Manuskrift (Movellaer)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 mar. 2018
  • Opdateret: 24 mar. 2018
  • Status: Igang
(UDKASTS)

Færdige projekter (som udkast)
- Anastasia (teater)
- Howard (teater)

--------------------------

Andre projekter, jeg er i gang med.
- Djævlekrigen "Djævlens lærling" (Film) - baseret på en bog
- The Evil Within (Serie) - baseret på et spil
- Unremembered (Film-trilogi) - baseret på en bog

0Likes
0Kommentarer
214Visninger
AA

3. Anastasia (3)

12 Scene (På båden)

(Vladimir kommer ind, klar til at sove.)

Anastasia: Hvor er Dimitri?

Vladimir: Han er stadig ud på dækket. Han sagde at han ville tænke lidt.

(Anastasia vil rejse sig op, men Vladimir stopper hende.)

Vladimir: Bare lad ham. Det bliver en lang dag i morgen, så du har brug for alt den søvn du kan få.

(Anastasia giver ham ret, og han går ud. Hun ligger sig til at sove. Da kommer djævlene ind, og kigger på Anastasia. Da de går ud igen vågner hun.)

Anastasia: Hvem der?

(Lys går ud og tænder igen, hun går ud, og kommer ind igen. Hun står nu ude på dækket. Nikolaj kommer ind.)

Anastasia: Far.

Nikolaj: Anastasia.

(Hun går tættere på mens han går længere væk. Djævlene lister sig ind, og hjælper hende frem.)

Anastasia: Nej vent... Far.

Nikolaj: Du er der næsten. Tag min hånd.

(Hun rækker ud efter hans hånd, djævlene tager også imod hende, og beder hende om at springe. Dimitri kommer ind, og tager hende væk. Anastasia vågner op skrigende.)

Dimitri: Anya... Tag det roligt... Hvad tænkte du på... Det er okay, lad os gå ind.

(De går ud sammen)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

13 Scene (Rasputins kælder)

(Bartok står lidt og piller ved nogle ting. Da Rasputin kommer ind.)

Rasputin: Det fejlede igen.

(Bartok bliver forskrækket og er ved at vælte nogle af tingene. Rasputin sætter åndeglasset på bordet.)

Rasputin: Hvor mange forsøg skal der til at dræbe den pige.

Bartok: Måske virker magien ikke længere i denne tingest.

(Bartok tager åndeglasset og svinger den rundt, da Rasputin stopper ham.)

Rasputin: Denne tingest er nøglen til alt. Hvor vover du, din lille...(Han stopper)

Bartok: Herre er du okay... Sir.

(Bartok giver Rasputin et lille klap på kinden. Hurtigt tager Rasputin fat i Bartoks krave)

Rasputin: Jeg tager selv op og gør det af med hende. Der kan jeg søger for at de to andre ikke kommer i vejen for mine planer.

(Han giver slip på Bartok og skynder sig ud. Lidt efter kommer Bartok efter ham)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

14 Scene (Hos Sophie)

(Marie sidder i sofaen, mens man kan hører Sophie udefra.)

Sophie: Tak, du vil høre fra os.

(Hun kommer ind og sætter sig.)

Marie: Dette er tåbeligt.

Sophie: Hun skal nok komme.

Marie: Nej, Anastasia er væk, og der er ikke nogen grund til at fortsætte.

Sophie: Opgiv nu ikke, det er bare et spørgsmål om tid før hun...

Marie: Jeg sagde nej Sophie. Alle de piger der har været forbi bliver ved med at ændre på dem selv bare for at prøve at se om hvis de kan narre mig. Måske er hun derude, eller gået bort. Jeg ved det ikke, men der er heller ikke nogen grund til at tænke på det mere.

(Sophie kommer over og tager hånden på Maries skulder)

Sophie: Måske har hun hørt om festen i morgen aften. Det kan være at hun prøver at dukke op. Vi må tro på det Marie. Uden håb hvad har vi så.

Marie: Vi ses i morgen aften Sophie.

(De krammer og Marie går ud af bagdøren. Sophie går derefter lidt rundt og gør rent og taler lidt med sig selv, da det banker på.)

Sophie: Hvem kan det nu være?

(Hun går ud og åbner. Anastasia, Dimitri og Vladimir kommer ind.)

Sophie: Kom ind. (Lidt forvirret)

Vladimir: Vi er her for...

Sophie: En samtale angående Anastasia.

Vladimir: Præcis, maddam. (Kysser hendes hånd)

Sophie: Jamen, jeg gætter vel på at det er hende her.(Henvender sig til Anastasia.)

Anastasia: Det er rigtigt.

(Sophie kigger lidt nærmere på hende. Dimitri står lidt i baggrunden.)

Sophie: Fascinerende, hun ligner meget godt.

Vladimir: Så hendes udsende er vel i orden.

Sophie: Ja, nu er kun en ting... Søde, hvad er dit stærkeste minde fra din barndom.

Anastasia: Min barndom.

(Sophie nikker som et svar. Anastasia tænker lidt, men finder så medaljonen frem.)

Anastasia: Der er denne medaljon som jeg har. Det er som en drøm. Jeg fik den af en.

(Sophie kigger nøje på medaljonen, mens Dimitri også rykker tættere på.)

Anastasia: Der står inden i på fransk at vi vil mødes i Paris.

Vladimir: Så hvad siger du?

Sophie: Det lyder lovende... Der er bare et problem.

Dimitri: Hvad?

Sophie: Marie, er ved at opgive håbet på at finde Anastasia... Men jeg kunne få jer tre inviteret med til en fest her i morgen aften. Der kan i møde Marie.

Vladimir: Det ville være perfekt.

Sophie: Jamen så er det planlagt, nu mangler vi bare nogle få detaljer men det skal vi nok få ordnet. Kom med mig.

(Sophie trækker Vladimir med ud. Anastasia følger også efter men stopper op)

Anastasia: Kommer du Dimitri?

Dimitri: Ja, jeg kommer.

(Anastasia går ud, og lidt efter Dimitri)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

15 Scene (I Paris)

(Sophie, Vladimir, Anastasia og Dimitri kommer ind)

Dimitri: Så hvad er planen her?

Sophie: Vel i kan jo ikke bare dukke op i morgen aften med det tøj. I har brug for noget nyt, og jeg ved præcis hvor i kan få det.

(Sophie tager dem med hen til Vincent)

Sophie: Dette er Vincent, og klart den bedste stylist i hele Frankrig.

Vincent: Sophie, og hvad kan jeg så gøre for dig i dag?

Sophie: Det er ikke mig i dag, men mine tre venner her. De skal bare have hele armen.

Vincent: Javel, så... Ja det kan jeg godt se.

(Vincent kigger lidt på Anastasia og Dimitri. Han går derefter ind i butikken)

Sophie: Du kommer med mig søde (Hun trækker Vladimir med sig ind i butikken)

(Anastasia og Dimitri står tilbage stille og roligt.)

Dimitri: Det du sagde... med medaljonen, det var... Utroligt.

Anastasia: Var det? Det føltes bare rigtigt, at sige det. Det var også det eneste jeg lige kunne finde på at sige.

Dimitri: Du kunne være hende... Anastasia.

Anastasia: Ja, sikkert(Griner, men bliver seriøs igen) Du laver ikke sjov.

Dimitri: Det er bare... du leder efter din familie i Paris, og den måde du beskriver tingene, de er så... så levende, som at det var rigtigt.

Anastasia: Jeg har ikke tænkt på det sådan før...

(Sophie kommer ind igen)

Sophie: Okay, jeg tror vi har fundet det helt rigtige for jer, men i bliver nødt til at prøve det.

Anastasia: Ja selvfølgelig.

(De går alle ud.)

 

 

 

 

 

13 Scene (I byen (Rusland) )

(Alfred kommer ind med noget affald han skal til at smide ud, samtidig kommer postbuddet med et brev i hånden)

Postbud: Alfred, der er brev, fra en ved navn Dimitri.

Alfred: Nå så det er der.

(Postbuddet giver Alfred giver brevet, og fortsætter ud med et farvel)

Alfred: Det var også på tide, Dimitri.

(Han åbner brevet)

Alfred: I Paris

(Læser videre)

Alfred: Rachel, kom lige herned.

(Rachel kommer ind)

Rachel: Hvad?

(Alfred giver hende pengene)

Rachel: Det er en joke, det må det være. Anastasia. Den Anastasia.

Alfred: Når han kommer tilbage, så skal han... Nej!

(Han farer ud med Rachel efter sig.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

14 Scene (Uden for ballets sal)

(Dimitri kommer ind, og går lidt usikkert rundt, da Vladimir også kommer ind. Hurtigt er Dimitri henne ved ham)

Dimitri: Kommer hun?

Vladimir: Ja, ja, hun kommer lige om lidt.

Dimitri: Og Marie

Vladimir: Sophie vil møde os på anden etage.

Dimitri: Super, så...(Han stopper)

(Anastasia kommer ind)

Dimitri: Wow, du ser...

Anastasia: Ja

Dimitri: Du ser pragtfuldt ud

Anastasia: Tak... I lige måde

Dimitri: (Kigger lidt på sit eget tøj) Men vi burde nok...

Anastasia: Ja, vi må se at komme videre.

(De går ud)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

15 Scene (Anden etage)

(Sophie kommer ind og venter på Anastasia, Dimitri og Vladimir som kommer ind)

Sophie: Hej... I ser alle sammen fantastiske ud, (Henvender sig til Vladimir) Især dig.

Vladimir: (Rødmer) … Er hun derinde.

Sophie: Ja, men måske er det bedst at det kun er en af jer... Mere for at det ikke bliver alt for overvældende for hende.

Dimitri: Okay, jeg går ind.

(Anastasia stopper ham)

Dimitri: Vent her, vær sød.

(Han går ind. Vladimir og Sophie går ud. Anastasia lytter efter)

Marie: Sophie, festen begynder snart, så vi må heller se at komme ned.

(Hun ser Dimitri)

Marie: Hvem er de?

Dimitri: Ja undskyld, mit navn er Dimitri, og er kommet langvejs for at....

Marie: Jeg kender dig... Du er ham der har prøvet at finde Anastasia.

Dimitri: Og det er præcis jeg står her.

Marie: Du er en bedrager, ligesom alle de andre. Jeg har hørt om de auditions du har holdt.

Dimitri: Hør...

Marie: Nej, nu høre du, unge fyr. Hvordan kunne du tro at jeg falde for den.

Dimitri: Hun står udenfor døren, og vil gerne møde dig.

Marie: Har du overhovedet tænkt på hvor meget du har snydt den stakkels pige.

Dimitri: Jeg sværger hun er den rigtige Anastasia. Du er nødt til at tale med hende.

Marie: Anastasia er væk, og det er også på tide at de går.

Dimitri: Men hun...

Marie: Nu!

(Han går ud og møder en sur Anastasia)

Dimitri: Anastasia, vi skal nok...

Anastasia: Nej!

Dimitri: Hvad?

Anastasia: Det er Anya... Jeg kan ikke tro at jeg stolede på dig.

(Hun går ud, og lidt efter gør Dimitri det også.)

 

 

 

 

16 Scene (Uden for ballet)

(Dimitri står og venter på Marie, da hun kommer ud. Han stopper hende)

Marie: Dig igen.

Dimitri: De er nødt til at hører på mig.

Marie: Der er ikke mere at diskutere om.

Dimitri: De kunne da prøve at møde hende, tale med hende.

Marie: Så en ung og grådig ung mand som dig burde vide hvornår det er overstået. Nej, jeg vil ikke møde hende, og det er det sidste ord.

Dimitri: Kom nu... Okay, først var jeg kun efter pengene, men da jeg lærte hende at kende, forandrede jeg mig. Hun forandrede mig. Alle de ting hun sagde, om hendes fortid, hendes nutid, og om medaljonen. Det gav bare alt sammen mening.

Marie: Medaljonen(Hviskende)

Dimitri: De kunne i det mindste møde hende.

Marie: Meget vel

Dimitri: Eller bare se på hende... Hvad?

Marie: Jeg siger ja til at møde hende, hvor befinder pigen sig.

Dimitri: Hun styrtede ud.

Marie: Okay så.

(De forlader begge scenen)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

17 Scene (På balkonen)

(Anastasia står og kigger ud, da Marie kommer ind bag fra)

Anastasia: Gå din vej Dimitri.

Marie: Sikke et temperament

(Hurtigt vender Anastasia sig om)

Anastasia: Det må de meget undskylde... Jeg vidste ikke det var dem.

Marie: Ham den unge mand, fik mig overtalt til at tale med dig.

Anastasia: Dimitri... Jeg undskylder for at vi har spildt din tid.

Marie: Han nævnte nu nogle overraskende ting omkring dig.

Anastasia: Og gade vide hvad det var?

Marie: Han sagde at du ændrede ham, til det bedre, og så noget om en medaljon.

Anastasia: Ja, denne medaljon.

(Hun finder den frem og giver den Marie)

Anastasia: Det er den eneste ting som jeg har af. Mit eneste spor om at finde min familie. Inden i står der på fransk...

Marie: At vi skal mødes i Paris.

(De kigger på hinanden.)

Anastasia: Hvordan ved de...

Marie: Jeg gav den til mit barnebarn, Anastasia. Det var vores hemmelighed. Min Anastasia.

(De krammer)

Marie: Jeg troede jeg havde mistede dig for altid.

Anastasia: Jeg husker... Jeg gav dig en tegning, og du gav mig... medaljonen. Vi var alle glade og lykkelige indtil...

Marie: Vi mistede hinanden, men det er slut nu. Nu er vi her, i Paris. Sammen.

Anastasia: Og de andre?

Marie: Det startede da din eneste bror, Alexei blev syg, og dine forældre søgte hjælp fra en munk, ved navn,

Anastasia: Rasputin

Marie: Præcis. Men Alexei overlevede alligevel ikke, dog krævede Rasputin stadig sin betaling, og din far nægtede, så han... tog alle i Zarens familie. Dine søstre, dine forældre... Men vi overlevede. Alt sammen takket være en lille dreng.

Anastasia: Dimitri... Jeg bliver nødt til at finde ham.

Marie: Selvfølgelig,

(De krammer, og begge ud fra scenen)

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...