Manuskrift (Movellaer)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 mar. 2018
  • Opdateret: 24 mar. 2018
  • Status: Igang
(UDKASTS)

Færdige projekter (som udkast)
- Anastasia (teater)
- Howard (teater)

--------------------------

Andre projekter, jeg er i gang med.
- Djævlekrigen "Djævlens lærling" (Film) - baseret på en bog
- The Evil Within (Serie) - baseret på et spil
- Unremembered (Film-trilogi) - baseret på en bog

0Likes
0Kommentarer
217Visninger
AA

8. Howard (3)

13 Scene

 

(Folk jubler, Filip og Howard kommer ind)

 

Gaius: Jeg har den utrolig store ære at byde jer velkommen til den sidste turneringens dag. I dag vil det stå klart, for alle hvem der er vinder og hvem der er taber. Må lyset være med os, og følg det der er rigtigt og retfærdigt. Husk finalister, vær en værdig modstander og kæmp med broderskabet i jer.... I kender reglerne.... Gør jer klar..... Og lad kampen begynde.

 

(De kæmper. Howard ender med at vinde.)

 

Filip: Hvorfor slår de ikke deres kling ned, og rammer mig i broderihjertet. De har et valg at træffe.

 

Howard: Ja, de har ret sit Filip, dette er mit valg og jeg vælger at jeg ikke vil være ligesom dem og gøre det rigtige i stedet for. Mit hjerte står for broderskabet. Noget de skal lære.

 

(Howard rækker ham hånden og Filip tager den. Folk jubler.)

 

Gaius: Deres højhed, prins Howard har vist kongehuset ære i dag, da han vandt dette års riddertungering.

 

Filip: De var heldig for deres lille trick Howard, men de skal ikke tro at jeg giver slip på deres narre streger så let.

 

(Filip går ud. Folk jubler da Howard står tilbage. Lyset slukker.)

 

 

 

 

14 Scene

 

(Margaret står og gøre sig klar foran spejlet, da Alexander kommer bag fra.)

 

Margaret: Min elskede, du gjorder mig helt forskrækket.

 

Alexander: Er du ved at være fuldendt til i aften.

 

Margaret: Jeg tiden nærmere sig jo for hvert åndedræt vi tager. Nu må vi håbe at alt går efter planen.

 

Alexander: Selvfølgelig vil det gå som det skal. Dine bekymringer stiger dig over hovedet, lad det nu ikke tage dig med ned.

 

Margaret: Nej, det er ikke mit mål for denne aften. Især da vores søn Howard er aftens vinder.

 

Alexander: Det eneste han havde brug for var et skub fremad, så skulle det hele nok falde på plads... Rupert komme endeligt forbi her i aften, for at drøfte nogle planer, så min tale i fællesrummet må vente til lidt senere på aften.

 

Margaret: Nogle bestemte sager?

 

(Det banker på døren.)

 

Alexander: Ja, kom ind.

 

Gaius: Deres højheder.... Jeg er kommet for fortælle at gæsterne er ankommet, så tiden til at komme ned er ved at på sit sted.

Margaret: Vi kommer om et øjeblik Gaius.

 

Alexander: Margaret og dig Gaius må tage de første skridt derned, da jeg har et mindre møde med en bekendt her før festligheden rigtig begynder.

 

Gaius: Selvfølgelig sir, det skulle vel ikke være kong Rupert sir? Han fortalte mig at han var lige på trapperne at komme hen og se dem.

 

Alexander: Det præcis hvem det er.

 

Gaius: Godt sir, jeg fortælle gæsterne at de kommer lidt senere... Deres højhed er de klar?

 

Margaret: Ja, det er jeg. (Henvendt til Alexander) Lad det nu ikke tage for lang tid.

 

Alexander: Selvfølgelig ikke.

 

(Margaret og Gaius går ud. Alexander tager noget drikke.)

 

Alexander: Må lykken være med min søn. Ikke længere en dreng, men en mand som viser sig frodigt frem. Hans skæbne er lys og åben. Han må finde båden, der sejler ham til sejren. For han er den sande kommende konge over vand og jord. Hans tid gror, og det vil aldrig få en ende.

 

(Rupert kommer ind, og hører det sidste)

 

Rupert: Og da vil lykken komme til kende.

 

Alexander: Rupert, det må du undskylde. Jeg var lige fanget i mine egne tanker.

 

Rupert: Er vi ikke alle det.

 

Alexander: De har som regel ret min ven.

 

Rupert: Min ven.... Er du klar til i aften. Alt vil vende på hovedet, og derved vil starten på det nye bånd mellem ske fyldest....

 

(Alexander nikker)

 

Rupert: Skal vi?

 

Alexander: Ja.

 

(De får ud)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

15 Scene

 

(I salen. Folk går rundt omkring og snakker. Howard og William kommer ind mellem dem)

 

William: Deres højhed, det så ud som Sir Filip og hans familie ikke ville dukke op her i aften. Det ville ikke være en god ting for deres ære.

 

Howard: Javel

 

William: Er der nogle de leder efter deres højhed?

 

Howard: Ja faktisk.

 

William: Valsen begynder også få minutter sir, måske skulle de finde deres partner. Leonora venter sikkert på at de byder hende op.

 

(Howard trækker William en smule væk)

 

Howard: Det er Dorothea jeg leder efter.

 

William: Vent hvad? Tjenestepigen?

 

Howard: … Ja, hende.... Du må love mig med din ed at ikke fortælle det til nogen. Jeg må finde hende før Elenora finder mig.

 

(Howard går)

 

William: Ved min ed... Dette er ikke en spor god nyhed.

 

(Howard kommer ind igen og taler lidt med en anden tjenestepige)

 

Howard: Dorothea?

 

Dorothea: Deres højhed... Er der noget de ønsker

 

Howard: … Det er faktisk.... Øh.... Ja, jeg... Jeg vil ønske en dans med dig.

 

Dorothea: De må undskylde sir. Men virker ikke det en smule grænse overskridende for os. Prinsesse Elenora står sikkert og venter på dem nu.

 

Howard: Og jeg vælger dem som danse partner for i aften.

 

Dorothea: Jeg kan ikke deres højhed, folk vil se det er mig.

 

(Howard sætter noget over hendes hoved der dækker hende)

 

Howard: Nu kan de ikke.

 

(Musikken begynder at spille. De danser. Elenora kommer ind og går ud igen, med William efter sig. Musikken stopper. Howard og Dorothea kysser)

 

Gaius: Jeg må bede jer alle om at sætte jer til rette i fællesrummet da maden er serveret.

 

(De går alle ind. Dorothea går ud)

16 Scene

 

(De sidder i fællesrummet. Alexander og Rupert kommer ind og sidder med)

 

Alexander: Kære familie, venner og bekendte, jeg byder jer velkommen her i aften til denne særlige lejlighed. Alt ting vil føre frem til noget større om hvis det så er på godt og dårligt. Denne aften kan jeg da heldigvis fortælle at det er en god dag. Min søn kronprins Howard vandt dette års riddertungering. Som fader er jeg stolt, og som konge er jeg benåret over at vide at han vil blive den kommende konge. Og som jeg ved så vil min smukke dronning Margaret gerne sige et par ord.

 

Margaret: Tak... Denne dag er noget særligt. Måske mere særlig end i har lagt mærke til men store ting sker som sagt omkring os. Det er det der fuldender livet her på jorden. I dag er en af de dage hvor en del af vores og forhåbentligt også jeres er en del tættere på at være fuldendt. Og jeg vil takke jer alle for at være samlet her med os for at fejre denne klare lyse dage.

 

(De skåler og spiser)

 

Rupert: Kronprins Howard.

 

Howard: Kong Rupert.

 

Rupert: Jeg vil ønske dem tillykke som mange af de andre med turneringen her i dag. De kæmpede bravt. Jeg er trist over at jeg ikke kunne komme noget tidligere. Nu deltager de formodentligt også næste år.

 

Howard: Uden tvivl sir. Det var en opvækkende oplevelse.

 

Rupert: Selvfølgelig var det det. Alexander hvordan går det endeligt med pagten med Stenrød familien. Nu overholder de vel reglerne. (Grinende)

 

Alexander: De har ikke et andet valg (Grinende)

Margaret: Så ikke mere forhandling ord mellem jer. Der er andre ting som er lysere nu.

 

Rupert: De har ret deres højhed. Elenora hvad med at Howard og dig går ud til de andre unge i dansesalen.

 

Elenora: Ja, fader. Passer det dem deres højhed?

 

(Howard kigger lidt på sin far som skubber let til ham)

 

Howard: Ja hvorfor ikke?

 

(De går af sted akavet.)

 

Elenora: Deres højhed har måske tænkt lidt på fremtiden af kongeriget.

 

Howard: Hvordan mener de?

 

Elenora: Der er valg at tag, sir. Nogle valg er svære men for ens familie så man nogle gange gøre det alligevel.

 

Howard: Jeg forstår dine ord nu. De har ret. Jeg må skabe min fremtid som den kommende konge, og med min fars evner til at hjælpe mig kan jeg gøre det. At følge hjertet er altid det rigtige.

 

Elenora: Deres hjerte....

 

Howard: Har de det fint.

 

Elenora: Ja, det regner jeg med.

 

(De går ud og lyset slukkes)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

17 Scene

 

(William går rundt, da Elenora stopper ham)

 

William: Prinsesse Elenora

 

Elenora: Hvad er der endt Howard?

 

William: Deres højhed må undskyld da jeg ikke...

 

Elenora: Du ved præcis hvad jeg mener.

 

William: Så må de forklare mig det?

 

Elenora: Hmmm... Javel så, det er som at kronprinsen ikke har opfanget budskabet der har lyst op her for tiden.

 

William: Prinsen er selvfølgelig klar over.

 

Elenora: Hvorfor viger han så udenom. Du så den pige i går aftes lige så tydeligt som mig. Nægt det ikke.

 

William: Det gør jeg heller ikke prinsesse, men hvis de nu ville lade kronprinsen forklare, så....

 

Elenora: Han skal nok komme til at forklare, det kan jeg lave en ed på med dem hvis det skulle være.

(Elenora og William går ud)

18 Scene

 

(Howard går rundt på sit værelse, da Elenora kommer ind, med William løbende efter sig.)

 

Howard: Hvad er dette spektakel?

 

William: Sir jeg kan forklare.

 

Elenora: Som du sagde, så er det vist prinsens tur til at forklare en del.

 

William: Sir?

 

Howard: Det går William,

 

(William går ud med et nik)

 

Howard: Hvad er det så de søger en forklaring på prinsesse?

 

Elenora: I går aftes ved ballet... Jeg ledte efter dem, deres højhed, men de var tydeligvis optaget da jeg så endelig fandt dem.

 

Howard: Det må de undskylde.

 

Elenora: Deres højhed, de er klar over vores familier har indgået en pagt sammen.

 

Howard: Ja, det er jeg fuldkommen klar over. Det er ikke lige noget der har den mulighed for at komme fri igen, fra ens indre.

Elenora: Jeg må desværre bede dem om at tænke det igennem, og begynde at se det lyse på vores fælles bånd. Vores fædre har det, og jeg har ikke nogle tanker om at du har fundet det endnu.

 

Howard: Deres ord, bringer tankerne frem i mig, og jeg skal love dem at jeg vil se på vores bånd, prinsesse.

 

Elenora: Det er jeg yderst taknemlig for, deres højhed.

 

(De går ud.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

19 Scene

 

(Gaius og Alexander står og taler)

 

Alexander: Så kan vi vel sige at dette års turnering er over, og det endte med at guds nåde var over os.

 

Gaius: Gud vil altid være ved deres side, sir. Kan jeg spørger hvad der skal ske med sir Filip og resten af hans slægt.

 

Alexander: De dukkede ikke op til festilighed i går, men det vil jeg ikke længere se på. Mine øjne er dette øjeblik sporet ind på en anden sag.

 

Gaius: Jeg forstår deres højhed, hvordan går den del?

 

Alexander: Vi er uden tvivl nødt til at få Alexander og Elenora til at deltage, men et rolige dag kunne de....

 

(Howard kommer ind)

 

Howard: Fader

 

Alexander: Eller...

 

Gaius: Jeg vil lade jer tale sammen i fred.

 

(Gaius går ud)

 

Howard: Fader vi er nødt til at tale sammen.

 

Alexander: Selvfølgelig, hvad drejer det sig om?

 

Howard: Prinsesse Elenora.

 

Alexander: Så kunne vi måske have den snak... Howard, både dig og Prinsesse El...

 

Howard: Jeg kan ikke gøre hende til min hustru.

 

Alexander: Howard!

 

Howard: Jeg føler intet for hende. Hele mit liv, har moder og dig fortalt mig at jeg skulle følge efter det der var rigtigt, og det er dette ikke. Jeg siger at jeg ikke kan gifte mig med hende. Det ville ikke være det rigtige at gøre.

 

Alexander: Min dreng... Nogle gange er man også nødt til at gøre ting som er udforende, men det er den transformation der gør at en dreng bliver til en mand. Kan du se det samme som jeg?

 

Howard: Nej fader... Jeg kan ikke se over den samme sten som dig.

 

Alexander: Howard, du må lære det, og aftalen er i orden. Det er slut med at rende efter piger på kroen, men tiden er kommet til at du skal møde de hårde valg.

 

Howard: Jeg kan ikke... Du kan ikke....

 

Alexander: Og der er intet mere at sige.

 

Howard: Nej....

 

(Howard løber ud, og lyset slukkes.)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...