HJEMME I ET FREMMED LAND

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2018
  • Opdateret: 6 mar. 2018
  • Status: Igang
Historien er anstødelig og indeholder meget voldelige billeder.

Dette er en beskrivelse af, dengang jeg var fredsaktivist i Palæstina, der er besat af Israel, og hvor der halvvejs var krigstilstande. Samtidig handler historien om, hvordan det er at komme hjem igen, hvor alt er, som det plejer, mens man selv er langt borte og ikke til at finde igen.

3Likes
6Kommentarer
428Visninger
AA

1. DET VAR ALDRIG SKET FØR

 

 

Et forår for nogle år siden meldte jeg mig til en lille fredsbevægelse i Palæstina, der er besat af Israel, og hvor der halvvejs var krigstilstande, og her lavede vi forskellige slags humanitært arbejde. Vores fredsbevægelse bestod af udlændinge fra hovedsageligt Europa og USA, og samtidig samarbejde vi med israelske og palæstinensiske fredsbevægelser. Jeg opholdt mig det meste af tiden på Vestbredden i Tulkarm, der er en by på størrelse med Roskilde, hvor vi var en gruppe på 8-10 fredsaktivister. I måneden inden jeg tog derned, blev to fra vores fredsbevægelse dræbt af den israelske hær. Den ene blev skudt igennem hovedet, og den anden blev kørt over af en bulldozer og halvvejs begravet. På det tidspunkt var der kun 30-40 udenlandske fredsaktivister i Palæstina, så folk kendte hinanden på kryds og tværs, og for mange var det et personligt tab. Det var aldrig sket før, at nogen var blevet dræbt, og det er heller ikke sket siden. Mærkeligt nok fik de to drab mig ikke til at overveje at blive hjemme.


Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...