Båsen

18-årige Olivia rejser sammen med sin bedste veninde ned for at arbejde hos et bureau. Hvem møder hun på vejen og hvilke komplikationer giver det?

0Likes
0Kommentarer
73Visninger

1. Rejsen

"Hey, hvad klok kører vi hjemmefra i morgen?", råbte jeg til mor, som sad nede i stuen. 

"Altså du skal være ved gaten senest 9:40", sagde hun og lod mig regne resten ud selv.

"Tak for svar", sagde jeg så.

"Åh, regn med vi nok kører herfra ved 8-tiden", sagde hun med irritation i stemmen.

"Okay super. Jeg sætter vækkeur til kl. 6 så", sagde jeg og gik ind på værelset igen.

Min kuffert var allerede proppet med ting og sager. Det var nu nok tøj, der fyldte det meste. Jeg havde helt glemt, at jeg skulle ringe til Vanessa. Jeg ledte efter min mobil overalt. 

"Mooooooor! Har du set min mobil?!!?", råbte jeg, mens jeg løb ned ad trapperne.

"Amen skat, har du nu mistet den igen?", sagde hun og rystede på hovedet.

"Har du set den eller ej?", spurgte jeg irriteret. "Det er vigtigt!". Hun rystede på hovedet endnu en gang. 

Jeg løb op ovenpå igen og kunne høre Luke grine inde fra hans værelse. Ligeså snart jeg åbnede døren, kunne jeg se hans snørede smil med min mobil i hånden. 

"LUKE! Giv mig den", sagde jeg og stampede hen mod ham. Han grinede bare endnu mere. "Det er da sygt så barnlig du er", sagde jeg og rev mobilen ud af hånden på ham. 

"Hvem er Mads", sagde han og smilede. Jeg kiggede bare på ham og gav ham dræberblikket. Han er trods alt også 4 år yngre end mig. 14 år er åbenbart ungt nok til at opføre sig som et lille barn.

6 ubesvarede opkald.

"Heyyy V, undskyld jeg først ringer nu. Luke havde taget min mobil", sagde jeg og satte den på højtaler. 

"Nåe, det går nok. Er du klar til i morgen?", sagde hun.

"Jeg glæder mig!", sagde jeg og smilede i håb om hun kunne mærke det gennem mobilen.

"Jeg kommer til at savne dig...", sagde hun og lød ekstremt mut.

"V, det er ikke sikkert, at det bliver et helt år jo!", sagde jeg og prøvede at lyde opmuntrende.

"Og hvad hvis det bliver et år? Chancen for du bliver accepteret er jo stor. Hvem ville ikke have en som dig?".

"Så er det jo heldigt, at du kan komme og besøge mig. Det er nu kun et par stater væk".

"Må jeg i det mindste køre dig til lufthavnen i morgen?".

"Altså det var meningen, at mor ville køre mig, men hvis du gerne vil så ka..". Inden jeg overhovedet nåede at færdiggøre min sætning, afbrød hun mig. 
"Det er en deal! Jeg henter dig. Bare lige skriv til mig hvad klok senere"

"Årh jeg elsker dig haha. Det skal jeg nok", sagde jeg og kunne mærke, at jeg begyndte at blive en smule sentimental. 

"O..", sagde hun og tøvede lidt med at snakke videre.

"Ja, hva så?".

"Hvad hvis jeg tog med dig? Bare de første uger? Så kunne jeg altid tage hjem, når der bliver travlt ved bureauet", sagde hun.

"Mener du det?", spurgte jeg og begyndte at tænke alverdens scenarier i gennem.

"Der er jo sikkert en ekstra flybillet jeg kan nå at bestille. Og du har jo et to-mandsværelse de første par uger. I mine øjne kan jeg ikke se noget problem.."

"Det lyder jo næsten for godt til at være sandt. Jeg må lige snakke med mor og skrive til bureauet, men jeg kan ikke love dig noget".

"Nej nej, det går nok. Bare lige opdater mig omkring det, for så skal jeg i gang med at pakke en kuffert".

"Det skal jeg nok. Jeg snakker lige med mor", sagde jeg og så hende pludselig stå i døren. "Jeg bliver lige nødt til at smutte. Vi snakkes", sagde jeg og lagde på. 

"Hvem snakkede du med", spurgte mor og satte sig på sengekanten. 

"Det var bare Vanessa. Og jeg har faktisk noget jeg skal spørge dig om". 

Jeg begyndte at tale min sag for at overbevise hende om, at det ville være en god ide, hvis V tog med mig. Vi diskuterede frem og tilbage i en lille halv time. 

"Okay.", sagde hun.

"Okay?", sagde jeg og kiggede undrende på hende.

"Gør det. Din far og jeg ved, at V er en god pige. Så længe hun ikke distraherer dig fra arbejdet hos bureauet", sagde hun og smilede. 

"Selvfølgelig ikke! Tak, tak, tak! Du er den bedste", sagde jeg og kyssede hende på kinden. 

Resten af dagen gik på at fortælle V de gode nyheder, samt planlægge hvordan det hele nu skulle ske.
 


*
 

Klokken var 8:23, og vi sad og bilen på vej mod mit livs rejse. Jeg kiggede hen på V og smilede til hende. Jeg kunne ikke være mere glad for at skulle dele denne oplevelse, med lige netop hende. 

"Så er vi her", sagde mor og parkerede lige foran indgangen. "Skal jeg gå med ind?".

"Det behøver du ikke. Tak mor", sagde jeg og krammede hende. 

"Vi kommer og besøger dig skat", sagde hun og fældende en tåre. 

"Rolig nu, mor. Måske er det bare et par uger", sagde jeg og aede hendes kind. Hun krammede mig en sidste gang og krammede så V. "Hyg jer piger. Og opfør jer ordenligt", sagde hun og gav os begge et luftkys mens hun steg ind i bilen.

"Er du klar?", spurgte jeg og smilede hen til V. Hun nikkede og tog fat om min arm.

 


 


 


 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...