"Har du set min læbestift?" ~ Alternative kønsroller

"Skat, har du set min læbestift? Den har et rødt låg og er fra M.A.C"
~
Konkurrencebidrag til "Alternative kønsroller"

1Likes
2Kommentarer
122Visninger
AA

1. "Har du set min læbestift?"

Det er bare endnu en normal morgen. Jeg slår øjnene op, kigger på min kæreste og smiler. Hendes ansigt er dækket af hendes lange, blonde, bølgede hår som omfavner hendes kinder og læber. Jeg kysser hende på panden, stiger ud af sengen og finder min vej mod køkkenet. Jeg vil bare gerne have min kaffe og min cigaret ude på terrassen, som jeg gør hver morgen. 

Imens kaffen er sat over, kan jeg finde mit tøj. Adidas bukser og en hvid t-shirt, det må være fint for i dag. Det er alligevel bare lørdag, og jeg har ingen planer om at socialisere mig med andre end min kæreste. Hun er den eneste jeg lige kan overskue lige nu. 

Jeg kigger mig i spejlet, retter mit hår og lukker et suk ud. Jeg er heller ikke tilfreds i dag. Igen i dag. Min kæreste siger at jeg er 'handsome', fordi hun er træt af at der ikke er et dansk ord for 'handsome'. Jeg smiler altid og kysser hende på kinden. Så bliver hun genert og lille, og gemmer sig i mit bryst. Selv efter fire år, får hun sommerfuglene til at flyve. Jeg har aldrig elsket et menneske på denne måde, men på den anden side er jeg også kun 22 år. 

Jeg går atter ud i køkkenet, hælder den varme kaffe op i en kop, finder mine blå Kings og tager en fra pakken. Derefter griber jeg ud efter min lighter, og sætter mig ud på altanen. Jeg lader flammen ramme spidsen af min cigaret, og derefter tager jeg et langt sug. 

Kamilla hadede at jeg røg i starten. Nu ryger hun selv nogen gange. Jeg er dårlig indflydelse. Eller det er jeg måske ikke, men lige på det punkt der er jeg. Jeg har også gjort meget godt for hende, hvis jeg selv skal sige det. Og jeg er sikker på at hun ville give mig ret. Selvfølgelig går den begge veje for hun har godt nok også bragt meget glæde med sig. 

 

~

 

Jeg ligger bare i sofaen og ser tv. Kamilla ligger med hovedet på mit bryst. Det er bukseløs dag for hende, så hun ligger med sine nøgne ben flettet ind i mine. Og med hendes lange hår som hviler sig ned af hendes side. Hun er smuk, åh så smuk. Jeg drejer hovedet igen. Vi ser Paradise Hotel. IMOD min vilje skal det lige understreges. Men hun skal vel have lov en gang i mellem. Og desuden kan jeg godt lide bare at ligge med hende, og mærke hendes nærvær. Selv efter fire år. 

Hendes øjenvipper er helt sorte fra i går. Vi var hjemme ved hendes forældre for at spise, og hun gik på hovedet i seng da vi kom hjem. Så hendes mascara blev aldrig fjernet. Hun er en naturlig pige omkring hendes forældre eller her i lejligheden. På arbejdet går hun med en knaldrød læbestift, eyeliner, mascara, øjenbryns halløj osv. I kender rutinen, den samme rutine som de fleste piger har. 

Jeg kigger ned på Kamilla som ligger og blunder. Jeg pauser hendes dramaprogram og går ud på toilettet. Heldigvis får jeg vredet min krop fri uden at vække hende. Jeg får tisset og står så og vasker hænder, da mine øjne for 1000. gang falder på hendes makeup der står på hylden ved siden af spejlet. Jeg har ofte stået her og kigget på de forskellige produkter, nogle gange endda overvejet om jeg skulle bruge det. Jeg vil gerne, men jeg tør ikke. 

 

~

 

Men nu ligger Kamilla jo og sover. Hun ville aldrig opdage det. Jeg kan jo bare fjerne det lige med det samme bagefter, og Kamilla behøver aldrig at få noget at vide. Men hendes røde læbestift mangler. Det er egentlig den jeg gerne vil bruge. Jeg ved at den står inde ved kommoden ved siden af spejlet, i soveværelset. Den kan jeg godt lige gå ind og hente. 

Med små skridt går jeg mod soveværelset. Jeg gider ikke at vække hende. Jeg går ind, med retning mod kommoden. Griber ud efter læbestiften, og går så tilbage til badeværelset. Så ivrig efter at prøve en læbestift, at jeg ikke tænker over at jeg lader døren stå på klem. Jeg tager det røde låg af læbestiften fra M.A.C. Den er dyr og fin. Den ser slet ikke brugt ud, selvom det er den som Kamilla bruger allermest. 

Jeg sætter læbestiften på min læbe. Det føles sjovt. Ikke unormalt eller klamt, men anderledes. Jeg har trods alt aldrig prøvet det før. Jeg glider læbestiften henover mine læber, og fjerner den så. Det ligger bestemt ikke godt, men det er heller ikke helt grimt. Til gengæld er det dybt latterligt at jeg står her, som en mand på 22 år, og leger med læbestift som om jeg var fem år gammel og havde fundet min mors makeup.   

"Skat, har du set min læbestift? Den har et rødt låg og er fra M.A.C" kan jeg høre Kamilla spørge. Alt i mig går i panik. Jeg pakker den hurtigt væk, og skal til at finde hendes makeupfjerner. Eller vand? Hvad end der hjælper bedst! "Den stod på kommoden, og jeg ville lige sætte den ind til de andre. Men den er bare væk!" Jeg kan høre hendes stemme komme tættere på. Jeg går i panik. Endnu mere end lige før. Og nu kan jeg høre hendes skridt på den anden side af døren. Jeg når ikke at fjerne det. Døren går op.

"Du har vidst fundet den" siger hun og smiler til mig. "Erhm... Jeg kan forklare skat! Jeg skulle bare lige prøve imens du sov, som en joke altså!" Hun kigger bare på mig og smiler. "Skat, det er okay. Men den er godt nok grimt lagt. Skal jeg hjælpe?" Jeg kigger på hende med store og forvirrende øjne. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde over hendes spørgsmål, så i stedet står jeg bare og stirrer på hende. 

"Mener du det? Synes du ikke jeg er en freak?" Jeg bøjer hovedet ligesom en hund. Jeg kan mærke skammen i hele min krop. Hun kigger på mig, smiler og krammer mig. Jeg er 20 cm højere end hende, så hendes hoved rammer min brystkasse. Jeg holder armene om hende, og giver hende et klem. "Nej skat, jeg synes ikke du er en freak. Jeg synes det er okay at du har nogle feminine sider, og du skal ikke skjule dem for min skyld. Jeg elsker dig for dig, og ikke for dit køn. Det er okay at du er transgender, hvis bare du er glad." Jeg giver hende endnu et klem, og smiler i hele hovedet. 

Jeg tror ikke hun forstår det, men hun accepterer det og det er det vigtigste. Jeg kysser hende, med rød læbestift. Nu står vi to tosser på et lille toilet i en lille lejlighed og smiler til hinanden. Hun kigger på mig, tager den røde læbestift og peger på toilettet. Jeg sætter mig ovenpå toiletlåget, og så går hun ellers i gang. Og den bliver lagt flot, med en rolig hånd. Jeg bliver ramt af en følelse af ren og tillidsfuld kærlighed. Aldrig havde jeg troet at hun virkelig ville være så perfekt, første dag jeg mødte hende. Nu, fem år efter vores første møde, kan jeg være mig selv på alle måder og det føles rart. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...