Stormet af Magnetisme

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2018
  • Opdateret: 1 aug. 2018
  • Status: Igang
En remse, så nem. Med den vil han gøre al hvad du beder om. Du spørger hvordan remsen lyder? Du vil godt vide det?
-
Hvad ville du gøre hvis du fik adgang til en voodoo dukke der ville klare alle dine problemer? Vil du kunne klare ansvaret bag, eller vil du tage al magten?

William er bare en normal teenager, der passer skole og venner, men en nat kommer en drøm. En så klar en drøm, med så klart et budskab. Find din dukke, ikke hvilken som helt dukke, men en dukke af ham.
Men hvem er "Ham"?
Og hvad sker der for den nye mystiske dreng Graham som stirrer en masse, men som ingen ord har?

3Likes
0Kommentarer
433Visninger
AA

16. Det er tiden

Jeg er en stor kujon.

Jeg gemmer mig inde på badeværelset, som et andet pattebarn.

Han havde efterladt Graham helt alene inde på hans værelse og det ville ikke undre ham hvis han gik rundt og snusede i hans ting.

Mit blik landede på det våde tøj der var blevet lagt hen i et hjørne. Da jeg tog det op faldt der noget ud af hans lommer.

Bingo.

Tak du vise Bocor Malia.

Det er ikke at stjæle når det tilfældigvis faldt ud på mit gulv vel?

Da jeg endelig har mod til at gå tilbage, ligger Graham på ryggen i min seng med lukkede øjne.

Hans bryst hæver og sænker sig i en rolig rytme.

Han åbner det ene øje, så måske var jeg ikke så stille som jeg troede jeg var.

”Undskyld. Hvis du er træt, kan du bare sove.” Jeg går hen og slukker det store lys så kun sengen og vores ansigter bliver lyst op af den lille natlampe på bordet, ved sengen.

Graham klapper spørgerne på sengen med et hævet øjenbryn.

Jeg går hen og sætter mig på den side af sengen der var ledig.

”Okay?” Spørger jeg.

Graham nikker og lukker øjnene.

”Så godnat.” Mumler jeg og slukker lyset og lader mørket falde over os.

Endnu en søvnløs nat, her kommer jeg.

At tælle får, hjælper ikke på den store varme krop der ligger ved siden af mig.

Jeg prøver på ikke at tænke på alle de muskler der buler ud, under dynen.

Hvordan han selv var kommet under den ved han ikke.

Det var jo ikke fordi jeg ikke havde sovet med nogen før. Zoe fyldte altid hele sengen så han endte med at falde ud, men dette var ikke Zoe.

Det er nu min dreng.

Stemmen lød klar og tydelig og jeg vidste at det var Malia der snakker.

Jeg skævede over mod Graham der stadig sov roligt.

Dukken

Ja det var nu.

At liste ud af sengen var nemt. Alle tingene var samlet i en pose så nu var det nu. Han ville endelig finde ud af hvad den her Dukke gik ud på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...