Why Brother Why?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2018
  • Opdateret: 18 jul. 2018
  • Status: Igang
To brødre, den ene populær og perfekt den anden kedelig og normal, to modsætninger under samme tag, men da den ene personlighed forsvinder, falder verden sammen. den tilbagestårende bror, Cameron, finder et lille håb da en seddel dukker op og åbner en dør til en helt ny verden hvor hemmeligheder har gemt sig i evigheder. Cameron kommer ud for sin livs rejse hvor kriminalitet og bandemedlemmer bliver en del af hverdagen i sin søgen efter hans højt elsket bror.

5Likes
2Kommentarer
1068Visninger
AA

11. Kapitel 11

Logan får mig på benene igen, han smiler til mig og tager fat i skovlen og begynder at gøre stedet pænt og rent igen, jeg smiler igen og prøver at komme til mig selv, prøver at lade som om at jeg ikke lige har opført mig som en latterlig unge der ikke fik sin vilje i slikbutikken, prøver at glemme at min storebror har stjålet fra en død mand. Vanessa tager fat om min håndled, hun nærstudere mine forslåret knoer, hun kigger usikkert på mig og tilbage på sårene der er ved at danne sig, jeg tager hånden til mig, hun gisper i det jeg laver min forventet bevægelse og rødmer da det går op for hende at vi har bemærket hendes lille uskyldige lyd. Logan dækker hullet mere og mere til mens Vanessa prøver at flytte Bedstefars tunge sten, hun sætter sig på hug og fremhæver kanten af hendes røde underbukser,  Logan skubber til mig og tvinger mig til at fjerne mit blik fra hendes smukke krop, han løfter det ene øjenbrun men siger ikke noget, jeg  går et bar skridt tilbage og holder hænderne i været for at undertegne at jeg ikke har gjordt noget, men Logan ryster bare på hovedet og forsætter med at grave.

“Du kunne ikke tænke dig at hjælpe en smule?” Hun ler en smule og skubber til stenen uden nogen fremskridt, jeg griner af hende og går over til hende, sætter mig på hug og placere mine hænder ved siden af hendes, hun fjerner det dejlige smil fra hendes ansigt da hun igen kigger på mine hænder
“gør det ondt” spøger hun forsigtigt
“næ” lyver jeg “har prøvet værre” forsætter jeg og peger på mit ansigt som stadig er fyldt med skrammer fra bilulykken, hun ryster på hovedet og begynder at skubbe, jeg gør det samme og der går ikke længe før at vi får den flyttet ind på miden af det lille gravsted, hun puster hård og veltilfreds mens hun rejser sig op, Logan griner af hende og beskylder hende for at være i dårlig form, hun rækker tunge, giver ham  fingeren og griner
“vi bliver nød til at æde en Pizza efter det her! ..Når ja og få renset det der” siger hun og peger på mine hænder
“rense? Tror nok jeg overlever uden!”
“glem det fister, det skal renses, faktisk er jeg ret sikker på at Logan har nogen vådservietter nede i bilen” forsætter hun, hendes stemme er bestemt og hård
“ Jeg skal ikke bruge noget som helst fra Frøen!” Griner jeg og kigger over på Logan som gør det samme, hun ser underligt på mig og tager fat i mit håndled og uden at sige et ord trækker hun mig ned mod bilen.

Hun åbner døren til bagsædet og tvinger mig til at sætte mig, jeg sukker, hun sætter sit hår op i en grim løs hestehale og begynder at lede efter noget hun kan bruge, hun lyder stadig forpustet hvilket for mig til at tænke på Logans kommentar, måske kan der være noget om at hendes kondi er ret dårlig from “hvorfor kalder i engenligt bilen for frøen?” Spøger hun mens hun roder rund, jeg trækker på skulderen selvom at hun ikke kan se det
“tja altså bilen er grøn og en frø er grøn så.. ja” svare jeg lavt, faktisk har jeg ingen ide om det er derfor, Logan købe bilen pæn og ren og besluttede sig bare for at kalde den det, eller det tror jeg i hvertfald, jeg husker hvor glad han var da han egneligt at fåret sparet sammen til den, han havde brugt 2 år på at arbejde hos hans søster i nemmest døgndrift for at kunne få penge nok.  Vanessa lukker døren til forsædet og kommer om til mig, hun vifter med en pakke vådservietter og smiler stort, jeg prøver at side så det er nemmest for hende at komme til, men hun kravler bare ind over mig og sætter sig på mine lår. Jeg stirrer overraket på hende, men hun virker ikke til at bemærke det, tankerne ryger igennem på mig og Bens stemme fra drømmen gentager sig selv du holder dig væk fra hende, hun tager en servicet ud og begynder at gnide den over den venstre hånd, jeg mærker smerten men prøver at skule det, hun bøjer sig frem over så jeg får frit udsyn til hendes kavalergang, mit hjerte begynder at slå og jeg kan fornemme at mit underliv begynder at bevæge sig, jeg gør at hvad jeg kan får at tænke på noget andet, men med hendes skønne krop siddende på mig er det svært at styre mine lyster, min hjerne tænker på Bens ord, mens den nederste del tænker på hvordan jeg kunne holde hende om hofterne og mærke hendes brune lår, kigge på hendes bryster bevæge sig op og ned i takt med hendes hvertrakning.

Hun holder vådservietten op i mod mig og peger på de mange røde pletter
“se! Godt vi fik det renset” visker hun og smider servietten  fra sig
“ det er bare blod” påpeger jeg og følger serviettens bevæger til at den lander på jorden, hun nikker og rykker sig tætter på på mit ansigt, jeg stivner mens dunken i underlivet bliver være
“men se hvor pænt det blev” visker hun og straffer hendes finger over såret, jeg nikker stille og ser ind i hendes brune øjnene. Hun smiler og fast holder mit blik, hun bliver siddende og piner mig mens hun nusser såret på min hånd.
“nå, nogen hygger sig vist?” Siger Logan tomt og hårdt, Vanessa gisper endu engang og skynder sig ud af bilen som om at hun lige er blevet taget i at være utro, jeg stiger ud af bagsædet, lader som igen ting og åbner døren til min sædvanlige plads, men Logan stopper mig inden jeg når at sætte mig “Du? Kunne du ikke sæde bag i på vejen hjem” spøger han og rakker mig skovlen
“hvorfor? Jeg plager da altid”
“ja, men bare lige denne her gang” afbryder han og kigger kort over på Vanessa, hun rødmer og ser væk fra os mens Logan kommer hen til mig og visker
“ det er ikke så tit en pige som hende gider mig, så bare for en gangs skyld kunne du ikke så bare lige sætte dig bag i?”  Jeg sukker højlydt og ser irriteret på ham, jeg gør som han siger og sætter mig  på bagsædet uden at sige noget, selvom at jeg har en masse jeg godt kunne nævne så som at denne her pige ikke er interesseret i ham bare fordi at hun holder i hånd og putter sig ind til ham, eller er hun? Hvis hun var hvorfor skulle hun så sidde sådan på mig? Der var 40 andre måder hun kunne side på og så vælger hun den, jeg har aldrig følt den form for kemi før, at have hende så tæt på mig fik tiden til at går i stå.

Endu en gang sidder vi i Logans bil, og selvom at prøvet føler jeg ikke at vi er kommet nogen steder med hensyn til Ben, det eneste jeg kan sige med sikkerhed er at han ikke er den som han udgiver sig for, hvis folk i byen vidste at han var involveret i våben handel og tyveri, tror jeg ikke at skolen havde været pyntet med billeder og gaver til ham, for ikke at tale om de mange folk der snakker om ham på gaden,  hvis folk vidste at han havde en hemmeligt forhold til en, ville pigerne nok ikke rande ham i røven hele tiden og vis Eddie fortale sandheden tror jeg ikke at Ben ville have den omgangs kreds som han har. Selvom at jeg ikke ved hvad Eddie er ude på ved jeg at det er ikke er noget godt, jeg ved at der på en eller anden måde må være en eller anden form får rød tråd mellem det hele. Jeg ser over på det lille skrin som Logan har sat ved siden af mig, jeg undre mig over hvorfor Ben ville bage indholdet i den uden at tage selve skrinet, ville det ikke være nemmere? Havd var så vigt at han ville stjæle fra en død mand? Eller med andre ord hvad var det han stjal? Vanessas latter bryder mine tanker hun har taget hans biller, hvilket gør ham usikker i hans kørsel, han svinger bilen fra side til side mens han prøver at få fat i billerne, hun griner og overgiver sig efter et par sekunder, jeg ser ud af vinduet og kigger på plakaterne af Ben der suser forbi mig, jeg sukker og fornemmer savnet til ham blive større, for lige meget hvor meget eller hvor lidt lort han er ude i er han stadig min bror, den bror der altid laver morgenmad til mig når mor og far er taget tideligt afsted, den bror der hjælper mig når jeg har brug for det, og den bror det lige meget hvad altid vil være der for mig.

“ses vi morgen?” Spøger Logan da han stander foran mit hus, jeg nikker og stiger ud af bilen
“Heeey!” Råber Vanessa da jeg er ved at gå fra dem, jeg vender mig om og tager skrinet under armen,
“stig mig lige din mobil..” Griner hun og holder håndfladen frem igennem vinduet, jeg gør som hun siger og kæmper med at få telefonen op af den stramme lomme, jeg lægger den i hendes bløde hånd og kigger over på Logan som trækker på skulderen og gøre tegn til at han heller ikke fatter hvad der forgår,
“her… slut med at sjæle Bens computer” hun blinker til mig og gør ber Logan om at køre, jeg står i et par sekunder alene på vejen og prøver at finde ud af hvad i alverden det var, hvorfor blinkede hun? Jeg ser ned på mobilen og smiler stille og selvtilfreds da jeg ser hendes nummer kodet er ind.

Jeg propper telefonen i lommen igen og små løber indenfor, Jeg smider skoene og går ud i køkkenet  hvor min far overraksende sidder og skriver på hans computer, han er stadig iført hans jakkesæt, han ser på mig og smiler kort, han ser ned på hans computer igen og skriver videre, jeg går forsigtigt forbi ham og forsøger at gemme skrinet der tilhørte hans far.
“hvad er det?” Spøger han nysgerrigt og peger på mig, jeg ser nervøst på ham og følger hans blik på min såret hånd
“øhh ja det kom sammen med de andre sår” lyver jeg og peger på min pande
“det har ikke været der før”
“jo, far, måske lå du bare ikke mærke til det”  smiler jeg og håber på at han bare lader det ligge, jeg tror næppe at han vil blive glad for hvis jeg fortalte at jeg havde gravet hans far op og taget bedstefars elskede skrin, for ikke at tale om  slået på den dyre sten som han har betalt for.
“okay… men hvorfor så beskidt?” Forsætter han og lænder sig tilbage i stolen
“Logan og jeg huggede om hvem der kunne rolle længens ned af bakken” lyver jeg ingen og bliver overrasket over hvor nemt er efterhånden er blevet
“Cameron er du ikke blevet lidt for gammel det sådan noget!” Griner han, jeg smiler og nikker herefter at jeg begynder at gå
“HEY vand du?” Råber han ude fra Køkkenet, jeg åbner døren til mit værelse og råber tilbage
“selvfølgelig, hvad ellers” jeg fornemmer nærmest min fars selvfede smil da jeg lukker døren efter mig og stiller skrinet på bordet.

Jeg sidder i noget tid og overvejer jeg skal, jeg tager hele tiden fat i min mobil får at skrive til Vanessa men tager mig selv i det og dropper det. Min far banker på døren, jeg pakker skrinet væk inden jeg byder ham velkommen, hans skal skaldet hovede dukker frem, han gør tegn til at vi skal spise jeg stirrer på ham og prøver at holde min latter tilbage da han laver sin ene hånd til en tallerken og den anden som en ske og fodre sig selv med den ikke eksisterende mad. vi sætter os på vores sædvanlige pladser ved bordet i køkkenet, men med både mor og Ben ude af huset virker det mærkeligt at sidde her, stemningen er på en måde anderledes, ben er her ikke til at lade som han kan lide fars mad, og mor er her ikke til at lave maden bedre, jeg kommer i tanke om vores telefon samtale fra tidligere, jeg ser på ham og ud af det blå spøger jeg
“Far? Kan du ikke fortælle mere om bedste fars skrin… du ved til min skoleopgave?” Han tygger af munden og lægger bestikket fra sig og folder hænderne
“jeg har jo sagt at jeg ikke kan huske så meget, ikke andet end at min mor altid sagde at jeg ikke måtte røre det” svare han
“men er der ikke bare en gang du har kigget i det?”  på mange måder ligner jeg min far, han har altid gjordt modsatte når folk har sagt et der er noget han ikke må, som dengang mor forlangte at han skulle lade hendes skuffe være, men far var lige glad og fandt ud af hvad mor havde købt til han i fødselsdagsgave.
“heh tjo der var den gang hvor jeg var alene hjemme, din bedstefar havde glemt at gemme det væk, så det stod på sofaboret, jeg åbnede det, jeg ved ikke hvad jeg havde forventet men jeg kan huske jeg blev skuffet, det lå en nøgle, et billede, kontanter, et ur, og nogen dele til en pistol” han små griner og tager en bid, jeg nikker gør det samme.

vi siger ikke noget til hinanden under rasten af aftensmaden, jeg ser ned på maden og beskuere på hvad Ben skulle bruge de ting til,  i mit hovede giver det ingen mening men måske kunne Logan løse det, selvom at han ikke er den bedste til gåder er han den bedste jeg har.

Lægger mig i sengen og stirrer og i luften, jeg kan høre min mor komme hjem, hendes stemme er glad og behagelig at lytte til, hun snakker med min far om Ben, hun nævner at blomsterhandleren  havde snakket om ham idag og om hvordan politiet har haft ringet til hende konstant for at høre om nye spørgsmål, jeg får ondt af hende, for jeg ved hvor hård det er for hende, for dem begge, nogen gange høre jeg hende græde om natten, høre hende ringe forgæves til ham, nogen gange høre jeg min far opgive håbet om at finde ham, han sidder oppe hver nat og ber til at snart kommer hjem men for hver nat er han tættere på at opgive det hele, jeg har taget ham i at stirrer på det babybillede de har hænge af ham inde i stuen. Jeg sukker ved tanken og vender mig om på den ene side og lukker øjnene i håbet om at falde i søvn i håbet om at jeg for engangs skyld kan tænke på andet end Ben, drømme om noget simpelt så som piger eller en pige måske Vanessa, for en ting er sikkert der er ingen der kan styre mine drømme, ikke engang mig selv, desværre.

Jeg vågner ved lyden af sten på min rude, jeg åbner øjnene og begynder at gnide i dem for at kunne se bedre, jeg kigger hen mod vinduet hvor små sten bliver ved at flyve hen i mod det, Ben tænker jeg og flyver op af sengen uden at tænke over min påklædning, jeg åbner forsigtigt vinduer og kigger til alle sider men kan ingen ting se, en sten ryger igennem det og rammer min kommode
“Hallo, hvem der” visker jeg, jeg læner mig længer ud og kigger igen, men der er stadig intet, jeg sukker og bliver halv irriteret jeg gentager mig selv et par gange før jeg høre en lille latter, en latter jeg kan genkende “Vanessa?” Visker jeg og kigger ned af mig selv Fedt  kun iført underbukser, panikken løber i mig  og kaster mig ned og tager de bukser på jeg havde på tidligere,  når lige at knappe dem før at hendes hovede kommer frem, hendes hår er sat op i en knold, hun har skiftet tøj og har en drink i hånden
“sødt at hun kunne genkende mig på min latter” griner hun og læner frem ad, jeg går hen til hende og smiler uden at vide hvad jeg skal sige, hun tager koppen hen i mod mig “vil du smage?”  Jeg tager i mod den og sniffer kort til det, jeg rynker panden og trækker disken væk fra mig da lugten af vodka rammer min næse, “er du fuld?” Spøger jeg ,  hun nikker kraftigt og begynder igen af grine, jeg tysser på hende, og forklare hende at mine forældre sover, hun står og surmuler lidt, men hendes ansigt udtryk ænder sig hurtigt, hun kæmper med at få hendes ene ben op på kanden af vinduet og tager fat med armene, hendes korte kjole glider op og jeg for et perfekt udsyn til hendes røde underbukser, hun håber hen på min skrive bord, og går hen til mig, hendes åndelugter, men hendes øjne stråler, hun bevæger hendes hænder over min nøgne mave om ser på mig, jeg holder hende om hofterne, hun tvinger mig at gå baglæns, jeg rammer væggen og hun bevæger hendes finger ned mod min buksekant, mit hjerte slår hurtigere “ du er fuld… vi må vente” visker jeg og forsøger at få hende væk fra mig, men hun er ligeglad og tager hendes kjole over hovedet, jeg ser op og ned af hende, hun smiler og rykker sig tættere på, knapper mine bukser op, jeg ser på hende og prøver at koncentere mig om hendes øjne, selvom at hende krop gør det svært, hun viser mig hendes smile huler, stiller sig på tæer og kysser mig, mit underliv dunker og jeg kan ikke længeregøre modtand, jeg kan mærke hendes bløde læber mod mine, hendes tunge kæmper for at komme til at lege og jeg lader den, jeg bøjer mig frem af og holer hende igen på hendes brede hofter mens jeg kysser hende.
hun går over mod sengen, jeg følger efter og ligger mig halvt oven på hende hendes hænder rammer   de nederste dele og fniser, 
“er du sikker på vi skal stoppe” visker hun og kysser mig på halsen, jeg mærker varmen og lysten løbe om kamp inden i mig, inderst inde ved jeg godt at alt det er er forkert, at hun kommer fuld om natten hjem til mig og begynder at friste mig, at jeg tydeligvis ikke er stæk nok til at sige fra når min bedste ven tydeligt vis er interesseret,
“ sig noget” visker hun og bider mig bildt i øret, jeg glemmer Bens ord og kyser hende på brystet, hun tager fat i håret på mig og låser mig fat med hendes ben
“Cameron….” Hendes stemme giver mig lyst til hende, hendes bevægelser gør mig egoistisk og glemmer Logan, det eneste jeg kan og vil tænke på er hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...