at tænke på den gang i 5 klasse hvor vi skulle til matematik prøve, Logan havde ikke forberedt sig, så han brugte 2 timer på at sidde og lave hans tænke ansigt hvilket mere ligner en abe der har mad siddende i mellem tænderne. Han parkere på vores sædvandlige plads og slukker bilen
“har han nogenside snakket om nogen nøgle?
“min far?.. Nej aldrig, kun når det har været han egen eller når vi har mistet vores, tro på mig den samtale er ikke en man ønsker, kan du huske den gang jeg glemte mine over ved dig?.. Min far gav mig hele talen om hvor vigtig en nøgle kan være for et menneske” griner jeg og stiger ud af frøen, han gør det samme og ryster på hovedet
“Ha, jeg kan lige forstille mig, dig sidde på en stol mens din far går frem og tilbage som en rigtig millitær mand… men altså hvad med din bedstemor?
“min bedstemor?”  Jeg bliver overraset over at hun kommer frem i hans tanker, men skuffet over at hun ikke kom i mine, bedstemor er en af de mest kærlige mennekser jeg kender, da hun var yngre lavede hun altid hjemmelavede kager og slik til når vi kom, når hun passede Ben og mig var det som om at alt andet i verden var ligemeget.
“jo hun snakker meget om bedste far, men hvor vil du hen men det? Forsætter jeg, Logan lægger armen rundt om mine skulder og griner
“hvis din bedste mor nu kan huske hvad nøglen er til.. nogen gange er du sgu dum!” Jeg stopper op og puffer til ham, selvom at han har ret, et gennemsnit som mit kan og vil man ikke prale med
“er du godt klar over hvor gammel hun er!” Spøger jeg, selvom at hans plan egenligt ikke er helt dårlig, han ryster på hovedet og laver abe ansigtet igen

“109 eller sådan noget” påpeger han og smiler stolt, jeg lufter det ene øjenbrun og kigger seriøst på ham, han fjerner smilet og peger op i luften med den ene finger og tager sin mobil op af lommen, og takster et eller andet ind på den
“årh ej fuck jeg var tæt på! 97… hun er 97” griner han,  nikker og klapper af ham, han bukker taber hans taske på jorden.

 

“jeg skriver til Vanessa angående vores planer også mødes vi vil bare her efter skole eller hvordan?”
jeg stivner da han nævner hendes navn gad vide om han ved noget… hvorfor skulle han det? Den dårlige samvittighed  vokser og for mig til at få lysten til at fortælle ham de mærkerlige signaler hun har sendt mig og for ikke at tale om de ting der skete i går, selvom at jeg ikke selv er sikker på hvad det var, som en god kamerat burde jeg, men jeg kan ikke, ikke nu hvor han er i sådan et godt humor.  Jeg viste jeg ikke ville kunne klare at se på Vanessa uden knække sammen under hende og drømme mig tilbage til igår, ønske at kunne mærke hendes varme hud mod min igen, jeg ved at Logan vil lægge mærke til det, lægge mærke til mit blik når jeg ser på hende,
“hvorfor skal hun med? “ ryger det ud af mig, en del af mig mener det mens en anden mener noget andet, han ser overrasket på mig
“øm fordi at jeg gerne vil se hende, og hendes ønske om at finde din bror er den perfekte undskyldning” siger han som om at det var det mest åbenlyse i hele verden, jeg sukker og tænker på undskyldninger for at lade hende blive hjemme men det bedste jeg kommer frem til er “jeg tror bedste vil have det bedst med hvis vi ikke kommer så mange..” Jeg klør mig slev i baghovedet og ser væk fra ham,  han går et par skidt baglæns

“løgner… hvorfor vil du ikke have hun kommer med?” Spøger han selvsikkert men undrede

“hun er lidt underlig.. syndes du ikke, jeg mener det er mens kær..”

“de var ikke kærester Cam.. han var hendes lektie hjælp” afbryder han, jeg roller bevist øjnene og sukker “ har du aldrig set film?.. Hvorfor tror du man har en Lektie hjælper på som Ben? Hvorfor tror du du hendes mor fyrede ham?” Ordne flyver ud af mig som flyvemaskiner når de letter, Logans ansigt bliver mindre og mindre smilende, lige det jeg gerne ville undgå, men Vanessa har nært hendes forhold til Ben, men han vil åbenbart ikke lytte,
“hør.. sorry mand, ikke mening at komme med den tone, jeg tror bare vi skal passe lidt på med hende, indtil vi kender hende bedre” mumler jeg mens smagen af bræk og væmmelse  fra mine ord bobler i mig, men hans nikken og usikrere  smil for mig til at føle mig bedre tilpas.

Skolenes gange forandre sig aldrig, masser af larm og lugtene teenagere fylder det hele, Bens skab er stadig overfyld med gaver, og piger der står og tuder over at deres lille helt ikke vil være der, gad vide om de har hørt nyhederne, eller mere intrasandt, tror de på dem?, jeg masser mig igennem de mange elever som igen opfatter mig som en eller anden ikke eksterne ting, som han der står i skyggen af hans fantastiske bror, som han der burde forsvinde, hvilket passer mig fint, at ikke få flere åndsvage spørgsmål og ikke sidde og være tvunget til at snakke med folk som aldrig normalt ville forære mig så meget som et blik, høre på kritikken  gør mig glad, eller rettere sagt lettet og hvis Ben var her lige nu, vil han elske at have alt opmærksomheden for sig selv.
Fru lund sidder som altid klar til at undervise da jeg træder ind hun smiler til mig, jeg smiler igen og sætter mig på min sædvandlige plads, jeg ser hen på det sted hvor jeg fandt sedlen, jeg kommer til at tænke på hvad der mon ville havet været sket hvis Eddie ikke havde tabt den, ville jeg så været begyndt at lede? Hvor ville jeg havet startet? Jeg ser tilfældig vis op til døren hvor den fyldige dreng kommer frem og sætter sig ved siden af mig,  han lygter stadig af lort og ligner en der ikke har sovet eller vasket sig,
“jamen er det ikke min ynglings Jones bror” visker han håndeligt, og rykker sig tættere på, jeg svare ikke og og gør alt hvad jeg kan får ikke at trække vejret,
“årh lad dog være Cameron, det var en joke!” forsætter han, jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad det er han vil, hvad er det for et spil han gøre og hvorfor skal blive ved med at høre på hans lyse stemme,
“Hvorfor er du egneligt i denne her klasse?” Spøger jeg unden egenligt at vide hvorfor, jeg har på en eller anden måde altid gerne ville vilde hvorfor han er her og ikke i Bens klasse, men har aldrig haft modet til at spøger ham, ikke før nu, han griner lidt og ser kort over på Fru Lund som sidder og læser i et eller andet blad, “ser du ikke alle kan være lige så kloge som din højt elsket bror” visker han, jeg ser overrasket på ham og retter mig op i stolen “DUMPEDE DU!” Råber jeg og vækker Fru Lunds opmærksomhed, Eddie tysser på mig og ser sig hurtigt omkring, men der er ikke nogen, “undskyld, jeg vidste ikke det var en hemmelighed” forsætter jeg hurtigt,
“det er sgu lige meget, er røv lige glad jeg styre stadig” siger han selvsikkert og smækker fødderne op på bordet og lægger sine hænde op på hovedet

“sikkert, men lad mig lige forstå en ting, hvad er det for et spil som du ikke længere har Ben med i?” Jeg bliver helt overrasket over min pludselige mod og ser alvorligt på ham, han små griner og fjerner hans fødder fra det lille bord og kommer igen tæt på mig

“du er så forbandet nysgerrig var, der er ikke noget spil din åndsbolde, det var sgu da bare noget jeg sagde, haha min pointe var bare at Ben og jeg ikke arbejder sammen mere, jeg trak stikket og han blev sur og derefter snakkede vi bare ikke sammen”  hans stemme bliver helt normal og behagelig at høre på som om at han lige har smit en eller anden  nederen  maske fra sig og endelig kan være lidt menneskelig. Hans svar overasker mig  men bliver også lettet over at Eddie egenligt ikke som sådan spiller nogen rolle i alt det her. Men at det er Ben som ikke ville trykke sig, er underligt,
“har han sagt noget om hvad han ville bruge det til?” Visker jeg og ser kort op på en flok velkendte ansigter komme ind i døren, og fylder lokalet med deres snakken, Eddie nikker stille og ser på mig, “et eller andet med noget med at betale til noget” svare han og trækker på skulderen, jeg overvejer hans ord, prøver at få dem tin at hænge sammen og forstå dem, men inden jeg når og sige noget rejser Fru Lund sig op og tager min tale tid fra mig
“Godmorgen, har i nyt denne smukke morgen lige så meget som jeg har? Hvis ikke så kommer i ihvertfald til det, for i dag skal i skrive et digt om hvordan en morgen kan være, og som en lille bonus syndes jeg at vi skal gå ud og finde inspiration” hun stor smiler mens rasten af klassen mere ligner en sæk kartofler  der hellere ville dø end at gå unden for. Jeg roller selv mine øjnene lige som alle de andre, men hun er lige glad. Udenfor sætter folk sig bare et eller andet sted i de samme grupper som altid, jeg sætter mig på stenen i miden og ser rundt om mig for at finde et eller andet jeg kan skrive ned, men intet kommer til mig, jeg er ikke lige frem den bedste forfatter vil hellere sige at jeg er den værste, Ben plager at være den der for selv det mest kedelige papier til at få en helt speciel betydning, faktisk så for alt det han røre ved en betydning.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...