Outstanding


1Likes
0Kommentarer
216Visninger

2. Daisy

Det føltes forrkert, når Caroline ike var her. Det føltes så tomt. Og koldt. Jeg kravlede ud af træhytten og ned af de tykke grene på træet. Måske kunne vi stadig aftale at mødes deroppe. Det ville bare ikke være det samme mere. Ikke når hun var væk. 

"Hvad laver du ude i træhytten helt alene, skat?" spurgte mor med en tydelig bekymret mine. Jeg havde ikke planer om at svare hende. Der var sådan set heller ikke noget svar. Jeg skyndte mig bare ind på mit værelse og lukkede døren. Jeg kravlede hurtigt ind under dynen. Der blev jeg resten af aftenen. 

Jeg tog mig selv i at ryste flere gange på vej hen til skolen. Hvad gik der af mig? Jeg tog et par hurtige skridt hen til skolegården. Bare kig ned i jorden. kommanderede jeg til mig selv. Lige som jeg troede at jeg havde klaret mig igennem skolegården hørte jeg en velkendt stemme. "Ej, se hvor sølle hun ser ud, der helt alene, haha." Lorens grin var det værste. Så falsk og så tøsset. Men de andre piger var vilde med det. De efterlignede det ihvertfald et par sekunder efter. Det var nu jeg skulle være stærk. De skulle ikke tro at jeg var svag. Jeg vendte mig om. "Undskyld mig, men jeg står to meter væk. Hvis du har lyst til at sige noget om mig, så sig det til mig, eller også kan du holde din kæft." Hendes forbavsede grimasse var guld værd. Inden hun kunne nå at sige noget igen, vendte jeg mig om og gik ind i klasselokalet. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...