HJEMME I ET FREMMED LAND

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2018
  • Opdateret: 6 mar. 2018
  • Status: Igang
Historien er anstødelig og indeholder meget voldelige billeder.

Dette er en beskrivelse af, dengang jeg var fredsaktivist i Palæstina, der er besat af Israel, og hvor der halvvejs var krigstilstande. Samtidig handler historien om, hvordan det er at komme hjem igen, hvor alt er, som det plejer, mens man selv er langt borte og ikke til at finde igen.

3Likes
6Kommentarer
427Visninger
AA

3. HUN HAVDE AFBLEGEDE, LYSE KRØLLER


Om aftenen en uge senere var vi tre i lejligheden, og der lød en række brag
i nærheden, og et øjeblik efter kom bragene igen og så en gang til. Det var et skyderi, der var i gang, og bragene var så høje, at man ikke kunne høre, hvorfra de kom. Da vi kom ud ad vores gadedør, kunne vi se, at der lå en mand og blødte nede for enden gaden. Bag ham kørte en israelsk militærjeep rundt. På asfalten foran os dansede den røde plet fra en snigskyttes lazersigte, så vi turde ikke gå derned. Folk stod i gadedørene og kiggede, og naboens børn hang ud fra altanen. Jeg sagde til ungerne, at de skulle gå ind, men de smilede bare frækt, som om de
lurede på to, der kyssede. En bil kom susende ned igennem gaden i høj fart,
og der lød et højt, knasende smæld, da snigskytten skød igennem forruden.
Chaufføren blev ikke ramt, og han sprang ud af bilen og skjulte sig i en
gadedør.

Vi stod uden for vores gadedør i tre kvarter, og da vi endelig kunne se
jeeps og mandskabsvogne køre forbi for enden af gaden og ud af byen, løb vi
af sted ned til den blødende mand. På den brede, støvede vej og på pladsen
med containeren og affaldet lå der seks dræbte og nogle sårede. De døde så
ens ud, for de var alle blevet skudt igennem hovedet. I løbet af et øjeblik
var der samlet flere hundrede mennesker omkring de døde. Når mændene så
blodet og de døde, faldt de på knæ og fægtede med armene mod himlen og
råbte. Kvinderne kom løbende med små, korte skridt og hænderne mod ansigtet
eller brystet, og når de så ligene ligge på jorden, skreg de og kastede sig
omkring, så der skulle fire-fem mennesker til at holde dem fast. Drengene
startede med at bryde ud i gråd, men straks efter fandt de sten og kæppe og
løb efter de israelske jeeps. Der var tre ambulancer, men de blev hurtigt fyldt med døde og sårede, og resten blev kørt væk på en lille lastbil, hvor der var bygget et stort bur op på ladet, så den kunne bruges til at transportere får og geder. Blodet på asfalten skinnede metallisk i lyset fra gadelygterne, og folk samlede sten og lagde dem omkring blodsøerne, så det lignede guldfiskebassiner i en have.

Da jeg lidt efter gik tilbage mod lejligheden, kom vores nabo, der var
enkemor til seks børn, styrtende ud fra sin gadedør, hverken iklædt kåbe
eller slør. Hun havde ikke kåbe og slør på, som hun plejede, men var i cowboybukser og rød trøje og havde meget langt hår, der snoede sig i store sorte krøller, og enkelte af lokkerne havde hun bleget helt lyse. Hun græd og prøvede at skjule sit hår med en grøn plasticpose, imens hun løb ned mod menneskemængden. Bagefter kom hendes børn ud på gaden. Den ældste pige var 10-12 år, der var to yngre børn, en dreng og en pige og så trillingerne, tre piger i treårsalderen. Trillingerne var klædt ud i hvide tylsskørter, der struttede i alle retninger. De havde lige leget prinsesser. En af dem græd, en anden ville løbe efter sin mor, og den tredje kom hen og viste mig en prinsessekrone, hun havde lavet af gult pap. Jeg følte, at jeg svigtede, fordi jeg ikke kunne trøste og berolige den lille, grædende pige, for det var jo mit ansvar, når der ikke var andre til at gøre det. Men det havde været svært, når hun lige havde set sin mor fuld af angst løbe af sted uden at tænke på at tage sit slør på, som hun plejede, når hun skulle hjemmefra. 

Senere fik jeg forklaret, at den israelske hær havde fået et tip om, at en eftersøgt mand fra Al Aqsa sad og spiste på markedspladsen. Lynhurtigt havde de sendt en gruppe elitesoldater af sted, som var forklædt som palæstinensiske kvinder, så de kunne skjule deres våben under deres lange kåber. Så var der opstået et vildt skyderi, hvorefter et større antal israelske jeeps og mandskabsvogne kørte ind på markedspladsen i vild fart for at redde elitesoldaterne ud, når de havde dræbt den eftersøgte.

De næste dage gik slagterne i gaden ned til de små rundkredse af sten, der
omkransede de seks dødes blod, og slagtede geder og får. En mand holdt
dyrets hoved, imens en anden mand dræbte det med et slag mod dets pande med
en spids hammer eller et brækjern. Straks efter skar de med to knivsnit
dyrets halspulsåre over på tværs, og lod det ligge inde i stencirklen, til
alt blodet var løbet ud. Det var åbenbart palæstinensernes måde at vise sorg og respekt for de døde.
 

Efter jeg den aften holdt jeg op med at spise, fik jeg feber og begyndte at kaste op. Måske var det fordi, jeg indåndede så meget støv, måske var det varmen eller noget dårligt mad, jeg havde spist, men på kort tid tabte jeg 5-10 kilo og fik udestående og stirrende øjne.
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...