BANJO & SLOGGI - MUFFEGUF I PIBEN

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 mar. 2018
  • Opdateret: 10 mar. 2018
  • Status: Igang
Filmmanuskript til Oscar uddeling...

Filmen MUFFEGUF I PIBEN handler om marsvinene BANJO og SLOGGI og mennesket EINAR, der lever et stille og fredeligt liv som marsvin og mennesker. Men en dag putter BANJO og SLOGGI noget af deres marsvinenefoder i EINARs piber og ryger det. Og det skulle de ikke have gjort...

Her kan I læse den mest nervepirrende og action-mættede del af manuskriptet til MUFFEGUF I PIBEN. Filmen er forbudt for voksne, obligatorisk for børn, og unge bør iføre sig lyserøde solbriller og hat af sølvpapir, før de ser med.

0Likes
0Kommentarer
229Visninger
AA

1. Der er vitaminer i!


 

VOICE OVER

Einar er gået ud for at købe grønsager, imens Banjo og Sloggi står i vindueskarmen og kigger ud af vinduet. Men så opdager Sloggi, at Einar har lagt sine piber ved siden af de to marsvin.

 

SLOGGI

Banjo! Har du nogensinde røget pibe?

 

BANJO

Nej, det har jeg ikke. Marsvin ryger ikke pibe. Det er kun Einar, der ryger pibe.

 

SLOGGI

Jo, marsvin ryger også pibe. Det har jeg fået fortalt af et andet marsvin.

 

BANJO

Nu lyver du, Sloggi. Du snakker aldrig med andre marsvin end mig. Og jeg har ikke fortalt dig, at marsvin ryger pibe.

 

SLOGGI

Hvor ved du fra, at jeg lyver?

 

BANJO

Fordi du altid lyver!

 

SLOGGI

Jeg havde helt glemt, at jeg altid lyver. Godt du minder mig om det. Men skal vi ikke prøve at fylde muffeguf i piben og ryge det?

 

BANJO

Nej. Så vil jeg hellere spise muffeguf.

 

SLOGGI

Men hvis man ryger muffeguf, så får man vitaminer. Og vitaminer er sundt. Det har jeg fået fortalt af et andet marsvin.

 

VOICE OVER

Og nu lyver Sloggi kun en lille smule. Der er vitaminer i grønsager, selvom vitaminerne er så små, at man ikke kan se dem. Vitaminer er sundt for både mennesker og marsvin, men der er ikke vitaminer i muffeguf.

 

BANJO

Der er ikke vitaminer i muffeguf. Der er kun vitaminer i grønsager.

 

VOICE OVER

Men Sloggi er ligeglad med, hvad Banjo siger. Så hun hælder muffeguf i begge piber. Og så tænder hun piberne, så de ryger.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...