Paparazzi | Justin Bieber

Den 17-årige Diana Chris lever livet i skyggen af sine forældres karriere. At have to skuespillere som forældre er ikke altid let og især ikke, når resten af verden ser på. Diana er ikke fascineret af Hollywood-verdenen og vil gerne prøve at leve et liv som en normal 17-årig pige nu ville leve det. Hun får endelig chancen og starter, for førstegang i sit liv, på en normal skole i Californien, hvor de normale udfordringer og nye udtryk skal sættes på prøve - er det, det hele værd? Og måske er det ikke så let, som det ser ud.

(Midlertidigt cover)

8Likes
2Kommentarer
756Visninger
AA

2. High School

Hollywood, Californien, fredag kl. 15:40 - Hjemme hos Diana

"Diana, de er klar til dig nu!" kom det råbende fra min mor. Vi var blevet inviteret til et velgørenhedsevent, og jeg skulle med. Jeg plejede nogle gange at kunne takke nej, men denne gang syntes min mor, at jeg skulle være med og ikke melde mig ud af familien, som hun sagde til mig hver gang. "Din kusine Bethany vil også være der" tilføjede hun - som om det ville blive bedre? 

Jeg hader mit liv. Det er ikke andet end sladder og penge. Siden jeg var spæd, er jeg blevet hundset rundt med. Jeg var med i reklamer og har stået model til børnetøj adskillige gange. Hollywood er ikke lige mig. Jeg føler mig så malplaceret, at det kunne være løgn, og jeg har ingen interesse i at blive set eller hørt. 
Min hverdag er ligeså kedelig, som den kan blive. Jeg står op klokken 6:30 hver dag, får hjemmeundervisning klokken 8:00 til 15:30, hvor jeg indimellem spiser frokost. Derudover får jeg balletundervisning klokken 16:00 til 17:30 mandag, onsdag og fredag, og så er der aftensmad klokken 18:30. Sådan har mit liv været siden jeg var fem-seks år gammel, og jeg er godt træt af det. 

Jeg har heller ikke rigtig nogle venner - eller jo. Jeg har nogen, men vi har ikke så meget til fælles. Vi er kun "venner", fordi vores forældre kender hinanden på grund af arbejde osv. Så jeg har egentlig ikke rigtig nogen venner. Det går mig lidt på. Det er ikke, fordi at jeg er desperat efter at få venner, for nogle gange elsker jeg at være alene på mit værelse og bare høre musik eller se youtubevideoer, men der er også tider, hvor jeg virkelig mangler en, som jeg kan dele mine dybeste hemmeligheder og tanker med - og nej, min mor er ikke en mulighed. Jeg har prøvet. 

 

"Diana hvor er du?" kom det igen fra min mor. "Jeg kommer nu!" svarede jeg irriteret og rejste mig fra min seng. Jeg var sent på den, for jeg havde ballet lige om lidt, og jeg skulle prøve den kjole på, som jeg skulle have på til eventet i morgen. 

Jeg trådte ind i på mine forældres soveværelse, hvor der stod en dame med min kjole. "Goddag, Louisa" præsenterede damen sig. "Goddag, Diana". 
Louisa fik mig ned i kjolen, og jeg må sige, at kjolen var rigtig pæn. Den var rød - min yndlingsfarve. Louisa satte nogle knappenåle i kjolen, og derefter hjalp hun mig ud af kjolen. Min mor var kommet i mellemtiden for at se på. "Når, nu må du hellere skynde dig at klæde om. Du har ballet om 2 minutter" sagde min mor og kiggede på sit ur. Jeg rullede med øjnene og udstødte et ynkeligt suk, hvorefter jeg gik ind og klædte om til ballet tøj. Jeg havde sat mit hår op i en meget grim knold, og jeg havde mine balletsko med mig - en i hver hånd. 

Jeg løb nedenunder, hvor vores chauffør ventede på mig. "Hey John" sagde jeg og smækkede bildøren i. "Hey Diana." John sendte mig et smil og trykkede speederen i bund. John havde været min families chauffør i mange år, og jeg så ham som en del af familien. "Du kommer ikke  for sent" sagde John og grinede. Jeg udstødte også et lille grin, "kun rigtig meget" tilføjede jeg, hvorefter vi begge udbrød i latter. 

 

Hollywood, Californien, fredag kl. 16:18 - Hollywood ballet school

Min balletlærer var ikke sur, men blot overrasket over, at jeg overhovedet dukkede op. Efter halvanden time var jeg færdig og stod nu i omklædningsrummet og strakte ud. "Jeg har rigtig mange lektier for! Jeg kan ikke magte det" lød en stemme. Jeg rejste mig fra de kolde fliser og åbnede døren til omklædningsrummet. Der stod en flok piger ude foran på gangen med deres tasker og deres balletsko i hånden. "Soph det er ikke slemt! Du kan spørge Simon, om han kan hjælpe dig" grinede en rødhåret pige. "Oh my God, Jo! Arhg jeg hader at gå i skole!" udbrød den mørkhårede pige, og de forsvandt ned af gangen. Jeg lukkede døren til omklædningsrummet og satte mig på bænken. Pludselig steg vreden i mig, og jeg smed mine balletsko hårdt ned i gulvet. Jeg kunne ikke klare det mere. Det var som, at hele mit liv havde været en løgn. Jeg havde altid drømt om at starte i high school, få venner og leve mit liv som et normalt menneske, men nej, det kom ikke til at ske. Jeg skulle blive fanget i hollywoodverdenen og dø langsomt. 

John var ankommet, og han sad og ventede på mig ude foran danseskolen. "Når, blev hun sur?" spurgte John med et smil. "Nej faktisk ikke. Hun var bare overrasket over, at jeg rent faktisk valgte at komme" sagde jeg og tog selen på. "Hahaha" grinede han. 

 

Hollywood, Californien, fredag kl. 18:25 - Hjemme hos Diana

Vi kom endelig hjem, og mine forældre sad og snakkede med min hjemmeunderviser, Helen. "Godaften" sagde Helen og smilede til mig. Jeg gengældte smilet og gik ind på mit værelse, smed mit ballettøj på gulvet og gik ud på badeværelset for at gå i bad. Jeg fandt mit adidas tracksuit frem og noget rent undertøj og lagde det på bordet inde på badeværelse. Jeg satte min playliste på Spotify til at spille, og jeg trådte ind under bruseren og nynnede med på sangene. 
Pludselig bankede det på døren, og jeg slukkede for vandet. "Hvad?" råbte jeg. "Kommer du lige ud i køkkenet, når du er færdig?" lød det fra min mor. "Yeah!" svarede jeg og tændte for bruseren igen. Hvad ville de nu?

 

Efter mit lange bad havde jeg fået mit adidas tracksuit på, og jeg havde redt mit hår. Jeg tog hyggesokker på og gik ud i køkkenet, hvor mine forældre sad og ventede. De havde nok siddet der en halv time. "Når. What's up?" spurgte jeg og satte mig. "Helen fortæller, at du ikke vil hjemmeundervises. Er det rigtigt?" kom det fra min far. "Når gør hun det?" spurgte jeg flabet. Min far sendte de der stop-så-øjne, så jeg sukkede og nikkede. "Jamen Diana, det er jo for dit eget bedste!" sagde min mor irriteret. "Mit eget bedste? Er du klar over, hvordan jeg har det?" råbte jeg. Hendes ansigt ændrede sig, og hun så forvirret ud. "Så fortæl os, hvordan du har det" sagde min far og lagde en hånd på min arm. "Jamen, hvor skal jeg dog starte? Jeg hader det her liv! Jeg har ingen venner, og det eneste folk snakker om er mine åh så perfekte forældre, og nu har jeg snart gået til ballet i 15 år. Jeg fucking HADER ballet! Det er det værste nogensinde" råbte jeg og rejste mig fra stolen. "Hvorfor har du ikke sagt noget?" spurgte min far. Jeg kunne se, at det sårede ham, at jeg var så ulykkelig. "I har bare så travlt med jeres arbejde, og når I endelig har tid, så er vi sammen med resten af familien, og der er der ligesom ikke rigtig tid til at snakke om sådan noget vel!" sagde jeg og satte mig ned igen. "Søde skat, det er vi kede af" sagde min mor og sukkede. "Vi burde have vidst bedre" sagde hun og tog sig til hovedet. Det føltes helt mærkeligt at snakke med mine forældre på den her måde. Vi havde aldrig rigtig haft alvorlige snakke, og når vi endelig havde, var det, fordi jeg havde gjort et eller andet forkert.

"Hvad ville du sige til at starte i skole? På en rigtig skole?" spurgte min far, og jeg fór op af stolen. "Er du seriøs! Oh my God! Mener I det?!". Jeg havde aldrig i mit liv været så glad. "JA! JA!" råbte jeg og gav mine forældre et kram. "Oh my God!". "Okay, vi har snakket om Hollywood High School, og vi vil prøve at se om det kan lade sig gøre, og hvis det kan, så vi regner med, at du måske kan starte på mandag efter weekenden" smilede min far og rejste sig. "Oh my God!". Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Hollywood High School here I come!

 

Hey! Velkommen til min første movella! Jeg håber virkelig, at
I synes godt om den. (Jeg ved godt, at første kapitel er meget kort, men
bare rolig, det er bare en start) ;D
Knus Marie-Sophie

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...